Kyrkor.dk

Kyrkor.dk

Beskrivelser af kirkerne i det gamle Lund stift, som frem til 1645 omfattede Halland, Skåne, Blekinge og Bornholm.

Hjemmesiden indeholder for øjeblikket beskrivelser i tekst og billeder af 405 kirker. Det er alle Hallands kirker og de fleste af Skånes kirker. Nedenfor findes en liste over senest tilføjede kirker og enkelte andre tilføjelser.

Nyheder #

Häglinge

Da kirken blev bygget i 1877, rev man en middelalderkirke ned. Fra den gamle kirke er bevaret en klokke støbt af Herman Klokkestøber, to middelalderlige træfigurer, en middelalderlig dør samt en fornem døbefont af Ravlundegruppen.
11. november 2026

Stoby

Kirken har både romanske og sengotiske kalkmalerier. Mens de romanske ikke er så godt bevaret, er de sengotiske, som er udført af Everlevværkstedet, de bedst bevarede af dette værksted. De indeholder også usædvanlige motiver. Fornem altertavle udført af Trelleborgsnedkeren. Usædvanlige kalkristninger.
11. november 2026

Norra Mellby

Statelig kirke med dobbeltskib. Senromanske kalkmalerier med et livshjul med alle menneskelivets aldre. Prædikestol fra slutningen af 1500-tallet. Flere middelalderlige træfigurer. Klanghus fra omkring år 1500.
10.november 2026

Brönnestad

Kirken er først og fremmest kendt for sine usædvanlige kalkmalerier, som skiller sig ud fra mængden både med emnevalg og med den høje kunstneriske kvalitet. Klanghuset fra omkring 1490 er det ene af i alt tre bevarede.
9. november 2026

Ignaberga

Kirken blev ødekirke, da man byggede nyt i 1887, men blev reddet i sidst øjeblik, inden det blev umuligt at redde den. Den er rig på træskulpturer fra middelalderen.
3. november 2026

Finja

Kirken er fra omkring 1140. Den er først og fremmest kendt for sine romanske kalkmalerier fra kirkens opførelse. På triumfvæggen er der en fremstilling af Verdensdommen, og i korbuen er der engle i medaljoner og to bispehelgener. Baldakinaltertavle fra o. 1600. Epitafium med et smukt portræt af præsteparret.
2. november 2026

Röke

Kirken blev indviet 1906. Forgængerkirken, en middelalderlig kirke, var den sidste, der blev nedrevet i Skåne. Det historiske inventar blev overført til den nye kirke herunder en overdådig rigt udskåret prædikestol.
31. oktober 2026

Hörja

Middelalderkirke, men der er diskussion om den nærmere datering. Prædikestolen er fra omkring 1600. Den lille klokke er fra 1400-tallet.
31. oktober 2026

Flere nyheder #

Nyheder 2026
Nyheder 2025
Nyheder 2024

Tips #

Hvis du er interesseret i et bestemt tema på tværs af de mange kirker, så vælg Systematisk index i menuen til venstre. Der er der mulighed for at vælge mellem mange kategorier.