Introduktion #
Kort om indholdet #
Kyrkor.dk indeholder beskrivelser i tekst og billeder af kirkerne i det gamle Lund stift som frem til 1645/1658 omfattede Halland, Skåne, Blekinge og Bornholm. Beskrivelserne omfatter perioden fra de ældste kirker frem til årene efter freden i Lund 1679, hvor området med undtagelse af Bornholm endegyldigt ophører med at være dansk.
Kirkebygninger og inventar fra perioden er gennemfotograferet og beskrevet i detaljer. Inventar og kirkebygninger fra senere tid er som hovedregel udeladt, men kan være omtalt kort.
Formål #
Formålet er at afdække den overdådigt rige kultur, som findes i kirkerne, og som er en fælles kulturarv for danske og svenske.
Målgruppe #
Overordnet er der tre målgrupper:
- En dansk offentlighed. Det skyldes en erfaring af, at de fleste danskere nok ved, at Skåne, Halland og Blekinge var danske en gang, men der holder deres viden op.
- En svensk offentlighed. Det er jo deres kirker, der er beskrevet. Og Skånes, Hallands og Blekinges danske historie er også deres historie, vores fælles historie.
- Enhver, der er interesseret i den kulturhistoriske og kirkelige rigdom, der findes i kirkerne, og som ønsker at studere udvalgte temaer nærmere.
Geografisk afgrænsning #
Daniae regni typum potentissimo. invictissimoq. D. Christiano, Daniæ, Norvegiæ, Gotthorum Vandalorum Regi, lubens offert, udført af Janssonius, Joannes Keere, Pieter van den i Holland 1629. Det kongelige Biblioteks digitale samlinger. Fri af ophavsret.
Som nævnt omfatter kyrkor.dk Halland, Skåne, Blekinge og Bornholm, de fire landsdele, som udgjorde Lund stift frem til freden i Brømsebro 1645.
Gotland eller Gulland, som var øens danske navn, er derimod ikke medtaget. Gotland hørte ikke med til Lund stift og er ikke gammelt dansk land i samme forstand som Skåne, Halland og Blekinge. Gotland blev eroberet af Valdemar Atterdag 1361. Ved freden i Brømsebro 1645 måtte Gotland afstås til Sverige.
Periodemæssig afgrænsning #
Det gamle Lund stift har været en del af Danmark helt fra den ældste tid, hvor man kan tale om Danmark som et samlet land.
Ved freden i Brømsebro 1645 blev Halland afstået til Sverige som et pant for en periode på 30 år. Kirkeligt blev Halland lagt til det nyoprettede Göteborg stift. Inden de 30 år var omme, kom freden i Roskilde 1658, hvor Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm foruden en række norske landsdele til Sverige. Ved freden i København 1660 blev Bornholm tilbageført til Danmark. En central bestemmelse i begge fredstraktater var, at dansk ret og sædvane skulle fortsætte såsom kirkeordning og stændernes privilegier. Derfor har jeg valgt at medtage materiale efter den tid, da dansk kultur og kirkeordning levede videre til 1681.
I mellemkrigsårene 1660-1675 indledtes en forsigtig forsvenskningspolitik, som gik ud på at inkorpore de nye landsdele i det svenske rige. Det skete ved Malmø reces 1662, hvorved de nye landsdele blev inkorporeret i de svenske rige uden fuld uniformitet. Det betød blandt andet, at stænderne – herunder også bønderne - kunne deltage i den svenske rigsdag 1664. 1668 blev universitetet i Lund oprettet, og de unge fik forbud mod at studere i København. Svensk adel fik gode muligheder for at erhverve skånsk gods.
1675 forsøgte Danmark at generobre det tabte. Den skånske krig blev blodig og bitter og endte endnu en gang med nederlag for Danmark. Ved freden i Lund 1679 blev bestemmelserne fra de tidligere fredsaftaler stadfæstet.
Fra 1680 ændrede Sverige kurs i forhold til de erobrede områder. Inkorporeringen blev opgivet til fordel for fuld uniformitet. Svensk retspleje og kirkeordning blev gennemført. I kirken skulle der indføres et sprogskifte. Svenske liturgiske bøger og katekismer skulle bruges. Biskop Canutus Hahn sendte ABC-bøger ud, og kirken skulle varetage sprog- og læseundervisning. Danske præster, der offentligt havde taget parti for Danmark, måtte flygte eller blive straffet. Resten blev efterhånden udskiftet med svenske ved naturlig afgang.
Det snabba nationalitetsbytet i Skåne (måste) ses som närmest unikt i ett internationellt perspektiv. Det kan dock förklares av flere samverkande faktorer. En sådan var den svenska statsledningens skickliga politiska agerande att söndra och härska, med att omväxlande ge löften, hota och gnemföra skoningslösa repressalieåtgärder. En annan vigtig faktor var att befolkningen på ömse sidor om den gamla riksgränsen hade samma eller lknande religion, språk och sedvänjor. Läskunnigheten hos den skånska allmogen var sedan tidigare dålig, och när ungdomen genom försvenskningarbetet fick lära sig läsa blev svenskan deres första lässpråk. Det har befrämjat försvenskningen av de uppväxande generationerna och på motsvarende sätt fjärmat dem från en dansk identitet. Lika viktigt var att gudstjänstspråket skulle vare svenska, vilket nogsamt kontrollerades av utsända inspektörer. Avsked hotade präster och klockare som predikade respektive sjöng psalmer på danska.
Skansjö 1997, s. 187.
Denne udvikling kan følges i kirkeinventaret i perioden 1658-1679, som stadig har et dansk præg tydeligt i det danske sprog på især altertavler og prædikestole. Mængden er dog begrænset i forhold til den foregående periode. 1681 blev svensk kirkeordning indført. Dermed forsvandt det sidste officielle danske præg. På gravsten og visse andre andre tekster kan man iagttage et blandingssprog, hvor danskere forsøger sig med svensk. Efter 1690 er der kun ganske få eksempler på, at dansk anvendes.
Rutger von Ascheberg var generalguvernør over Skåne 1680-1693. En af hans vigtigste opgaver var at gennemføre uniformiteten. På hans initiativ blev der i mange skånske kirker opsat de såkaldte Aschebergtavler med kong Karl XIs mongram. I modsætning til de kongemonogrammer, der i stort tal indgår i altertavler og på prædikestole, er disse tavler selvstændige billeder med en krone, derunder kongens spejlmonogram flankeret af to løver og derunder et årstal. De findes stadigvæk i 39 kirker. Jeg har valgt at tage dem med som udtryk for et endegyldigt punktum for den danske tid.
Inventar efter den tid er i princippet ikke omfattet af projektet. Jeg har dog i begrænset omfang medtaget kortfattede oplysninger om genstande i kirkerne efter 1680-1690.
For den, der vil vide mere om Skånes, Hallands og Blekinges historie, har jeg sammensat en liste over forslag til uddybende læsning.
Hvilke kirker beskrives? #
Alle kirker opført før midten af 1600-tallet.
Fra slutningen af 1700-tallet voksede befolkningstallet, og mange kirker blev for små. Det førte til en bølge af udvidelser, tilbygninger, nedrivninger og nybyggerier, som ændrede billedet totalt. Denne bølge accellererede et par årtier ind i 1800-tallet og kulminerede i slutningen af århundredet. Følgen blev, at i Halland blev 95 % af middelalderkirkerne enten revet ned eller ombygget til ukendelighed. I Skåne er tallet en tredjedel. De ombyggede eller nybyggede kirker er medtaget, fordi de erstatter en gammel kirke, og fordi de indeholder mere eller mindre historisk inventar.
Nedrivningsbølgen gjaldt også andre områder i Sverige og i øvrigt også Bornholm.
Nedrevne kirker bliver også beskrevet. Det gælder gælder både kirker, der blev nedlagt i middelalderen, og kirker, som er nedlagt og nedrevet i nyere tid.
Kirker, der er opført som følge af byernes udvikling og befolkningstilvækst, bliver ikke beskrevet.
Kirkebeskrivelserne #
Båstad kirke
Kirkebeskrivelserne begynder altid med en beskrivelse af kirkebygningen. Derefter følger skib, kor, altertavle, døbefont, prædikestol. I mere tilfældig orden kommer så, hvad der måtte være af øvrigt inventar herunder kalkmalerier, krucifixer, epitafier, gravsten, præstetavler, klokker og meget mere.
Nedenfor følger nogle kommenaterer til beskrivelsen af de enkelte inventardele.
Kirkebygning #
Kirken præsenteres i billeder, og bygningens historie beskrives kort. Jeg har i vid udstrækning anvendt Bebyggelseregistret som er udarbejdet af Riksantikvarieämbetet. Det er blevet udbygget i de seneste par år, så der er nu kun ganske få huller. Bebyggelseregistret indeholder kortfattede oplysninger om bygninger og inventar og er særdeles nyttigt især, hvis det ikke er muligt at fnde oplysninger andre steder.
Historik #
Jeg har fundet supplerende samtidige oplysninger om mange kirkebygninger i Kancelliets Brevbøger. Brevbøgerne indeholder korte referater af officielle skrivelser fra Danske Kancelli. Teksterne, som er citeret in extenso, handler for en stor dels vedkommende om det, som interesserer en centraladministration mest, nemlig økonomi.
Skib #
Der kan være bemærkninger til særlige bænke, spor af middelalderlige sidealtre og hvælvinger.
Kor #
Oplysninger om alterbord, alterstager og eventuelt andet inventar vil være at finde her. Er der en altertavle fra projektets periode, bliver den beskrevet i sit eget afsnit. Det samme gælder kalkmalerier.
Alterkalke står aldrig fremme. Der anvendes gamle arkivbilleder, når de findes. Alterstager er også tit stillet væk, så på det felt er hjemmesiden ikke komplet.
Altertavler #
Altertavlerne falder i to grupper: gotikken og renæssancen med langt de fleste fra den sidste gruppe. Opbygningen bliver beskrevet i detaljer. Teksterne på altertavlerne er gengivet enten på gammel dansk eller på latin. Jeg har identificeret skriftstederne med skrifthenvisninger. Hvis nogen en gang vil undersøge brugen af bibelcitater på altertavler, prædikestole og epitafier, så ligger materialet parat her.
De danske tekster bliver gengivet, som de står. Det gælder også de latinske tekster efterfulgt af en dansk oversættelse efter den autoriserede oversættelse af 1992.
Skriftsteder forekommer ikke på gotiske altertavler, men i stort tal på prædikestole og altertavler fra renæssancen. Meget renæssanceinventar er blevet repareret og malet op i løbet af 1700-tallet, og da har man tit valgt at skifte de danske tekster ud med svenske. Om man har genanvendt det oprindelige skriftsted nu i en anden sprogdragt, eller om man har valgt et andet, er umuligt at vide. Kun en konservator har mulighed for at finde ud af det.
I nogle tilfælde har man fjernet al farve, så det er umuligt at vide, hvad der har stået.
I nyere tid er tendensen, at man ved restaureringer pietetsfuldt opmaler de gamle danske tekster.
Prædikestole #
Hvad der ovenfor er sagt om altertavler, gælder også prædikestole.
Døbefonte #
Døbefontene hører til kirkernes ældste inventar og frembyder en rig mangfoldighed. Der er alt lige fra de gotlandske importfonte med deres skulpturrigdom til de tunge fonte fra Funtaliden i Halland. I det systematiske index – se nedenfor – følger jeg Sven Axel Hallbäck i Halland, Lars Tynell i Skåne og M. Mackeprang på Bornholm. De tre forfattere har alle søgt at ordne døbefontene i grupper. Selvom senere forskere har stillet spørgsmålstegn ved nogle af grupperingerne, har jeg valgt at følge de tre i indexet, men samtidig gøre opmærksom på uenigheder i teksten.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er systematisk gennemfotograferede. I beskrivelserne følger jeg A Catalogue. Beskrivelsen af kalkmalerier er i nogle tilfælde meget omfattende og kan kompliceres af, at flere lag ligger ovenpå hinanden.
Epitafier og gravsten #
Teksterne skrives af for så vidt, som de er læselige. Mange gravsten er desværre mere eller mindre blankslidte på grund af de mange fødder, der har gået på dem.
De latinske tekster er tit en udfordring, der betyder, at nogle tekster ikke gengives i oversættelse.
Bibelske personer #
Bibelske personer og historier forudsættes bekendte. Skulle det være nødvendigt at slå noget op, er både Det gamle Testamente, Det nye Testamente og de apokryfe skrifter tilgængelige online i autoriserede oversættelser på både dansk og svensk.
I det førreformatoriske materiale som kalkmalerier, gotiske altertavler og løse figurer forekommer et omfattende persongalleri af helgener med tilhørende legender. Legenderne genfortælles ikke. Her kan jeg anbefale Tue Gad: Helgener. Legender fortalt i Norden, 1971.
Præstetavler #
Præstetavlerne er medtaget, fordi de er et synligt udtryk for overgangen fra dansk til svensk.
Personalia #
Der er medtaget korte biografier over personer, hvis navn forekommer på gravsten og epitafier og i nogle tilfælde også andre steder. Oplysninger om præsterne stammer fra Lunds stifts herdaminne. Adelsmænds biografier stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk Leksikon. Mange adelsmænd har spillet en fremtrædende rolle i Danmarks historie, hvorved biografierne bliver meget omfattende. I de tilfælde vil der være en henvisning (link) til et sted, hvor man kan læse mere.
Systematisk index #
I det systematiske index kan man gå på tværs af kirker og landsdele og undersøge et enkelt tema: kalkmalerier fra en bestemt periode, alterstager, døbefonte af en bestemt stenmester, prædikestole af en bestemt træskærer og så videre. Mulighederne er mange.
Mit håb er, at det vil være et nyttigt redskab.
Administrativ inddeling #
Herreder. Johannes Steenstrup. Public domain, Wikimedia Commons.
Inddelingen i landsdelene – landskaper på svensk – Halland, Skåne, Blekinge, og Bornholm er ikke en administrativ inddeling. Fordi området er så stort, har jeg fundet det praktisk at bygge indholdet op over disse fire gængse geografiske enheder.
Administrative grænser ændrer sig over tid. Efterhånden som samfundet ændrer sig, opstår der behov for justeringer. De administrative grænser, jeg har fulgt er stiftet og herrederne.
Stiftsgrænsen #
Stiftsgrænserne blev ændret, da Halland i 1646 blev overført til det, der senere blev til Göteborg stift, og Bornholm blev overført til Københavns stift efter 1660. Herefter bestod – og består – Lund stift af Skåne og Blekinge.
Hertil kommer et par mindre justeringer:
- Anholt, der oprindelig hørte til Morup sogn, må formodes at have hørt under Lund stift. 1551 blev øen et selvstændigt sogn og formodentlig i den forbindelse overført til Århus stift.
- Hven hørte til Roskilde stift, men blev efter 1658 overført til Lund stift.
Herreder #
Inddelingen i herreder var begyndt i 1000-tallet. I Svend Estridsens gavebrev til Lund 1085 omtale Gers og Gønge herreder. Men det er først i Kong Valdemars Jordebog omkring 1230, at herredsinddelingen er helt gennemført.
Herrederne havde flere opgaver.
- Et herred var et distrikt for den kongelige forvaltning og skatteopkrævning.
- Herredet var et juridisk distrikt, hvor retlige tvister blev afgjort på herredstinget samt andre sager, der angik alle herredets beboere. Hvert herredsting havde en galge.
- På det kirkelige område var et herred en forvaltningsenhed på et niveau mellem sogn/pastorat og stift. Et herred blev ledet af en herredsprovst.
Herredsgrænserne har som alle andre administrative grænser ændret sig over tid. Jeg har valgt at følge herredsinddelingen, som den var ifølge Lunde stifts landebog fra 1569. Det betyder, at jeg ser bort fra alle senere ændringer – herunder også fra, at det meget store Gønge herred i 1637 blev delt i et Øster og Vester Gønge herred.
Byerne lå derimod uden for herredsinddelingen. De blev styret af en borgmester og et råd, ligesom de udgjorde egne retskredse. Det gælder Halmstad, Varberg, Malmø, Ystad og Landskrone. Af praktiske grunde indgår de dog under herreder i herredsoversigten.
Pastorater #
Inddelingen i pastorater er nok det administrative område, hvor der gennem tiden har været flest ændringer. Jeg har dog valgt at se bort fra pastoratsinddelingen. På skatteverket.se kan man finde historikken for samtlige svenske sognes pastoratstilhørighed inklusive datoer for ændringerne. Den aktuelle inddeling i pastorater / församlingar kan man finde på svenskakyrkan.se. Her finder man også adresser, kontaktoplysninger og meget mere. Tilsvarende oplysninger vedrørende Bornholm findes på bornholmsprovsti.dk
Stednavne #
Med stednavne menes sognenes og herredernes navne.
Der findes gode oplysninger om stednavnenes udvikling. For Hallands vedkommende har jeg anvendt Ortnamnen i Hallands Län af Jöran Sahlgren og Harry Ståhl. For Skånes vedkommende har jeg anvendt Skånsk ortnamnsdatabas, som indeholder et righoldigt materiale.
Formålet er at redegøre for et stednavns udvikling fra det første skriftlige belæg til sognets nuværende navn.
Med udgangspunkt i navnenes danske form fra midten af 1600-tallet har jeg forsøgt at modernisere stavemåden. I datiden fandtes der ikke nogen retskrivning. Landebogen fra 1569 giver heller ikke nogen hjælp til en standardisering af navnene, idet det samme stednavn kan være stavet på to eller tre forskellige måder på en og samme side. Den moderniserede stavemåde anvendes forsøgsvis i nogen udstrækning.
Denne ”modernisering” har for det meste været uden vanskeligheder. I nogle tilfælde har det dog været nødvendigt at foretage et valg, fordi man med lige så god ret kunne vælge den ene som den anden af to varianter af et navn. Den slags valg kan altid diskuteres. Her har lektor Birgit Eggert, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet ydet en værdifuld hjælp som konsulent.
Hvad de svenske navneformer angår, har de fleste først fundet deres nuværende form i begyndelsen af det 20. århundrede. En retskrivningsreform i Sverige blev gennemført i 1889, hvor qv blev til kv, og e blev til ä i mange ord. I 1906 gennemførtes endnu en retskrivningsreform, hvor den mest markante ændring var bortfald af h i hv-ord.
Disse reformer fik selvfølgelig også betydning for stednavnene. Det var i nogle tilfælde en lang udvikling, som strakte sig over årtier. Her er nogle få eksempler:
• Qvidinge blev til Kvidinge 1909. • Espinge blev til Äspinge allerede 1881. • Helsingborg blev i 1912 ændret til Hälsingborg. Men i 1971 vendte man tilbage til Helsingborg. • Hvellinge blev 1927 til Vellinge. • Hven blev først til Ven i 1961.
For de fleste stednavnes vedkommende ligger navnet dog fast fra 1909. Det år udkom der nemlig en postortförteckning med alle autoriserede stednavne. Derfor slutter listen der med mindre der er senere ændringer som i eksemplerne ovenfor.
Omvendt er der en del sognenavne, der har bevaret deres danske form, eller som er vendt tilbage til den. Det gælder stednavne som Billinge, Bonderup, Dalby, Lyngby og mange flere.
For hver kirke er der efter beskrivelsen af kirkebygningen redegjort for stednavnets udvikling. Herredsnavnene er samlet her.
Stednavnenes betydning har jeg valgt at se bort fra.
Litteratur #
Litteraturen er meget righoldig og generelt af høj kvalitet. Det ses blandt andet af, at der indgår hele 12 doktordisputatser. De fleste af disse forfattere har bidraget med yderligere litteratur. Især i Skåne findes der en rig forskningstradition, som går mere end 100 år tilbage i tiden, og som har kastet en skatkiste af viden og indsigt af sig.
Litteraturen dækker forskellige geografiske områder. Nedenfor nævner jeg de vigtigste titler. Af litteratur, der dækker hele eller det meste af det daværende Danmark kan nævnes følgende:
• Haastrup: Danske romanske kalkmalerier
• Jacobsesn, Henrik: Romanske vesttårne, deres indretning og funktion
• Jensen, Chr. Axel: Danske adelige gravsten
• Møller, Dorthe Falcon: Klang på kalk
• Stangier, Susanne: Ornamentstudien innerhalb der dänischen romanischen Wandmalereien
• Uldall, Frits: Danmarks middelalderlige Kirkeklokker
• Wienberg, Jes: Den gotiske labyrint
Et par titler dækker det gamle Lund stift i sin helhed:
• Holmberg, Rikard: Kyrkobyggnad, kult och samhälle
• Karlsson, Mattias: Konstruktionen av det heliga. Altarna i det medeltida Lunds stift
Et enkelt, men betydningsfuldt værk dækker Skåne, Halland og Blekinge:
• A Catalogue of Wall-Paintings in the Churches of Medieval Denmark
Et enkelt værk, som går på tværs af geografien, og som er et standardværk på sit felt, er:
• Roosval, Johnny: Die Steinmeister Gottlands
Litteraturen vedrørende Halland omfatter:
• Hallbäck, Sven Axel: Medeltida dopfuntar i Halland
• Nilsson, Ing-Marie: Mellan makten och himmelriket. Perspektiv på Hallands medeltida kyrkor.
• Nilsson, Inga Lindén: Predikstolar och altaruppsatser i Hallands kyrkor
• Nilsson, Inga Lindén: Medeltida träskuoptur i Hallands kyrkor
• Nilsson, Inga Lindén: Medeltida konstarv i Hallands kyrkor
Den største del af litteraturen omhandler Skåne, der også har langt det højeste antal kirker:
• Brunius, C.G.: Skånes konsthistoria för medeltiden
• Fernlund, Siegrun: “ett Herranom värdigt Tempel”. Kyrkorivningar och kyrkobyggen i Skåne 1812-1912
• Göransson, Anna Maria: Jacob Kremberg och Lundaskolan
• Liepe, Lena: Den medeltida träskulpturen i Skåne
• Otterstedt, Uno: Från gotik till renässans
• Paulsson, Gregor: Skånes dekorativa konst
• Rydbeck, Monica: Renässansskulptur i Skåne
• Rydbeck, Monica: Skånes stemästare före 1200
• Rydbeck, Monica: Valvslagning och kalkmålningar I skånska kyrkor
• Rydbeck, Otto: Medeltida kalkmålningar i Skånes kyrkor
• Rydbeck, Otto og Ewert Wrangel: Äldre kyrklig konst i Skåne
• Tynell, Lars: Skånes medeltida dopfuntar
• Yrlid, Inger Ahlstedt: Och i hopp om det eviga livet. Studier i Skånes romanska muralmåleri
I skrivende stund er jeg ikke begyndt at arbejde med Blekinge og Bornholm endnu, men to værker byder sig sig til:
• Sveriges kyrkor
• Danmarks kirker
Der henvises til litteraturlisten vedrørende de bibliografiske oplysninger.
Oven i alle disse generelle værker, som kun omfatter de vigtigste, er der alle de bøger og endnu flere artikler, som kun handler om en enkelt kirke. Dem vil jeg ikke opremse her, da de fremgår under de enkelte kirker.
Under hvert afsnit er der litteraturhenvisninger. Hvis der blot står nc eller ingenting, har jeg selv forfattet teksten uden støtte i nogen kilde. Under alle omstændigheder er jeg selv ansvarlig for alle tekster.
Manglende litteratur #
Hermed mener jeg litteratur, som ikke er skrevet endnu. Renæssancetidens største kunstnere som Jacob Kremberg og Statius Otto er fyldigt beskrevet i litteraturen. Men der findes en stor mængde renæssanceinventar, hvoraf det meste er træskærerarbejder af høj kvalitet. Gregor Paulsson og et par forfattere mere har beskrevet de mest fremtrædende, og Uno Otterstedt har beskrevet langt flere, men ingen har påtaget sig den opgave at beskrive, analysere og katalogisere det samlede materiale. Og hvem ved, hvilke spændende oplysninger arkivstudier kunne give?
Billedmaterialet ligger her på hjemmesiden og venter på, at nogen vil kaste sig over den opgave.
Det samme gælder alterkalke, alterstager, dåbsfade, røgelseskar og fattigblokke. Der findes nogle spredte artikler her og der, men ingen samlede oversigter.