Ås

Ås

Ås

Viske herred, Halland

Middelalderligt murværk er bevaret i skibets vestlige del. Den oprindelige kirke bestod af skib og kor. I middelalderen tilhørte kirken Aas kloster.

I 1570’erne fik man ordre til at bryde kirken ned for at få materialer til genopbygning af fæstningen i Varberg:

Brev fra Danske Kancelli af 2. juni 1578: ”Til Anders Bing. Da baade Vardberg Slot og Befæstningen deromkring skulle være meget bygfaldne, skal han samle Tømmer, Jærn og andet til Byggeriet nødvendigt i Forraad, lade brænde saa mange Mursten som muligt og indskrive al Bekostningen derved i sit Regnskab; endvidere skal han lade Aas Kirke nedbryde og anvende Stenene derfra til Slottets Bygning. Der sendes ham Brev til Hr. Jørgen Lycke, Embedsmand i Mariagger Kloster, om at købe Kalk og skaffe Skuder, dog skal Anders Bing selv betale Kalken og Fragten.”
Kancelliets Brevbøger 1576-1579, s. 369.

Nedbrydningen skete dog ikke.

1769-1770 blev den forlænget mod øst, og i 1804 blev der tilføjet et tårn. I begyndelsen af 1800-tallet havde kirken tegltag. Et sakristi på korets østside blev opført i 1880’erne.

De oprindelige døre er tilmurede, men synlige inde i kirken.

Bexell 1817-1819, s. 498.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 190 og 344.

Stednavn #

Aaess 1533, Aas 1535, Aass 1570, Aas 1578, 1580-1644.

Åhs 1646, 1660, 1718, Ås 1876.

Ståhl 1980, s. 93.

Skib #

Rankerne omkring vinduerne menes at være fra 1700-tallet.

Folder om kirken.

Kor #

Altertavlen er nygotisk, mens alterbilledet er udført af Anders Darwall 1998.

Folder om kirken.

Døbefont #

Døbefonten er fra 1900-tallet.

Dåbsfad #

Der findes et dåbsfad er fra o. år 1600.

Prædikestol #

Figuren af Markus stammer fra den gamle prædikestol. Flere rester af prædikestolen opbevares på Varberg museum.

Krucifix #

Et fragment af en Kristus-figur fra et processionskrucifix fra o. 1350 opbevares på Varberg museum.

I.L. Nilsson 2007, s. 64

Kalkmalerier #

Kalkmalerier på skibets nordvæg foran pulpituret kan være fra 1400-tallet, ligesom de sorte penselsstrøg mellem rokokomalerierne.

I.L.Nilsson 2013, s. 96.