Den middalderlige kirke fik koret forlænget i 1762. Da en ny kirke blev opført et andet sted 1884-1885, blev den gamle revet ned.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 340.
Et pulpitur havde billeder af Jesus og apostlene.
En mindesten blev rejst på stedet. Den har inskriptionen: “Ölmevalla Gamla Kyrka stod här under århundranden intill år 1885.”
Blyantstegning af den gamle kirke, 1848.
Stednavn #
Ølmerualla 1418, Ølmewalla 1455, Ølmewalle 1455, Ølmewalle 1482, Ølmewale 1492, Ølmevold 1536, Ølmewalla 1537, Ølmevald 1555, Ørmerualde 1563, Ølmeualde 1592, Ølmeualde 1613, 1632.
Örmeuala 1646, Örmewalla 1660-1756, Ölmevalla 1934.
Ståhl 1980, s. 196.
Skib #
Kor #
På hver side af alterbordet/alterbilledet ses figurer fra den gamle prædikestol.
Døbefont #
Der findes to dele af en døbefont. Den ene er lavet af klæbersten med en rundet kumme og er muligvis en efterligning af Thorkillus.
Af den anden består kun kummen, der er firkantet. Den har ikke noget udtømningshul.
Den nuværende døbefont er af træ og er en nyere konstruktion .
Hallbäck 1969, s. 17, 29 og 75-76.
Ing-Marie Nilsson 2009, 397.
Prædikestol #
Fra den gamle prædikestol er fire evangelistfigurer bevaret. Prædikestolen hvilede på en menneskeskikkelse, der så ud til at bære et får i favnen. Over prædikestolen hang en due med teksten: ”Cæleste spiramen dat mæstis solamen”.
Figurerne er nu anbragt på hver side af alterbilledet. Se billedet af koret ovenfor.
Bexell 1817-1819, s. 532.