I landsbyen Hov i Øsby sogn har der muligvis ligget et trækirke, fremgår det af oplysninger fra 1100-tallets tredje fjerdedel. Den har i givet fald været forgænger for den nuværende kirke.
Kirken er opført af tegl af munke fra Ringsted kloster og indviet til Knud Lavard. Den romanske del består af skib og kor med høje sokler. Tårnet er også fra middelalderen, mens stræbepillerne er fra 1750. Koret har tre højblændinger i østgavlen og en tandsnitfrise. Skib og kor har også en frise under taget. Gavlene har tidligere haft kamtakker.
I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus på sibets sydside, men det blev fjernet 1831. I senmiddelalderen blev der også bygget krydshvælv i skib, kor og tårn. Hvælvene i skibet blev fjernet 1844, og tårnet fik sin lanternin.
1953 blev der tilføjet et sakristi på korets nordside.
Kirken menes at have tilhørt Ringsted kloster allerede i 1100-tallet.
Ing-Marie Nilsson 2009, s 190, 219 og 390.
En klokke fra 1431 slog en revne ved ringning og blev omstøbt 1755.
Stednavn #
Øsby 1393, Øsby 1419, 1488, Owsbye 1528, Aasby 1529, Øsbÿ 1569, Oisby 1592, Øyssbye 1603, Isbye 1630.
Ysbÿ 1646, 1660, Yssby 1691, Ys(s)bÿ 1718-1777, Ysby 1825.
Sahlgren 1948, s. 67 og 69.
Skib #
Korbuen er bevaret.
Skibet har et tøndehvælv af træ, som erstattede de gotiske hvælvinger, der var opført i 1300-tallet eller begyndelsen af 1400-tallet. Kun det i koret er bevaret.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 270.
Kor #
Alterbordet er delvist fra middelalderen. Det er opført af tegl. Bordpladen er fra 1100-tallet. Alterbordet er ombygget 1953.
Vievandskar #
De tre sider er hugget lige til, mens den fjerde ligesom undersiden er ubehandlet. To sider har tekst i gotisk minuskelskrift. Teksten er vanskelig at tyde, men nogen af bogstaverne kan læses som ”ad bened” (ad benedictionem – til velsignelse). Den har ikke udtømningshul.
Hallbäck og Ing-Marie Nilsson fremhæver, at den ligner fonten i Bådsted (Båstad), Bjerge herred i Skåne. Hallbäck føjer en række fonte til en gruppe omkring Bådsted i Bjerre herred, Skåne.
På grund af fontens ringe dybde (13 cm) og fordi den ser ud til at være lavet til indmuring i en væg (den ubehandlede fjerde side og underside), anses den for at være et vievandskar, men skal ifølge ældre oplysninger have været anvendt som døbefont.
Bådstedfonten dateres til omkring 1450, idet kirken stod færdig 1460. Øsbyfonten kan derfor dateres til midt eller sidst i 1400-tallet.
Hallbäck 1969, s. 11-13, 74.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 413-414.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1620. Den har fem sider, og motiverne i storfelterne er evangelisterne samt et felt med en krone, et monogram samt årstallet 1764. Figurerne står på en godronneret sokkel. Billedfelterne indrammes af en æggestavsliste. Rundbuerne er rigt smykket med frugt- og blomstermotiver.
I hjørnerne og mellem storfelter står dyderne med joniskse kapitæler: Troen med kors og kalk, Håbet med et anker, Kærligheden med et brændende hjerte og en slange i den anden hånd (hm, er det rigtigt?), Retfærdigheden med et sværd og en vægt, Kærligheden med en kvinde med et barn ved sit bryst (Livet?) og til sidst ”en pelare som syfter till förgängelsen” (hmm?).
I de øverste smalfelter står der: ”Himmel och jord skole förgå, men mina ord skola aldrig förgå.” Luk. 21,33.
Prædikestolen blev 1761 købt fra Vedinge (Veinge) kirke.
Omkring 1815 var den ganske gammel og viste kun noget ”forfaldent billedhuggeriarbejde.”
Æggestaven, der udgør den yderste ramme om storfelterne, buerne med frugter og blomster samt den godronnerede sokkel, evangelisterne står på, minder så meget om prædikestolen i Tjæreby (Tjärby), at man må gå udfra, at de kommer fra samme snedker.
Bexell 1817-1819, s. 49.
Andersson, C.M. 2002, s. 28.
I.L. Nilsson 2016, s. 123.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne findes i hvælvet i koret. Der er fire kapper. Ribberne er udsmykket med et siksakmønster i grågrøn og okker med store blade langs kanterne. Baggrunden er udfyldt med strøornamenter. Teksterne er både på latin og plattysk. A Catalogue daterer dem til 1425-1450.
Østkappe #
I østkappen ses Verdensdommen. Den dømmende Kristus sidder på regnbuen i en mandorla. Han har korsglorie, og fra hans mundvige udgår en lilje til venstre og et sværd til højre. Dertil kommer et ulæseligt skriftbånd. Mandorlaen har to udposninger foroven og to forneden med fremstillinger af evangelisterne. Lidt usædvanligt er Johannes og Matthæus forneden. Over de to udposninger foroven ses solen til venstre og månen til højre. Mandorlaen afsluttes øverst af en frodig plante. Ved Kristus ses fragmenter af to skriftbånd med teksterne: [v]enite b[enedicti] og [ite] maled[icti].
Til venstre for mandorlaen knæler Maria i bedestilling og til højre Johannes. Over Maria ses et skriftbånd med hendes navn, og over begge personer er der en engel med en trompet, hvorfra der i Marias side udgår et skriftbånd, hvor der står: [s]ur[gite] mo[rtui ad iudic]ium. Man må gå ud fra, at der har været et lignende skriftbånd fra engletrompeten i Johannes’ side. Bag Johannes ses seks personer med glorier. Over en af dem ses enden af et skriftbånd.
Til venstre for vinduet ses noget af døren til det himmelske Jerusalem med de velsignede. Til højre ses de fordømte blive opslugt af gabet.
Foroven i kappen over Maria står står en nordisk helgenkonge, som kan være Skt. Knud. Til højre står en uidentificeret helgen med en bog.
På væggen nederst til venstre for vinduet: Piskningen.
Sydkappe #
I sydkappen har Skt. Gertrud en central placering. Kun hovedet er synligt nu. Under hende til venstre ses Evas skabelse og til højre Syndefaldet. På væggen til højre for vinduet sidder Maria. Lige over hendes glorie ses noget af taget fra stalden. Motivet formodes at være Kongernes Tilbedelse. Det senere indsatte vindue har ødelagt det meste af billedt.
Overfor Maria ses en knælende mand, der kigger skråt opad. Det er muligvis et stifterbillede af Abraham Brodersen Baad, der var storgodsejer og en eksponent for unionstiden med besiddelser ikke bare i Halland, men også i Västergötland og Småland. I Øsby sogn ejede han gården Brødager. Han stod dronning Margrethe og senere Erik af Pommeren nær, men blev henrettet i Sønderborg 1410. Der er ingen indskrift eller våbenskjold, som kunne identificere ham. Men ifølge en mundtlig tradition optegnet i 1660’erne skal det være Brodersen. I Rannsakningar efter antikviteter fra 1668 hedder det om Øsby sogn: ”Sigis Brödagre gaard i Ysbye Sogn J Rendisslöffz Gäld eller kall, fordum at haffue været it hærresæde, och Adelsmandens Naffn, da paaboendis, at haffue været Abraham, huilchen siden er bleffuen begraffuen i Ysbye kirche, och staar han contrafey paa choretz huælning, endnu i denne dag.” Citatet er hentet hos Ing-Marie Nilsson, som dog finder det usandsynligt, at Brodersen skulle være begravet i Øsby kirke.
Vedrørende Abraham Brodersen Baad, se Dansk Biografisk Leksikon
Vestkappe #
I vestkappen dominerer Olav den Hellige. På hans højre side er Uddrivelsen af Edens Have, og hans venstre arbejder Adam med jorden: ”Adam hakker in der erde.” Bag ham står en søn og holder i Adams tøj, mens Eva spinder. I sviklen til venstre en biskop med mitra og et skriftbånd med teksten ”Pax vobis” – fred være med jer. Nederst et billede af Kristus med to engle, der holder hans glorie. Ovenover glorien en blomsterdekoration, der svarer til den over mandorlaen i østkappen overfor.
Nordkappe #
I nordkappen ses Marie Magdalene i en rigt foldet dragt, mens hovedet er væk. Tekstbånd: ”[sanc]ta maria [m]a[gdalena]".
På hendes højre sides ses Brodermordet. Abel ligger på jorden, mens Kain står op. Der er et skriftbånd med nogle få ulæselige bogstaver.
På den anden side formaner Gud Herren Kain. Et kort tekstbånd er ulæseligt.
Nordvæggen #
På Nordvæggen i koret ses på den vestligste del et fragmentarisk motiv, som kan være indtoget i Jerusalem. På den østlige del af nordvæggen ses Nadvermåltidet. Disse billeder afgrænsens forneden af et dobbelt bånd med en ulæselig tekst. Under båndet findes fragmenter af tre motiver, hvoraf de to første ikke kan identificeres. Det tredje kan være Jesus for Pilatus.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 228-231.
I.L. Nilsson 2013, s. 122-125.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 270-272.
Altertavle #
En altertavle fra 1760 er opsat på skibets nordvæg. Den er udført af Joakim Beckman.
Foran altertavlen står døbefonten, som er samtidig med altertavlen.
Munkegaardskorset #
Korset, der er fra 750’erne, blev fundet under pløjning på Munkegaard, som ligger i sognet. Højden er 4 cm og bredden 3. Det er lavet af bronze og forgyldt og ornamenteret. Forgyldningen er sikkert årsagen til, at det er bevaret så godt. Det har været anvendt som spænde.
Ringsted Kloster ejede Munkegaard i 1100-tallet, og en hypotese er, at korset stammer fra Irland, som klosteret havde gode forbindelser til.
Korset er i privat eje.
I.L. Nilsson 2013, s. 96.