I skibets vestende er det middalderlige murværk bevaret. Oprindeligt bestod kirken af skib og kor – måske med måske uden apsis. Senere i middelalderen blev der tilføjet et våbenhus på kirkens sydside. Alderen på trætårnet er ukendt. Kirken blev forlænget mod øst 1665-1675 og fik da det nuværende kor i hele skibets bredde samt et gravkapel på nordsiden for slægten Lilliehöök, ejer af Hjuleberg, se nedenfor. Den øverste del af gravkapellet er siden 1927 blevet brugt som sakristi.
Kirken var indviet til Johannes Døber og bar navnet Sankt Johannes kirke.
I 1300-tallet kom den ind under godset Hjuleberg, som den gang var ejet af grev Niels og grev Jakob. I slutningen af 1300-tallet og 250 år frem var herregården ejet af slægten Thott, der gennem flere generationer havde stor indflydelse i Danmark.
I 1400-tallet blev Hjuleberg og landsbyen hærget af brand, men kirken blev skånet. Den første skriftlige omtale af kirken er fra 1446, da Hjulebergs ejer, Aage Axelsen Thott, stod anklaget ved Viske herredsret for at være uretfærdig overfor beboerne i Abild.
Patronatsretten tilhørte Hjuleberg gods helt frem til 1927.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 190 og 365.
bebyggelsesregistret.raa.se
Stednavn #
Apulde 1431, Abyld, Abbild 1489, Apell 1496, Abild 1566, Abildt 1581, Abel 1582, Ab(b)el 1586, Abill 1603, Abild 1610, Abelde 1632.
Abild, Abillde 1645, Abeel 1660, Abel, Abil(l)d 1718-1777, Abild 1825, 1876.
Sahlgren 1950, s. 180.
Skib #
Triumfbuen er bibeholdt. En lysekrone er fra 1600-tallet. Billederne i loftet udført af Johan Adolf Spaak, 1767.
Billederne på pulpituret er malet 1665-1675.
Folder om kirken
Kor #
Alterkalk og disk er fra 1600-tallet. Oblatæsken, der har form som en bog, er fra 1693. Den er beklædt med rød silke og har sølvbeslag. Den er skænket til kirken af Franz Andersøn-Bohl. Han var havnefoged og skriver i København og søn af en sognepræst i Abild.
Folder om kirken.
Altertavle #
Altertavlen er skåret i eg og fra 1600-tallet. På vingerne ses Bengt Liliehööks og hustru Anna Ekeblads våbenskjold. Bag søjlerne i hovedstykket gemmer sig portrætter af deres børn, og øverst ses Karl XIs monogram.
I.L. Nilsson 2016, s. 20-22.
Døbefont #
Der kendes en døbefont fra 1600-tallet. Den blev i 1800-tallet erstattet af en ny, som så igen blev afløst af den nuværende fra 1953. Der har sandsynligvis også været en middelalderlig døbefont.
Folder om kirken
Dåbsfad #
Foto: Sigfrid Gunnäs. Riksantikvarämbetet. Public Domain.
Dåbsfadet er af messing. Det bærer to våbenskjold, hvoraf det ene (til venstre) er for Gyldenstierne, samt årstallet 1636.
Prædikestol #
Prædikestolen og lydhimlen er fra første halvdel af 1600-tallet. Evangelisterne står i rundbuer, der er udfyldt med slyngornamentik i buen og beslagornamentik i forskellig udformning i pilastrene. I sviklerne er der planteornamentik. Feltet med Matthæus manglede tidligere, da prædikestolen stod nærmere ind mod væggen. Det er malet af konservator Engbladh, mens snedkerarbejdet er udført af kirkeværge Johan Appelgren. På hjørnerne står glatte søjler med joniske kapitæler med et prydbælte for neden. Søjlerne står på et fremspring. De øverste smalfelter har en volut med et kvindeansigt i hjørnerne. I de nederste smalfelter ses evangelisternes navne.
Lydhimlen er ottekantet med gennembrudte trekantgavle.
I.L. Nilsson 2016, s. 20-22.
Kalvariegruppe #
Krucifixet menes at være fra 1600-tallet, mens figurerne af Maria og Johannes er fra 1700-tallet. Ifølge gamle dokumenter skal krucifixet have været placeret på alteret, men siden gemt væk på loftet. 1938 blev det fundet frem og restaureret.
Folder om kirken
Epitafium #
Epitafium over Bengt Lillienhöök:
Hans Kongl. Mayst. till / Sverige Troman och wælbeställter / Landshöfdinge öfwer Halland, samt Öf/werst och Commendant på Halmstad etc. / den edle och Wälb. Herr Bengt Lillie/höök, fordom till Grimstorp, Hof / och Hjuleberg. döde 23 febr. / 1665.
Lilliehöök var den første svenske landshøvding i Halland 1658-1665. Han var kendt for at være hårdfør og havde held med at bekæmpe snaphanerne i Halland. Han ejede gården Grimstorp i Skaraborg Län, en gård i Älvsborg Län, en gård i Vessige sogn, Halland, samt gården Hjuleberg i Abild sogn. Han havde en lang militær karriere. Blandt andet havde han været kommandant i Laholm og senere Halmstad, men havde også gjort aktiv krigstjeneste i Polen. 1662 købte han gården Hjuleberg, som i flere generationer herefter var slægtens hovedgård.
sv.wikipedia.org
denstoredanske.lex.dk
Mindesten #
Mindesten om grosserer Rudolph Puggaard, ejer af Hjuleberg.
Bænk nummer 1 med navnet Hjuleberg.
Klokke #
Foto: Sigfrid Gunnäs. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Klokken, der er kirkens eneste, bærer følgende indskrift:
APR T VR Denne klocke lod Olaus Tott støbe med Sognemends tilhjelp 1538.
Bexell 1817-1819, s. 259.
Præster #
Christen Pedersen #
1586 donerede Frederik II gården Ingelstrup til præstegård:
Wi Fredrik Thend Anden med Gudts naade m. m. gjore alle veterligt att efther som thenna Breffhuisser hederlig månd Her Christenn Pederssenn, Sogneprest till Abbel sögen udi Arsted herritt udi wortt lannd Halland nogenn thid siidenn forledenn hauffer siig for Oss beklagitt att hannd boer paa ths Thotters godts til Hjullebierg, hwilken bollig the nu selff wille bruge, och icke hannd, som andre Prestmend, heer udi Riigitt haffuer nogenn wüss prestegard att böe paa och Oss Elskel. Arrild Huittfeld vor månd tjenner och Embitsmand paa wortt Slott Laugholm therfore epther wor befallinge haffuer widlagtt för:ne Her Christenn Pedersenn enn wor och Kronnens gaard udi Åàrsted sogenn, kalldis Ingelstrup, skyller aarligen V pd smör och gesterii paa wort behag, att skulle njude till sig och siine eptherkommere Sogneprester sammestädes for en Prestegaard. Tha haffue Wij aff wor sonderlige gunst och naade undt beuilgitt och tillatt och nu med detta wort öbne breff unde bewülge och tillade att för:ne Her Christenn Pederssenn och hans Efterkommer^ Sogneprester till för:ne Abbell sogn mue och skulle haffue njude bruge och beholde för :ne gaard Ingelstrup med sin eygendom och tilligelse, quitt och fri for enn Prestegaardh att beside och böe paa till saa lennge Wij anderledes ther om tillsigendes word; Forbjudendes wora Fougitter Embitz-mend och alle andre förme Her Christenn Pederssen eller hans Eptherkommere Sogneprester till Abbell sognen her emod paa förme gaard Ingelstrup eller nogenn thess renthe och rette tilliggellse epther som före:nit staar at hindre eller udi någre maade förfång at göre under wor hylliste och naade. Giffitt paa Wort slott Kronneborg thennd 22 Februarij
MDLXXXVI. Under Wort signet.
Fredrich ! !
Bexells retskrivning.
Bexell 1817-1819, s. 259f.
Oluf Mattsøn #
Da Halland blev svensk, fik han en stilling på Sjælland, men blev slået ihjel på rejsen dertil.
Bexell 1817-1819, s. 260.