Den romanske kirke bestod af skib og kor med apsis. Et våbenhus fra slutningen af middelalderen blev revet ned 1850 og erstattet af et foran vestindgangen. Kirken har haft senmiddelalderlige hvælv, som blev fjernet 1761. Da en ny kirke blev opført 1901-1903, blev den middelalderlige kirke nedrevet.
Efter en brand i 1932 blev den gamle kirkes træinventar tilbageført til den nye kirke.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 355.
Billeder af gamle kirke #
Model af den gamle kirke.
Gulvet i den gamle kirke bliver fejet med lime.
Stednavn #
Aløkshøwæ 1394, Alesløszogen 1407, Alszøø, Alssø 1492, Alssiø 1569, Alleshøff 1577, Alssøe 1600, Alsig 1601, Als(s)øe 1613, 1632.
Allsze 1646, 1660, Allssiö 1691, Allsiöö 1718, Alsiö 1756, Alfshög 1825.
Sahlgren 1950, s. 232.
Skib #
Bænke #
Bænkegavle fra den gamle kirke.
Dør #
Foto: K.J.R. Johansson, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dør fra den gamle kirke, nu på museum.
Kor #
Altertavle #
Altertavlen er fra 1653 og opbygget i tre etager. Fodstykket består af to dele, hvoraf den nederste afsluttes i begge ender af en skikkelse, som ligner en havfrue, og den næste af et dragehoved. Fodstykket afsluttes foroven med en gesims med pærestave og tandsnit. Her og i tekstfelten ovenover læses de to dele af nadverindstiftelsen:
Wor Herre Jesus Christus i den nat der hand bleff forraad, tog hand brødet takkede oc brød det, gaff sine disipler oc sagde: tager dette hen oc æderet, det er mit legem som giffuis for eder. Det gører i min Hukommelse.
Ligesaa tog Hand oc kalcken effter afftens maaltid, tackede gaff dennem oc sagde: Dricker alle der aff: Denne er det ny Testamentis kalck i mit blod det som bliffuer Odgydet for eder til syndernis fortagelse: dette jiører saa offte som i dricker i min Hukommelse.
Det øverste af de to tekstfelter flankeres af konsoller med små hermer. S Marcus og S. Iohannes i de to yderste felter referer til figurerne ovenover.
Motivet i storfeltet er nadverens indstiftelse indrammet af en rundbue med hermer og beslagornamentik i selve buen. Under nadverbilledet et citat fra 1. Kor. 10,16:
Welsignelsens kalck som vi velsigne er den icke Christi blods samfund; det brø som vi bryder er det icke Christi legemes samfund.
Billedet flankeres af to par søjler med glatte skafter og høje prydbælter. Mellem søjlerne er der fremstillinger evangelisterne. Storstykkets vinger er fyldt med bruskværk, en kartouche med en mand, der rækker armene opad, og en kvinde aller yderst, en med et kors og en med en pil.
Øverst på storstykket ligger en arkitrav med fire volutter med engle. I de to yderste felter står navnene på evangelisterne nedenunder. I midterfeltet står der:
Thi vi haffue oc it paaske Lam Som er Christus offret for os. (1. Kor. 5,7).
I topstykkets storfelt er det svenske rigsvåben med initialerne C.R.S. for Carina Regina Sveciæ, Dronning Christina af Sverige, der var regerende dronning af Sverige 1632-1654. Feltet flankeres af hermer med henholdsvis et kors og et anker, troen og håbet. Vingerne består øverst ind mod tavlen af et ansigt af en ung mand i profil, to kugler med spidser samt to drager med ansigtet vendt mod hinanden og kunstfærdigt snoede haler. Yderst til venstre står Moses og yderst til højre Johannes Døber, der peger på Kristus.
Aller øverst en gennembrudt trekantgavl med Justitia med en vægt. Gavlen flankeres af putti med basuner. I gavlfeltet ses Jesusmonogrammet I H S på hver side af Justitia. Under gavlfeltet står der: ”Salvator mundi salve nos.” Verdens frelser, frels os.
I billedets nederste rand står der Anno 1653. Derefter er der tilføjet et R 1903 – sikkert året for en restaurering.
Det er ukendt, hvem der har lavet altertavlen.
I.L. Nilsson 2016, s. 24-25.
Døbefont #
Prædikestol #
Prædikestolen har fem sider med figurer af Kristus og evangelisterne anbragt i en rundbue med en ramme smykket med beslagornamentik og engle i sviklerne. Felterne adskilles af hermer. De nederste smalfelter har en ramme med blomstermotiver. På hjørnerne er der løvehoveder. I de øverste smalfelter står evangelisternes navne.
Lydhimlen er samtidig med prædikestolen. Den har trekantgavle og basunengle.
I.L. Nilsson 2016, s. 23-25.
Pulpitur #
Efter et lynnedslag i kirken 1931 blev et pulpitur fra 1600-tallet genopsat.
I.L. Nilsson 2016, s. 23.