Kirken er opført i middelalderen af rå og kløvet kampesten. Oprindeligt bestod den af skib og kor. Det er dog ukendt, om der har været apsis. Ved en udvidelse mod øst i senmiddelalderen fik den langhusform. Det tresidede korparti blev opført 1805-1806, da kirken endnu en gang blev forlænget mod øst. I skibets nord- og sydmure er betydelige dele af den middelalderlige kirke bevaret.
Kirketårnet er fra 1847. Udvendigt er kirken præget af en ombygning i 1890.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 221 og 268.
Stednavn #
Assage 1537, Aassager 1569, Aasige, Aasager 1603, Asagger 1610, Aasager 1611, 1641.
Asager, Asagra 1645, Ahsagra 1646, Assager 1660, Assige 1691, 1718, Asige 1756.
Sahlgren 1950, s. 188.
Skib #
Kor #
Den nuværende altertavle er fra 1867. Se billedet fra skibet.
En altertavle fra 1600-tallet har været deponeret på Halmstads konstmuseum, men er nu ophængt på korets sydvæg. Den bærer Karl XIs monogram samt teksten: ”Anno – Carolus XI Rex Sveciæ – 1674”.
Om den siger Bexell: ”Altertavlen og prædikestolen er begge mindre vel bearbejdede.” Bexell 1817-1819, s. 237.
Alterstager #
På alterbordet foran den nye altertavle står kirkens gamle alterstager, som er af messingblik. De har bukler både på foden og på lyseskålens underside. Skaftet er inddelt i to lige store dele markeret med tre knuder. Den nederste del af skaftet er glat, mens den øverste har snoninger.
Døbefont #
Klæberstensfonten fra 1200-tallet blev kasseret omkring år 1900 og blev slået i stykker. Der er kun to fragmenter tilbage. De er har ornamentik og er i Starrkärskolens stil. De opbevares på Hallands konstmuseum.
Hallbäck 1969, s. 40.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 406.
Dåbsfad #
Foto: Sigfrid Gunnäs, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dåbsfad af tin. På randen er der to indskrifter: ”Før ähras til Asia kyrckias chrisne doop.” Overfor denne indskrift ses initialerne BHS, herefter tre bomærker samt initalerne JAD og årstallet 1685.
Triumfkrucifix #
Triumfkrucifix fra 1200-tallet hænger på sydvæggen. Kristus er fremstillet som levende. Armene er strakt vandret ud. Han bærer kongekrone, men der er spor af en tornekrone, der har været anbragt for at ”modernisere” krucifixet. Med til moderniseringen hører også, at højre fod er drejet ind over venstre.
I.L. Nilsson 2007, s. 18-19.
Klokke #
Foto: Sigfrid Gunnäs, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
I tårnet hænger der to klokker. Den ældste er fra 1614 og har følgende inskription:
Si Deus pro Nobis, quis contra nos. Verbum Domini manet in æternum. HER NILS HER CHRISTEN Pas-tor I. G. A. P. X. E. B. X. A. S. Anno 1614.
Der er endvidere et krucifix, hvor Kristus hænger i S-form med knæene skudt ud til højre. Armene er strakt højt op. Nedenfor korset ligger et dødningehoved og en eller to knogler. Øverst oppe ses indskriften: INRI. Det er antagelig Maria og Johannes, der ses på hver side af korset.
Den anden klokke er fra 1955.
Bexell 1817-1819, s. 237.
Gravsten #
På Bexells tid lå der en gravsten på kirkegården med følgende tekst:
Denne sten hafwer Oluf Lauritzen oc Bendt Lauritzen Berger oc Brygger i Kjøbenhavn bekosted ofver Deris S. Fader Lauritz som døde i Slættelynge 1638. Gud gifue hannem en gladelig opstandelse.
Bexell 1817-1819, s. 237.