Middelalderkirken bestod af skib og kor. Det er uvist, om der også har været apsis. Formodentlig i senmiddelalderen blev der opført et våbenhus mod syd, som siden 1984 har fungeret som sakristi.
I nyere tid er kirken forlænget mod øst. Dele af det middelalderlige murværk bevaret i skibets vestlige del. Et trætårn med usikker datering blev erstattet af et tårn af sten i 1914.
Kirken blev totalskadet ved en brand 7. januar 1912. Genopbygningen skete med udgangspunkt i den gamle kirkes mure.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 355.
bebyggelseregistret.raa.se
Omkring 1570 har kirken fået et særligt tilskud til vedligeholdelse. Det fremgår af en skrivelse fra kancelliet af 9. juli 1570: ”Befaling til Hr. Hans Brolægger, Stiftsskriver i Lunde Stift, at lade Daxtrup og Lyurups Kirker beholde Kirkens Part af Tienden for i Aar til deres Bygningers Behov.”
Kancelliets Brevbøger 1566-1570, s. 600f.
Stednavn #
Daxas 1330-34, Daxasa 1366, Daxaas 1462, Daxos 1483, Aaussoos 1542, Daxaass 1569, Daxsaas 1590, Dagsaas, Daxaas 1612, Dags Aas 1613, Daxaas 1636.
Dag(h)zåås 1646, Dagzåhs 1660, Dagsås 1756.
Sahlgren 1950, s. 235.
Skib og kor #
Altertavlen er en kopi af Johan Thomas Skovgaards “Jesus som 12-årig i templet.”
Døbefont #
Døbefonten er en kopi af den oprindelige døbefont af brændt ler fra 1578, som nu opbevares på Hallands Konstmuseum, Halmstad.
Dåbsfad #
Et dåbsfad af messing har en fremstilling af Syndefaldet i bunden samt årstallene 1631 og 1664 den 17. juli.
Bexell 1817-1819, s. 283.
Røgelseskar #
Røgelseskar fra 1200-tallet.
Ove Giedde #
Ifølge Bexell har der i kirken hængt to tavler med portrætter af Ove Giedde og hans hustru Dorothea Urne. Ove Giedde var blandt meget andet ejer af hovedgården Østerø (Öströ), der er beliggende i sognet. Her følger Bexells version af Ove Gieddes historie:
Denne på sin tid bemærkelsesværdige mand nævnes som herre til Tommerup Dagesholm, Herrested, Gyllebo, Løvested, Hovdal, Hellerup, Maglo (?) og Sankt Olav. Han var dansk rigsråd og admiral, var født 1594, rejste til udlandet og gik i tjenneste i det hollandske kavaleri, gjorde sidenhen tjeneste i Danske Kancelli, København. Han anførte 1618 en ostindisk ekspedition og anlagde en dansk koloni i Tranquebar. Tilbage i Danmark blev han rigsråd og admiral. Han anførte 1645 den flåde, som blokerede Göteborg, men da han afsejlede derfra, stødte admiralskibet på et undersøisk skær og sank. Da admiralen sprang ned i sluppen for at redde sit liv, brækkede han benet, hvilket gav ham livsvarigt men.
Han forlod kommandoen over flåden, men fik kommandoen over Helsingborgs slot og len, som han 1658 overdrog til svenskerne. Hans godser blev dels solgt, dels overdraget til Sverige som vederlagsgods for Bornholm ved freden i København 1660, det vil sige som godtgørelse for, at Bornholm kunne forblive dansk. 1658 blev han tillige med flere skånske herrer arresteret og ført til Malmø, men blev 1660 udvekslet med den svenske minister Sten Bjelke. Året efter døde han i København og efterlod sig 12 børn.
Et skånsk ordsprog lyder: ”Nu er det ude med Ove Giedde.” Baggrunden for ordsproget skulle være, at en bonde kommer til Helsingborg slot for at indgive en ansøgning. Tilfældigvis kommer han til at se Hans Excellence sidde til bords, netop da denne er i færd med at spise sin salat. Guldet, som hans tøj var broderet med, tror bonden er halmstrå. Da han kommer hjem og fortæller sin naboer om turen til byen og besøget på slottet, udbryder han: “Nu er det ude med Ove Giedde. Han spiser græs og stopper sit tøj med strå.”
Bexell 1817-1819, s. 284.
For flere oplysninger om Ove Giedde, se Dansk Biografisk Leksikon