Den middelalderlige kirke bestod af skib, kor og apsis. Den havde et våbenhus mod syd, som sikkert er fra den slutningen af middelalderen. På et tidspunkt er kirken blev forlænget mod vest. Et trætårn var fra 1600-tallets anden halvdel. Kirken blev ødelagt efter et lynnedslag 1831, og en ny – den nuværende – blev opført 1835. Meget af det fine inventar blev dog reddet.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 381.
Den gamle kirke var 52 alen lang og 13 alen bred og bygget af sten. Sydsiden af kirken var tækket med bly, mens resten herunder tårnet var tækket med spån.
Bexell omtaler to klokker fra 1699 og 1793.
Bexell 1817-1819, s. 103.
Stednavn #
LB Ennssløff
Eneslef 1299, Enisløf 1340, Eenslofva 1430, Enesløff 1431, Enesleff 1433, Ensleff/Ensløff 1479, Enesløf 1400, Endslof 1567, Ennssløff 1569, Enslef 1580, Ensløf/Enslof 1581, 1584, Indslø 1595, Ensløf 1600, 1605, Ensleff 1629.
Ensloff 1646, Ensslöf 1660, 1691, Eensslöf 1718, Enslöf 1756, 1777, Enslöf 1825, 1876.
Sahlgren 1948, s. 87.
Skib #
Kor #
På kalken står der: ”Denne kalk og disk haffuer Brustup Gedde ladet gjordt till Enslev kirke för kirkens egne penge.”
Bexell 1817-1819, s. 104.
Altertavle #
Altertavle fra 1647. Oven på soklen hviler en bjælke med beslagornamentik. Der er to englehoveder og forgyldt bruskornamentik i begge ender.
Storfeltets motiv er nadverens indstiftelse. Beslagornamentikken fra den nederste bjælke er genbrugt i rammen omkring nadverbilledet. Billedet flankeres af to søjler med korintiske kapitæler, beslagagtig ornamentik på skaftet og baser med keruber. I nicherne på begge sider en kvinde med en bog. Yderst på begge sider hermer, der holder lidelsesredskaber: marterpæl til venstre og (vistnok) tornekrone til højre. Vingerne er rig bruskornamentik.
Over storfeltet et bjælkelag med en vanskeligt læsbar tekst. Derover en gesims med æggestav og fire bevingede englehoveder.
Topfeltet har et rundt billede af Jesu Dåb med forgyldt ornamentik i sviklerne. Vinger med bruskornamentik og yderst på hver ende af bjælken en bevinget putto.
Allerøvest to volutter og et kors samt en bevinget dansende putto i hver ende. Oprindeligt var der øverst en basunblæsende putto, som nu sidder på prædikestolens lydhimmel.
I.L. Nilsson 2016, s. 29-32.
Døbefont #
I kirken står der en nyere døbefont af træ.
Der findes en middelalderlig døbefont af lys granit, som er cylinderformet og uden ornamentik. Der er ingen udtømningshul. Cylinderformede døbefonte er meget sjældne. Der findes en i Kølstrup, Fyn, men den har rundbuer foroven og bølger forneden. Desuden findes der et par eksempler på cylindriske døbefonte i Vestergötland.
Hallbäck 1969, s. 10
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 410
Dåbsfad #
Foto: Sigfrid Gunnäs, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dåbsfad fra 1600-tallet.
Prædikestol #
Prædikestol med lydhimmel er samtidig med altertavlen – formodentlig 1647. Evangelisterne er motiver i de fire storfelter. De er indrammet af en rundbue omgivet af bruskornamentik i en ramme af æggestave. I hjørnerne står dyderne: Klogskab, Håb, Tro og Kærlighed. På trappeopgangen er der blevet plads til Tapperhed.
I de øverste smalfelter er der kvindeansigter i hjørnerne og teksten: ”Denne predikstol aar stafferet år 1647, der den Edle och Welborne Herr Casper Otto Sperling vaar Landsherre offuer Hallands Län. Sogneprest Herr Cordt Cordtsen Rejmke.” Vedrørende C.O. Sperling, se Snedstrup (Snöstorp), Altertavle
Christian IVs monogram skal også være synligt et sted, men svagt.
Listen under storfelterne har beslagornamentik og volutter med løvehoveder i hjørnerne. Derunder er der hængestykker med gennembrudt træskæreri og drejede hængestykker i hjørnerne. En flot kurve fører ned til et dråbeformet hængestykke.
Lydhimlen er sekskantet. Den har et fint skåret listeværk blandt andet med en æggestav. Øverst på en kugle står en putto og blæser i basun. Den har tidligere haft sin plads på toppen af altertavlen, men er på et tidspunkt blevet udskiftet med et kors.
Altertavlen og prædikestolen er omtalt første gang 1697. 1754 blev begge overmalet med hvid lak og forgyldning. Næste overmaling med hvidt skete år 1900. 1954-1955 blev de oprindelige farver fremdraget.
”Predikstolen och altaruppsatsen anses ha sin givna rangplats, som några av våra förnämsta kyrkoinventarier i Halland från dansk tid.”
I.L. Nilsson 2016, s. 29-32.
Krucifix #
Kristus er fremstillet som død med armene strakt lidt opad og med en tornekrone med lange pigge. Højre fod går ind over venstre. Korstræet har knopper. I skæringspunktet mellem korsarmene er en glorie. Korsarmene ender i en plade med gråmalede felter.
Datering: 1250-1280.
Korset hænger på sydvæggen i kirken.
Liepe 1995, s. 247.
I.L. Nilsson 2007, s. 22-23.
Kirkekiste #
Kirkekiste med årstallet 1635.