Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Det er uvist, om der også har været apsis. Et våbenhus mod syd er omtalt 1779, men dets alder er ukendt. Heller ikke alderen på et trætårn i vest, der er omtalt 1729, er kendt.
Da den nye kirke blev opført 1833, blev hele den gamle kirke revet ned, og der er intet middelalderligt murværk bevaret i den nuværende kirke.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 356.
Stednavn #
Fagraryth 1330-34, Faghrarydh 1403, Faurød 1569, Feyraas 1575, Faraas 1597, Faraass 1600, Fauffredt 1612, Fauffrøed 1613.
Faagheredh, Fageredh 1646, 1660, Faured 1691, 1718, Fagered 1756, 1825.
Sahlgren 1950, s. 238.
Skib #
Altertavle #
På skibets sydvæg hænger kirkens gamle altertavle fra begyndelsen af 1600-tallet.
På soklen ses en kort version af indstiftelsesordene på svensk. På de to konsoller er løvemasker og i soklens ender et ansigt i profil. Over soklen en gesims med slynget planteornamentik.
Storfeltet har et motiv af nadverens indstiftelse indrammet i en geret ramme med slyngornamentik. Billedet flankeres af to mandspersoner. Vingerne har kartoucher omgivet af bruskornamenter og frugtnedhæng. Motivet i venstre vinge er Troen, en kvinde med et kors, og i højre vinge Håbet, en kvinde med et anker og en fugl.
Arkitraven over storstykket har en frise med et citat fra Ps. 34,9. Derover en gesims med beslagornamentik. Over gesimsen på det stykke, der bærer trekantgavlen, læses:
Gud till ära blef denna altartafla med ny målning beprydd år 1809 under då warande Prosten och Pastor Loci C.M. Berg.
Den brudte trekantgavl er udfyldt med frugter omkring Christian IV’s monogram med kongekrone og flankeret af putti med blæseinstrumenter. På den øverste kugle står også en putto.
Døbefont #
Middelalderlig døbefont udført af Fageredmesteren, Funtaliden.
Fonten, der er udført i helt sort amfibolit, består af to dele: kumme og fod. Kummen er cylindrisk med skrånende underside og vulst ned mod skaftet. Foden består af en firkantet fodplade med hjørneknopper og et kort cylindrisk skaft. Der er intet udtømningshul.
Datering: 1200-tallets anden halvdel.
Hallbäck 1969, s. 28 og 41.
Ing-Marie Nilsson 2005, s. 42
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 402
Dåbsfad #
Dåbsfad af messing, 1600-tallet.
Prædikestol #
Fotos: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Storfelter med evangelister fra kirkens gamle prædikestol – henholdsvis før og efter restaurering. Opbevares nu på museum. Datering ukendt.
Triumfkrucifix #
Kristus er fremstillet som død med lukkede øjne og let foroverbøjet hoved med en snoet tornekrone. Armene er strakt let opad. Fødderne er strakt nedad med højre fod øverst. Noget af venstre fod mangler.
Korset er noget beskadiget. Korsarmene ender i firpasformede plader. Den nederste, som er den eneste bevarede, har som motiv Nedfarten til Dødsriget. Hvor korsarmene krydser hinanden, er der en stor midtskive med indridset korsglorie.
Figuren ligner dem i Stråvalde og Reng (Stråvalla og Räng). De stammer ikke fra samme værksted, men må have samme forbillede.
Datering: omkring 1450.
Liepe 1995, s. 247.
I.L. Nilsson 2007, s. 34-35.
Madonna #
Madonna med barnet fra o. 1250. Både Madonna og barn har en meget rank ryg. Hun bærer kongekrone. Barnet sidder på hendes venstre knæ, og man kan se hendes venstre hånd, der holder om barnet. Han sidder med et æble – eller jordklode – i hånden, mens højre arm mangler. Den har sandsynligvis været løftet til velsignelse. ”En när kontakt mellan mor och barn saknas. Realismen i framställningen har ökat men den är forfarende återhållen.”
Madonnaens fysiognomi, klædedragtens folder omkring livet, måden, hvorpå kappen er draperet foran armene samt folderne på siden af benene ligner madonnaer i Stråvalde og Reng.
I.L. Nilsson 2007, s. 70-71.
Liepe 1995, s. 247.
Epitafium #
Bexell omtaler et epitafium over Simon Hansson Faurelius, som var præst i pastoratet 1664-1697. Det er udført 1666 og har portrætter af præsten, hans hustru Metta Adamsdotter og deres fire børn.
Bexell 1817-1819, s. 301 og 305.
Gravsten #
I kirkegårdens nordende er opstillet nogle gravsten, som nok er fra 1600-tallet, men svære at læse.