Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor med apsis. Den har haft et våbenhus/tilbygning fra yngre middelalder på både nord- og sydsiden af skibet. Den ene tilbygnings funktion er uklar.
I 1700-1701 blev skibet forlænget mod vest, og der blev opført et tårn af sten, hvor overdelen var af træ.
En større ombygning fandt sted 1762-1763, hvor koret, det søndre våbenhus og sydmuren blev fjernet og kirken udvidet mod syd og øst. Det nordlige våbenhus blev fjernet ved samme lejlighed og erstattet af et nyt. Et sakristi blev opført 1765.
Et nyt tårn blev opført i 1801. Spiret blev ødelagt i en storm 1814, men tårnet fik først sit nuværende udseende 1827 – inspireret af en tegning til Forlande kirke (samme pastorat). Sakristiet blev fjernet 1871-1873, og våbenhuset blev skiftet ud med et nyt. Det nuværende våbenhus er dog fra 1983.
Tagene var oprindelig tækket med egespån, men blev skiftet ud med kobber på tårnet i 1929 og skibet 1964 og 1990.
Ing-Marie Nilsson 2009, s 226 og 333.
bebyggelseregistret.raa.se
Richardson 1752, s. 14-15.
Fjerås kirke o. 1750. Det er det eneste billede, der findes af den romanske kirke.
Stednavn #
Fiæræas 1364, Færas, 1382, Fiæraas 1385, Fiæråås 1440, Fieraas 1455, Fyeros 1475, Fieraas 1482, Fieraass 1570, Fieraas 1580, Fieraas 1613.
Fiäraas 1646, Fjärås 1825.
Ståhl 1980, s. 102.
Skib #
En af lysekronerne er fra 1656.
Kor #
Kalk fra midten af 1600-tallet.
I koret hænger endvidere en basunengel med et tekstbånd: ”Står up I döde och kommer för domen”. Ifølge mundtlig tradition skal den være lavet af et træ fra sognet. Den er fra omkring 1740.
Altertavle #
Altertavle fra o. 1630. På predellaen står der:
Then som äter mitt Kött och Dricker min Blodh han Blifwer I mig och Jag I honnom, och jag skal upwäcka honnom på yttersta dagen. Joh 6 v 56.
Motivet i storfeltet er nadvermåltidet malet af Johan Ross 1724. Billedet kan skiftes ud med et, der forestiller Jesu Fødsel og et med Korsfæstelsen. Billedet er indrammet af en arkadebue med beslagornamentik, ædelstensornamentik og løvehoveder. Buen bæres af to kvindelige hermer. Storfeltet indrammes endelig af en æggestavsliste. Storstykket har fire glatte korintiske søjler. Mellem søjlerne er der fire nicher med evangelisterne. Vingerne er rigt dekoreret med bruskornamentik, og på begge sider er der både en herme og en enhjørning. I kartoucherne ses til venstre Jesus i Getsemane Have og til højre Piskningen.
På bjælken over storstykket er der et citat: ”Döden är upswolgen(?) uthi Segren. 1. Kor. 15,54” flankeret af små engle, og i sidefelterne er der englehoveder med vinger.
I billedfeltet i topstykket ses Kristi Opstandelse udført af Erik Jerken, Stockholm, 1938. Det er flankeret af kvindelige hermer. På begge sider er der kartoucher med Kristus og Peter. Yderst står to forgyldte figurer med henholdsvis en skriftrulle og en harpe. Øverst er der en brudt trekantgavl med englehoveder. Feltet flankeres af to figurer, der blæser basun, og aller øverst en dansende putto.
Nadverbilledet i storfeltet kan skiftes ud med et korsfæstelsesmotiv fra 1770 eller med Jesu Fødsel.
Ved kirkens restaurering 1871-73 blev altertavlen placeret i tårnet, senere på nordvæggen over døren til sakristiet, men ved restaureringen 1937-38 kom den tilbage på sin oprindelige plads.
I.L. Nilsson 2016, s. 34-35.
Døbefont #
Døbefont af malm fra 1596. Den bærer indskriften: PER TORKILSØN HB GVNE LAVRSØN ANNO 1596.
Fontehimmel fra 1939.
Dåbsfad #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dåbsfad fra 1600-tallet, messing, med planteornamentik på randen.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra o. 1650. Scenerne i storfelterne, som skal læses fra højre mod venstre, er Getsemane Have, Tilfangetagelse med Judaskys, Marterpælen og Korsfæstelsen. Stofelterne adskilles af evangelisterne og Kristus alle med joniske kapitæler.
I de øverste smalfelter står der:
Med ett offer hafwer han ewinnerliga fullkomnadt them som helige warda.
Under storfelterne er et fremspring med løvehoveder i hjørnerne. Smalfelterne forneden har skriftcitater indrammet af beslagornamentik:
Skulle icke Cristus sådant lida och sedan ingå uthi sin härlighet.
Hængestykkerne har gennembrudt bruskornamentik.
Lydhimlen er samtidig med prædikestolen. Hængestykkerne minder om de tilsvarende på prædikestolen. Træskærearbejdet på toppen er udført af Helge Karlsson, Össlöv, 1938. Teksten på lydhimlen er:
Herrens härlighet skall uppenbarad warda; och alt kött skal tillsammans see att Herrans mun talar.
I.L. Nilsson 2016, s. 33-34.
Pulpitur #
Pulpituret er udført o. 1650 med 23 malerier af personer fra Det gamle og Det nye Testamente. I den gamle kirke var der 30 malerier. Billederne er malet 1724 formentlig af Johan Ross. Under de nuværende malerier er der ældre malerier. Ved restaureringen 1937-38 fremdrog man delvist den oprindelige danske tekst. Men da dele af det gamle pulpitur er gået tabt, er teksten usammenhængende:
En Ting Beder Jeg Aff Herren Det haffde Jeg … At Jeg maatte … (bes)øge Hans Tempel. Thi … Jeg Raaber ver mig naadig oc Bønhør mig den Onde Tid Hand …lle … mit … …ige I Sit Paulun Ophoiier Mig En Klippe Herre … Mig Lø… søger Jeg oc Hør min Røst Herre Dit Mit Hierte holder dig Dine Ord … … … I Herrens Hus Alt min Liffstid At skue Den skøne Herrens Guds Tieniste oc…
Pulpituret har lighed med prædikestolen i Onsal (Onsala) og pulpituret i Elsager (Älvslåker).
Gravsten #
Bexell omtaler en gravsten med følgende tekst:
Her under ligger begrafven hederlig oc vellærd mand salg Hans Pedersøn Silbergius, fordum Sogne Prest til Fjeraas, Hanhals og Forlande sogne, oc Provst over Fjerre og Viske herreder, som nyligen hensovet er. Anno 1651, then 13 Maji. (Stavningen er usikker).
Bexell 1817-1819, s. 539.
Bøger #
Kirken ejer et eksemplar af Frederik II’s bibel fra 1589, som er en revision af Chr. III’s danske bibel 1550.
Klokker #
Den store klokke er sikkert middelalderlig, men blev omstøbt 1691. Den lille er også fra 1691.
Bexell 1817-1819, s. 540.