Kirkens ældste dele er fra middelalderen. Den bestod af skib, kor og apsis. Kirken har et tårn fra ældre middelalder, som er et bredt vesttårn i hele skibets bredde. Et våbenhus fra senere hen i middelalderen omtales 1729. Et gravkammer blev opført på tårnets nordside 1794. Koret blev revet ned 1830, og kirken blev forlænget mod øst. I samme omgang blev våbenhuset fjernet. Et sakristi på kirkens nordside er fra 1890. Det øverste af tårnet er blevet ændret flere gange senest 1952.
Den store klokke er omstøbt tre gange: 1694, 1808 og 1905. Den lille er støbt 1768.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 223 og 371.
Bexell 1817-1819, s. 140.
Kobberstik af G. Biurman. Richardson 1752-53, s. 188-189.
Kirken, som den så ud 1735.
Stednavn #
Getynge, Getonge 1298, Gedinge 1437, Ghetinghæ 1439, Gedinge 1451, Gydinge 1566, Gedinge 1569, Giedinge 1572, Gedinge 1603, Giddinnge 1605, Giedinge 1613.
Geding(h)e 1646-1660, Giedinge 1691, Giet(t)inge 1718, 1756, Gjettinge 1777, Getinge 1825.
Sahlgren 1948, s. 110.
Skib #
1776 blev det middelalderlige bjælkeloft taget ned og er stattet af et tøndehvælv, som blev dekoreret af Johan Blomberg, Halmstad. Denne bemaling er senere blevet overmalet, men Blombergs malerier kan ses i Revinge (Rävinge) og Kvibille kirker.
1901 blev der opsat spyttebakker i kirkens sydside, mandssiden. Samtidig opsatte man rullegardiner i sydsiden, fordi det blev for varmt for mændene om sommeren, når de var iklædt deres tykke søndagstøj.
Folder fremlagt i kirken.
Kor #
Den nuværende altertavle er fra 1845. S.P. Bexell omtaler en, som forestiller ”den korsfästade Försonaren” med følgende tekst: ”Jesu Christi Guds Sons blodh renar oss af alla wåra synder.” Den er udført af spejlmager J.A. Andersson, Halmstad.
Den ældre altertavle, hvis skæbne er ukendt, skulle ifølge skriftlige optegnelser have lignet altertavlen i Revinge.
Bexell 1817-1819, s. 139f.
Døbefont #
Døbefonten er skåret i eg 1687 af Marcus Jäger den ældre. Den menes at stamme fra den tyske kirke i Göteborg.
I.L. Nilsson 2013, s. 32.
Folder fremlagt i kirken.
Dåbsfad #
Dåbsfad af messing fra 1500-tallet. I bunden af fadet ses de israelitiske spejdere, 4. Mos. 13,24. På randen ses et jagtmotiv.
Prædikestol #
Den nuværende prædikestol er udført af Johannes Andersson, 1860.
En prædikestol fra 1620’erne står nu i slægten Brummers gravkapel, som nu anvendes til mødesal.
Evangelisterne er indrammet med bueslag, som er smykket med beslagornamentik og med blomster i sviklerne. I hjørnerne står søjler med glatte søjleskafter, korinthiske kapitæler og et prydbælte.
Tekster i smalfelterne under evangelisterne.
- Under Markus: Ut Leo prae reliquis animis et viribus ardet, sic servens Christ dogmata tutor ego.
- Under Lukas: Instar firma bovis fidei, vestigia figo, et per me Christum terra fretumque legit.
- Under Johannes: Qvanta aquilae est acies adversus Lamina Solis, tantus ego Scrutor Mystica Sacra Dei.
Der er ikke anført noget ved Matthæus.
I de øverste smalfelter står der: ”Ropa trösterliga, spar icke; uphäf tina röst såsom en basun.” Denne tekst stammer fra en sekundær bemaling.
I.L. Nilsson 2016, s. 103.
Bexell 1817-1819, s. 140.
Kristus og Aron #
Ligesom døbefonten stammer de to skulpturer fra Markus Jägers hånd, slutningen af 1600-tallet og menes også at komme fra Göteborgs tyske kirke.
Folder fremlagt i kirken.
Runesten #
Runesten 1100-1300. Den blev fundet 1668. Da sad den i kirkens sydvæg, men blev taget ud og sat ind igen i det 18. århundrede. 1937 blev den opstillet i våbenhuset.
Tekst: ”Rand lod rejse denne sten … Ejnar huggede runerne.”
Stenen er ornamenteret på “forsiden” med et fabeldyr, en fugl, en palmet, to korsfigurer og en lille geometrisk figur (triquetra). Kanterne er ornamenteret med tovstav og den ene smalside med en buerække.
Der kan være tale om en gravsten.
Danske Runeindskrifter
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 243