Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Det vides ikke, om der har været apsis. Små partier af middelalderligt murværk indgår i den nuværende kirkes vestgavl.
Kirken blev forlænget mod øst 1831. 1856 blev et stentårn opført mod vest.
Der er to klokker, hvoraf den store er middelalderlig med nogle ulæselige figurer, mens den lille er fra 1699.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 358.
Bexell 1817-1819, s. 309.
Stednavn #
Giallaryth 1309, Gyallaryth 1330-34, Giellorydh 1369, Giellarydhz 1386, Giellærethæ 1394, Giellerit 1537, Giellerødt 1569, Gillrøed 1605, Giellerød, Gielerødt 1610, Gillerød 1610, Gilrød, Gielleryd(t) 1613.
Gällare, G(i)ällare 1646, Gällared, Giellaree 1660, Giällare 1691, Gällared 1825.
Sahlgren 1950, s. 253.
Skib #
Kor #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Alterkalk fra o. 1500. Foden, der er høj, består af seks ”tuborgformede” tunger med en lille spids tunge i sviklerne. Det sekskantede skaft har en knude med seks vandret vendende knopper samt mindre op- og nedadvendte knopper. Bægeret har en rig planteornamentik i et højt bånd forneden.
Alterstager #
Alterstage af messingblik og snoet skaft.
Altertavle #
Altertavle fra 1651 hænger i skibet. På fodstykket står anden del af nadverindstiftelsesordene:
”Ligesaa tog hand oc kalcken efter aftensmaaltid tackede gaf dennem oc sagde: Dricker alle deraf denne er det ny testamentis kalck i mit blod, som udgydis for eder til syndernis forladelse: Dette giører saa ofte som I dricke i min afkommelse.” – Herefter følger noget ulæseligt samt årstallet 1651.
Derover en gesims med beslagornamentik og rosetter. Billedet, der forestiller nadvermåltidet, flankeres af Moses og Johannes Døber.
Vingerne består af bruskværk med en fremstilling af to dyder. I den til venstre ses en kvinde med en kalk, troen, og i den til højre et anker for håbet. Øverst på vingen over Troen sidder en Pelikan, som fodrer sine unger med sit eget blod – et billede på Kristus. På vingen over Håbet ses Fugl Føniks, der rejser sig af ilden.
Bjælkelaget over storstykket består af en tekstfrise og en gesims med beslagornamentik. Det afsluttes i hver ende med en engel. Teksten er første del af indstiftelsesordene:
”Wor Herre Iesus Christus i den nat der hand blef forraad tog hand brøddet gaf sine descipler oc sagde: Tager dette oc æder det. Det er mit Legeme, som gifves for Eder.”
Anden del af indstiftelsesordene ses på soklen, se ovenfor.
Topstykket bærer dronning Christinas monogram, en dronningekrone og initialerne C R S, der står for Christina Regina Svecia. Under kronen står CR og årstallet 1651. Feltet flankeres af hermer. Vingerne består af bruskværk med kartoucher med mandshoveder. Yderst står putti med vinger.
Altertavlen afsluttes øverst af en trekantgavl, der er gennembrudt, hvori Kristus står med en sejrfane med hvidt kors på rød bund. Trekantgavlen flankeres af siddende putti. På bjælkelaget under trekantgavlen står der: ”Salvator Mundi salva nos” (Verdens Frelser, frels os).
Altertavle og prædikestol blev flyttet over i den nye kirke, men i 1861 blev de erstattet af nye. 1925 blev begge dele deponeret på Varberg Museum. Takket være en donation lykkedes det at få begge dele tilbage igen og få dem konserveret.
I.L. Nilsson 2016, s. 36-38.
Døbefont #
Gotlandsk sandsten af ciborietypen. Cylinderformet glat kumme med rundet og indadskrånende underside. Skaftet er konisk med kraftig vulst. Rund fod med hulkehl. Der er intet udtømningshul.
Datering 1225-1275.
Hallbäck 1969, s. 26 og 47.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 403.
Dåbsfad #
Ottekantet dåbsfad, ophængt på væggen.
Prædikestol #
Ældre prædikestol fra 1651 står i kirkerummet. I storfelterne står evangelisterne i brede rammer med rundbuer. Rammerne er udsmykket med beslagornamentik. Felterne adskilles af hermer med to ansigter over hinanden og frugtnedhæng. Smalfelterne er udsmykket med beslagornamentik, der ligner storfelterne. På konsollerne i hjørnerne er der masker. Den øverste frise har en tekst, der er vanskelig at tyde. Foroven er den afsluttet med tandsnitsfrise og æggestav. I hjørnerne er der små englehoveder.
Teksten øverst: ”Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder.” Es. 58,1.
Der er ingen lydhimmel.
Prædikestolen kom ligesom altertavlen på museum, men blev senere tilbageført til kirken.
I.L. Nilsson 2016, s. 36-38.
Triumfkrucifix #
Krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet. Skibets nordvæg. Kristus er fremstillet som død. Hovedet hælder ned mod højre skulder, og øjnene er lukkede. Huden på fødderne er hårdt trukket op på grund af naglen. Tornekronen er kraftig. Korset har mange knopper på både stammen og korsarmen. Korset har en midtskive med en malet glorie. Den øverste af de fire oprindelige firpasformede endeplader mangler.
Sammen med altertavle og prædikestol blev krucifixet deponeret på Varberg Museum 1925, men kom senere tilbage til kirken.
I.L. Nilsson 2007, s. 40-41.
Madonna #
Maria er kronet eller rettere: På hovedet bærer hun en ring til en krone. Hun er iført en folderig dragt, som falder naturligt omkring hende. Barnet holder hun i højre arm. Med den anden hånd holder hun fast i barnets højre fod. Barnet, der er nøgent og vender fremad, bærer en jordklode i venstre hånd.
Datering er o. 1450.
I slutningen af 1800-tallet ville en antikvitetshandler købe kirkens træskulpturer, men hans pris var for lav. 1925 kom figurerne til Varberg Museum, men allerede 10 år efter ønskede menigheden dem tilbage, og i 1936 var de tilbage i kirken.
I.L. Nilsson 2007, s. 78-79.
Skt. Olav #
Skt. Olav bærer en ring til en krone. Han er iklædt en brystharnisk og derover en kappe. I venstre hånd holder han et ciborium, en beholder til nadverens indviede brød. Højre arm mangler. Fødderne hviler på underliggeren, en drage med menneskeansigt og kongekrone.
Om skulpturens skæbne, se under Madonna.
I.L. Nilsson 2007, s. 90.
Gravsten #
To gravsten opstillet udenfor kirken.