Der er ingen middelalderlige bygningsdele bevaret. En trækirke, hvis alder er ukendt, blev ødelagt af en ildebrand forårsaget af et lynnedslag 1753. Den nedbrændte kirkes udformning er ikke kendt. En ny trækirke, som er hvidmalet, blev opført 1755-1756 sandsynligvis på samme sted. Den nuværende kirke består af skib, kor med lige østvæg, sakristi på korets nordside samt tårn i vest.
To klokker er fra henholdsvis 1793 og 1767.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 357.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Gunnathorp 1330-34, Gunnathorpa 1396, Gunnarp 1436, Gwnnetorpe 1492, Gunnatorpa 1498, Gunnorp 1505, Gunnerop 1529, Gunderupp 1569, Gunderup 1604, Gunderup 1610, Gunnerup 1612, Gunderup 1613.
Gunnarpa, Gunneruph 1646, Gunnarpa, Gunnarup 1660, Gunnarp 1691-1756.
Sahlgren 1950, s. 245.
Skib #
Loft, vægge og pulpitur er malet af Henrik Andersson Wibeck, 1782.
Kor #
Bexell omtaler både en altertavle og en prædikestol af høj alder, hvilket bevises af de noget utydelige danske tekster, hvoraf nogle med Bexells stavemåde lyder: ”Lige som Moses uphögede ormen i öknen saa bör meneskones Son ophöjes.” Under korset læses: ”Saa elskede Gud m.m. Joh. 3.”
Bexell 1817-1819, s. 310f.
Alterstager #
Messinglysestager.
Døbefont #
Døbefonten er af rød sandsten. Den er cylindrisk og noget bredere foroven end forneden. Den er rigt dekoreret med motiver i to etager. En dobbelt tovstav adskiller de to etager, mens et flettet bånd afslutter den øverste etage foroven.
Billedfelterne adskilles af lodrette tovstave, på den øverste etage i bueslag, på den nederste med dobbelte lodrette tovstave. I nederste række afsluttes billedfelterne med et zig-zag bånd.
Figurerne foroven: Fire ringe med kors, rytter, mand tronende på stol, rytter, kors omgivet af to franske liljer, rytter, kors, hjort spiser af træ og to stående mænd.
Figurerne forneden: ”bærering”, mand holder en genstand i hænderne, dyr, der bider sig selv i halen, bærering, rytter, mand troner på en stol.
Fonten har været slået i stykker, men er samlet igen. På grund af reparationen er det ikke muligt at afgøre, om den har haft et udtømningshul.
Der findes ikke nogen direkte forbilleder for fonten, men der findes fonte, der minder om den som for eksempel Øster Kerstrup (Östra Kärrstorp) i Skåne, Lime på Djursland og nogle fonte i Västergötland.
Hallbäck 1969, s. 14-15 og 45-46.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 402-403.