Kirken, der er indviet til Skt. Nikolaj, er treskibet og opført af teglsten. Den menes at være opført o. 1400. Dens ydre mål er 57 x 24 meter.
Den omtales første gang 1432, da pave Eugenius IV udfærdigede et afladsbrev for alle, som besøger Jomfru Marias kapel i Skt. Nikolaj kirke. Midlerne skulle gå til kapellets drift. Det antyer, at kirkens historie går tilbage til 1300-tallet. Den har haft kamtakkede gavle.
Kirken har været ombygget mange gange. De store runde piller inde i kirken er opført i en teknik, som først forekommer midt i 1500-tallet.
Frem til 1870 havde kirken et våbenhus og et sakristi på nordsiden. Spor i murværket viser, at det ligget ved det nordlige sideskib op mod koret.
Håndskrifter fra slutningen af 1400-tallet omtaler flere altre: Hovedalteret var viet til Skt. Nikolaj. Andre altre var viet Vor Frue, Skt. Olav, Skt. Erik, Skt. Jakob, Skt. Andreas, Skt. Barbara og Skt. Gertrud. Hvor altrene har stået, ved man dog ikke. Torkild Brahe skal have indstiftet alteret til Vor Frue 1432 (Ing-Marie Nilsson 2009, s. 286).
Sit nuværende ydre udseende har den fået ved en restaurering 1869-1872, hvor den fik en skalmur af gule teglsten.
I senmiddelalderen havde kongen patronatsretten til kirken.
Ing.Marie Nilsson 2009, s. 190 og 372.
Bebyggelsesregistret.raa.se
Historik #
Kirkens forhold er godt dokumenteret fra 1430’erne. De sidste 100 år frem mod reformationen havde kirken en central plads i byens sociale og økonomiske liv.
Hovedalteret var indviet til Skt. Nikolaj. Derudover var der 7 alterstiftelser: Kalentealteret (for en gruppe af præster), Skt. Maria, Skt. Olav, Skt. Jakob, Skt. Erik, Skt. Andreas og Skt. Barbara. Alle disse altre har været økonomiske aktiver. Vor Frue alteret nævnes første gang 1432. Det blev støttet af aristokratiet og præsteskabet, men også borgerskabet. Kalentealteret omtales første gang 1431 og ser ud til at være støttet af den samme gruppe. Skt. Barbara-alteret nævnes første gang i 1470’erne. Også det er blevet støttet af en bred gruppe.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 192-193.
Stednavn #
Halmstæde 1241, Halmstadia 1264, Halmsthat 1295, Halmstadhe 1307, ”waar ny stadh szom hedher Halmstedhe” 1327, Halmstade 1370,
Helmstede/Halmstede 1411, Halmsted 1414, Halmstæde 1417, Halmstade 1441, 1444, Halmstadhe 1455, Halmstædhe 1457.
Sahlgren har tre sider med eksempler, der veksler mellem forskellige varianter af Halmstad og Halmsted.
Sahlgren 1948, s. 175-177.
Skib #
Skibet består af hovedskib og to sideskibe. De kraftige runde piller er fra 1500-tallets midte. Ved en restaurering 1938-1941 blev pillernes og buernes røde teglsten blotlagte for at fremhæve kirkerummets middelalderlige præg.
Hele kirken har haft hvælv fra begyndelsen, men dem i midterskibet blev fjernet 1742, men genopbygget i forbindelse med restaureringen 1938-1941.
Lysekroner #
I skibet hænger 3 lysekroner af malm. De har alle en giverindskrift. Fra nærmest koret og ned mod indgangen:
- ”Albert Pedersøn Malkum fordum Borgmester i Halmstad, Thale Hansdatter Grimsann 1635.”
- ”Anne Erickh(?)sdater, salig Peder Ebbesøn Burmester efterlefwerske gav denne krone till tene kirke 1590.”
- ”Anno 1638 Fredrich Albertsøn, Elisabeth Andersdatter”.
Bexell 1817-1819, s. 186.
Kor #
En velbevaret middelalderlig bordplade fra et alterbord blev fundet ved restaureringen 1938-1941. Den indgår nu i højalteret. Bordpladen er rødbrun kalksten. Den har lige kanter på de tre synlige sider. Der er relikviegemme med fals og fem konsekrationskors.
Yderligere to alterbordplader er kendte. Den ene, som nu er forsvundet, havde relikviegemme. Den anden er senere blevet anvendt som gravsten. Se nedenfor under Søren Nielsen.
Altertavlen er fra 1673.
Fod og skaft på alterkalken er fra 1600-tallet.
Karlsson 2015, s. 384-385.
Alterstager #
På et par store malmlysestager står der: ”Thaleke S. Albret Pedersøns 1654”. Bexell 1817-1819, s. 185.
Gammel altertavle #
Billede af altertavlen mangler.
Bevarede dele fra en altertavle fra 1600-tallet blev i 1952 kombineret med to paneler til en altertavle i kirkens dåbs- og vielseskapel.
De to paneler, der anvendes som antemensale, har to skulpturer, der forestiller Paulus og Matthæus. De må være løsrevet fra en anden sammenhæng, da evangelisterne aldrig optræder enkeltvis, men kun samlet. Det er ikke utænkeligt, at de stammer fra et pulpitur.
Altertavlens topstykke er en sandstenstavle, der forestiller Kristus på korset. Dertil er der en tavle med tysk og svensk tekst. Disse dele sandsynligvis tilhørt en altertavle.
Fragmenterne stammer formodentlig fra den nedlagte Halmstad slotskirke. Fra begyndelsen af 1700-tallet har de været anvendt i Falkenberg, men siden midten af 1800-tallet har de været opbevaret på Halmstad Museum. Den tyske tekst tyder på, at altertavlen ikke stammer fra en bykirke, men netop en kirke tilhørende hoffet. Det samme var tilfældet med Kronborg slotskirke, der er fra samme tidsperiode.
Altertavlen er tilskrevet Hans van Steenwinkel d.æ. Dette bestrides dog i en artikel af Märta Hähnel.
Hähnel 1962, s. 343-346.
Døbefont #
Døbefonten er udført af en mørkegrå kalksten. Mellemstykket er af bronze. Kumme og fod er ottekantet. Begge er profileret. Kummen er rundet nedtil.
Indskrift på 5 af de 8 sider på kummens kant: ”hans plone :a:o.dm. .m.iiii. .lxxix.” (Hans Pløne år 1479. Han tilhørte en af Halmsteds mest fremtrædende handelsfamilier.) På den 6. side er der et bomærke, som sikkert er Hans Plønes.
På bronzeskaftet findes tre bånd med indskrifter.
- indskrift: ”saa mange som erre døbte af eder/ de hafve iført christum/ galat E … fer nilsen.” – Citat fra Chr. IIIs danske bibel, Gal. 3: ”saa mange som ere døbte aff eder / de haffue iført Christum.”
- indskrift: ”viset ir nicht/ das alle die wir in iesum chris getauft sin/ die sind in seinen tod getauft/ roma 6 nils g…” 4 utydelige bogstaver efterfulgt af et e.
- indskrift: ”verbum domini manet ineternam hans m burmester anno 1587.” Herefter mangler noget tekst. 7-tallet i årstallet er kompletteret i forbindelse med en reparation. Hans M. Burmester menes at være borgmester Hans Marcussen, Halmsted, der døde 1601.
Foden er mørkegrå kalksten som kummen og ottekantet ligesom den.
I Flynder kirke ved Lemvig står en lignende døbefont, men med det oprindelige skaft. Ifølge M. Mackeprang stammer den fra et værksted i Namur, Belgien. Han har fået fonten i Flynder analyseret, og det er præcis den stenart, som værkstedet i Namur anvendte. Halmsted fonten er udført i samme materiale. Tilsvarende fonte er der en halv snes eksempler på i Slesvig-Holsten.
Hallbäck slutter med at anføre, at Halmstedfonten er helt unik i Halland og citerer med tilslutning Mackeprangs ord om fonten i Flynder: ”I enhver Henseende virker den som en fremmed Fugl mellem Egnens romanske Granitfonte.”
Mackeprang 1941, s. 366-367.
Hallbäck 1969, s. 30 og 48-49.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 408.
Dåbsfad #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dåbsfadet er fra 1500-tallet.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1634. Den er skænket til kirken af Albert Pedersen Mackum. Han var borgmester i Halmsted. Den er muligvis lavet i Helsingør.
Den har haft fem felter, men efter en ændring har den kun fire med evangelisterne. De er fritstående og står på en godronneret sokkel i en niche i en rundbue. Pilastrene har listekapitæler, og et englehoved med vinger udfylder sviklerne. I topfeltet findes en diamant. Rundt om evangelisternes nicher er der en rig dekoration med blandt andet blomster, frugt og et menneskehoved. Storfelterne adskilles af hermer, der fremstiller dyder: Tapperhed, Retfærdighed, Tro, Håb og Kærlighed.
De øverste smalfelter har volutter med kvindeansigter i hjørnerne. Der står en række skriftsteder, som skal læses i sammenhæng:
”Raab høgt, spar icke Opløft din røst som en Basune, oc kundgiør mit Folck deris Offuertrædelse, oc Jakobs Huus Deres Synder. Esai. 58. Prædicke ordet, holt ved huad helder det er i ret tid Eller i utid. Straffe, True, Formanne med al taalmodighed oc Lærdom. 2 Tim. 4. Oc Ver saa tro indtil Døden, oc jeg vil giffue dig Lifsens Krone. Apoc. 2.”
Også teksterne i de nederste smalfelter skal læses i sammenhæng:
”Lige som Moses op høyde Slangen i Ørcken saa varder menniskens Søn ophøyd Paa det, at alle de som tro paa hannem icke skulle fortabis, Men hafue det evige Lif. Joh. 3. Da skulle de Retferdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Matth 13. Hannem vere ære i all Evighed. Amen.”
Under smalfelterne er der hængestykker med masker, gennembrudt bruskornamentik og diamanter. I hvert hjørne sidder en kugle, ligesom en større kugle afslutter prædikestolen længst nede.
På prædikestolens underside bag et af hængestykkerne findes en tekst, hvoraf noget er læseligt:
”Denne prædicke stoel hafuer den mand Albret Pederssøn Mackum førige Borgemester her i Halmst.. ladet giøre oc bekaaste, som døde … 1634 (men som) hans kiere Hustru Thale Hansdaater … stadens kircke.”
Thale Hansdatter har også været medvirkende til at finansiere prædikestolen, idet hendes navn fremgår af et dokument fra 1636, og at hun har haft et udlæg på 270 sletdaler.
Oprindelig var prædikestolen opsat ved pillen midt i skibets nordside med opgang på pillens vestside. I et brev fra 1836 vedrørende en brandforsikring findes en beskrivelse af prædikestolen:
”Predikostolen som är Bygd vid 3:dje pelaren från Orgelen å Norra sidan är 10 alnar hög från golfvet till Himlingens Öfversta spets, har sin upgång från Norra smalgången är bygd 6. hörnig, har 6 stc: fyllninger alt med Bilthugeri Arbete, Himlingen äfven 6. hörnig med Bilder och Bilthugeri Arbete.” Over den oprindelige dør var der i lighed med prædikestolen skriftsteder på dansk. I en beskrivelse fra 1816 hedder det: ”Enär likväl qvar öfver Prediko stohls dörren, som innehåller ett Bibels språk på Danska och vittnar om dess ålder före Svenska tiderna.”
Kong Christian IVs monogram, C 4, har været på et af de felter, som senere er fjernet. På byens rådhus var der en hidsig debat i 1675 om at erstatte det med Karl XIs monogram. Denne debat er dokumenteret skriftligt, og derfor ved man, at feltet har eksisteret.
Et andet felt fra prædikestolen med en fremstilling af korsfæstelsen indgår nu i døren.
I 1840’erne var prædikestolen tæt på at blive erstattet af en ny. Både Carl Georg Brunius og Johan Fredrik Åbom havde kommet med forslag til en ny, men menigheden modsatte sig, og den gamle blev således bevaret.
Ved restaureringen 1869-72 fik den sin nuværende placering og udseende, ligesom den blev overmalet med hvid og guld. De oprindelige farver og tekster blev fremdraget ved en ny restaurering 1938-41.
Lydhimlen er stort set gået til, men enkelte figurer er bevaret. De indgår i en ny lydhimmel, der er lavet som en kopi af den gamle.
I.L. Nilsson 2016, s. 109-111.
Opslag i kirken
Kalkmalerier #
Ved restaureringen 1938-1941 fandt man rester af kalkmalerier i koromgangens nordøstre hjørne, i skibets tredje fag og i Gaggeslægtens gravkapel. (Ved fotograferingen var gravkapellet desværre ikke tilgængeligt.) Kalkmalerierne er formodentlig fra 1400-tallet, men er for fragmentariske til at kunne tydes.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 162.
I.L. Nilsson 2007, s. 111.
Gravkapeller #
Sven Ranck #
Bag de rigt skulpterede gitterværk hviler den svenske generalmajor Sven Ranck med sin familie. Han blev født 1616 i Rankhyttan, Dalarna. Han deltog i Karl X Gustavs krige i Polen og Danmark og deltog blandt andet i felttoget over Lille Bælt og Store Bælt. 1678 blev han generalmajor i infanteriet og udnævntes samme år til landshøvding over Halland og kommandant over alle fæstninger i lenet. Han døde 1684.
Endvidere findes feltmarskal Carl Henrik Wrangel og hustrus sarkofager i gravkapellet. Han var født 1681 og deltog i flere slag under den store nordiske krig. I Perevolotjna blev han 1709 taget til fange og ført til Moskva, men kom tilbage til Sverige 1722. 1739 avancerede han til oberst. Ved et slag mod Rusland 1741, som sluttede med svensk nederlag, mistede han sin ene arm og blev taget til fange. Da han kom hjem, blev han fejret som en helt og blev 1754 udnævnt til feltmarskal. Han døde 1755 på Sperlingsholm.
Jacob Ranck, en af Sven Rancks sønner, skænkede 1693 gården Lunden i Krogserød sogn til kirken til vedligheldelse af gravkapellet. Der har været et epitafium med følgende tekst:
”Kongl. Maj:ts till Swerige wår allernådigste Konungs och Herres Troman och Welbeställd General Major af Infanteriet samt Landshöfdinge öfwer Provincen Halland, den Eldle og Welborne Herr Swen Ranck är född hit till werlden Anno 1616 den 1 December.”
Opslag i kirken.
Bexell 1817-1819, s. 189.
Slægten Gagge #
Slægten Gagges gravkapel, 1630’erne.
Bexell fortæller: I selve gravn står to store egetræskister, hvori nogle afdøde af Gagge-familien sandsynligvis hviler. Oven på disse kister står to åbne kasse. Man har lagt E. Gagges balsamerede legeme i den ene og et større og et mindre lig i den anden. Det skal have været Gagges døtre. Den store af dissse balsamerede lig skal være jomfru Clara.
Over indgangen til Gagges gravkapel står at læse:
”Her ligger begraffuen Erlig oc Welbyrdige mand Claus Gagge til Arløse, som døde 1634 med sin kiere hustru Erlig og Welbyrdige fru Margrete Mormand, som døde og leffuede tillsammen udi 10 aar, oc Gud Welsignede dem med 5 sønner oc 2 døtter. Gud giffue dem en gledelig opstandelse paa domedag.”
Foruden Arløse ejede han også Herrested. Han var øverstbefalende i Lavholm 1626 og Varbjerg 1632. Han var gift første gang 1614 med Margrete Akeleye Gabrielsdatter og anden gang 1624 med Margrete Eriksdatter Mormand.
Claus Gagge havde købt gravpladsen i kirken 1633 efter at have doneret gården Gubbilt i Harplinge sogn. Senere samme år overdrog hans kone Margrete Mormand gården Øringe i Vedinge sogn som vederlag for gravkapellet.
Opslag i kirken.
Bexell 1817-1819, s. 188.
Epitafier #
Søren Olufsen #
Her ligger begrafwen Erlig och Wällärde man Proubst og Körchoherden ofwer Søndrom och Wapnøø Sockner Herr Søren Oloffsen sampt hans kære maka Anna Nielsdaatter åhr 1595. – Repar: af mig Johan Sandhoff 1776. Bexell 1817-1819, s. 187.
Johan Sandhoff har gjort teksten svensk.
Henrik Hansen #
Her L begraffuedt Erlig oc Welacht. Mand Hinrich Hanssøn Borger oc Ridfougit ij Halmstedt Län, udi 20 aar, som døde Anno 1599 den 12 dag Juli, och hans høstruff Agnete Henrikis d. som døde Anno … tend … Hwis Sjelle Gud haffuer.
Niels Andersøn og Marine Hansdatter #
Foto: Emil Sköld. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Her under ligge begraffen Erlig oc Welakt. Mand Nils Andersøn fordum Borger i Halmstad, som døde Anno 1612 paa midfaste søndag, der hand war 49 aar gammel med sin kjere hostro Marine Hansdoter, som døde A.o … den … i hindis … aars alder, oc deris kiere børn Gudh gifwe denom oc all Guds børn en gledelig opstandelse. Amen. Bexell 1817-1819, s. 187.
Epitafiet er ikke synligt inde fra kirken.
Frederik Albertsen Mackum #
Epitafium over Frederik Albertsen Mackum og Elisabeth Andersdatter Guntzow med familie.
Frederik Albertsen Mackum var søn af borgmester Albert Pedersen Mackum, som havde skænket prædikestolen til kirken 1634. Frederik Albertsen Mackum var en af byens mest velhavende købmænd. Han var gift med Elisabeth Andersdatter Guntzow. Begge døde i slutningen af 1657. De efterlod sig en talrig børneflok, hvoraf flere blev voksne, og hvis skæbner er kendt.
Der er ingen navne på tavlen, men antallet af levende personer (uden kors) stemmer med antallet af Mackums børn, som var levende i 1657. En voksen datter er dog markeret som død. Det kan skyldes, at tavlen er malet efter hendes død 1663.
Maleriet er udført på et ældre epitafium, hvor man har bevaret gravlæggelsesscenen øverst i billedet. Det har været indføjet i en større epitafieramme, som er forsvundet for længst.
Opslag i kirken.
Uidentificeret #
Uidentificeret #
Foto: Emil Sköld. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Detaljer af epitafium over ukendt. Efter restaurering.
Gravsten #
Der findes adskillige gravsten og nogle få epitafier. Gravstenene ligger i gulvet i koret og opsat i væggen i koret samt i våbenhuset.
Hans van Steenwinckel #
I våbenhuset findes en gravsten over Hans van Steenwinckel den ældre.
”Uden Gud gifver selflyck (?) oc raad / Forgefvis er alt vor arbeid oc daad.”
”Her liger begravet salig mester / Hans Steinvinckel fyd i Andorpen / som var kong mat. Oc rigens byggeme/ster udi 18 aar oc midlertid faare/stod bygningen paa befestningerne / i Norrige oc Danmarck, hvilcken oc / efter konning Christians den 4. an/givelse hans mat. Egen nerverelse / det ny avser i Bleging funderet ha/ver disligist denne kongelige be/festning Halmsted for nyet til / hves grund hand den fyrste steen / lagde den 2. iunni anno 1598 oc / siden den 10 mai anno 1601 saligen / hensof i Herren. Gud gifve hannem / med alle Guds byrn en gledelig / opstandelse.”
Hans van Stenwinckel var født omkring 1545 i Antwerpen og døde 10. maj 1601 i Halmsted. Han var arkitekt, billedhugger og fortifikationsingeniør. 1578 kom han til Danmark, hvor han skulle arbejde på Kronborg, men kom ret hurtigt til Tyge Brahe med hvem han havde et mangeårigt samarbejde og kom hyppigt på Hven. Han har sandsynligvis medvirket ved opførelsen af Stjerneborg samt andre tekniske anlæg på Hven.
1583 blev han kongelig bygmester, og det meste af sin tid arbejde han med fæstningsværkerne. Han fik dog også tid til at opføre Slangerup kirke, som er et af de bedst bevarede af hans bygningsværker. 1594 tog han sig dog tid til at lave et gravmonument for lensherre Anders Bing og hans hustru i Smidstrup ved Simmershavn. Det anses for hans skulpturelle mesterværk.
Mange værker – både bygninger og skulpturer – er tilskrevet ham. Epitafier i Gunderslev og Næsby og Halmsteds Nørreport menes med sikkerhed at være udført af ham.
Bøyesen, Lars Rostrup: Hans van Steenwinckel (I) i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 25. september 2021 fra Biografisk Leksikon
Povel Hvidtfelt #
På gravstenen ses parret i højt relief. I den øverste kartouche står der:
”Wi troer syndernis forla/delse, legomens opstandelse / oc det evige lif, formedels / Christum IHESUM. Amen.”
I tekstfeltet, som ikke kan ses på billedet, står der:
”Her ligger begrawen erlig och wälbyrdige mand Povel Hwidtfelt Ottesøn thill Snidzstrup, som hensov i Herren på Trøgfel(de) den 21. Septem. Anno (16)25 og hans hustrou erlig og Welbyrdige frou Mergrette Breide, Hans Breides datter af Wardgaarde, udij Landt Holdstein, som Hensov ij Herren den 16 Januarii Anno (15)92.”
Ægtefællernes dødsår er ombyttede. Han døde 1592, mens hun døde 1625. Det tyder på, at gravstenen er lavet, mens de begge var i levende live, ligesom det forhold, at hun som den længstlevende ikke bærer enkedragt. Povel Hvidtfeldt bærer rustning, og på fødderne har han oksemulesko. Hjelmen ligger mellem hans fødder og ved siden af den handskerne. Parret er indrammet af joniske pilastre og en fladbue bestående af to gange fire aneskjolde. I stedet for en slutsten for oven i buen er der en kartouchevolut. Den har så mange lighedstræk med et træsnit af Hans Holbein den Yngre fra et titelblad til et værk om Erasmus af Rotterdams værker, at gravstenens kunstner må have kendt titelbladet. Hans Holbeins træsnit kan ses på britishmuseum.org
Bexell omtaler et epitafium over Povel Hvidtfelt, som er ”ganska skadat” med ulæselige skriftord. Det har forestillet Hvitfelt og hans hustru begge sortklædte og han i ridderdragt med en guldkæde om halsen knælende ved et krucifix.
Jensen 1951-1953, s. 126 og 306.
Bexell 1817-1819, s. 186.
Peder Bjørnsøn #
Gravsten opsat i våbenhuset:
”Her under ligger begrafven Peder Biørnsøn o Niels Biørnsøn som døde den 11. oc den 21. september aar 1629. Gud gifve dennem en glædelig opstandelse.”
I bueslaget står der: ”Ieg ved intet thil salighed / uden den kaarsfeste Christum.”
Axel Ugerup #
På en brun plade fastgjort i pillen ved prædikestolen læses følgende:
”A. U.F.O.M. En pregtig grafskrift / mens dyd / oc fromhed / en hukommelse. / Kalde Gud aar 1601 Erlig oc / welb. mand Axel Ugerup til / Wogenø Kongl. Maist. Befalnings/mand offver Tonsbierg, hvis / legeme her iorden og sielen / Gud forvaer. Hand efterlod / med sin hustro erlig oc / welb. F. Helle Marsvin, / to sønner Iørgen og Axel, / og tre døtter Karren, / Anne og Helvig Ugerop.”
Øverst ses våbenskjold for Ugerup og Marswin.
Der findes også en gravsten opsat på væggen med ”Axel Urops fæder oc møerne (våben)”.
Jacob Mogensen #
”Herunder ligger begraf/ven erlig oc velacht / mand Jacob Mogensøn / fordom ridefoget til / Snidstrup, som s. hensof i / Herren den 2. september / aar 1632 i sin alders 34(?) / aar med sin kiere hustro / erlig och gudfrøgtig / qvinde Birgitte Bendsda/tter som s. hensof i Her/ren den … aar / 16… udi hendis / alders … aar. Gud gifve / dennem en glædelig / opstandelse.”
Arent Brandenborg #
”Her / under ligger / begraven erlig oc / welacht mand Arent / Brandenborg fordum bor/ger udi Halmsted oc barn/fød udi Wismar, som s. hen/sof udi Herren den 17. mai / aar 1633 udi sin alders 58 / aar met sin kiere hustru / erlige oc gudfrøgtige / qvinde boeld Hans Daa/ter som s. hensof udi Her-ren den 1. decembris aar / 1629 udi hindis alders / 52 aar. Gud gifve / dennem en gle/delig opstan/delse. Amen.”
Gert Markusøn #
”Anno 1589 / … 2 iunii heden sofvede / udi Herren sallig Gerit Mar/kusøn fordom borgemester / i Halmsted, som waar salige / Markus Løbbes elste søn och / her begrafven. / Hans husthrue Anne / …mels Hansensdaather.”
Anne Peder Ebbesens #
”Anne Peder Ebbesens / salig med Gud / Denne sten hørrer / salig Anne Peder Ebbe/sens arfvinge til.”
Pedersen Uro #
”Her vnder ligger begrafven erlig velagted oc forneme Man Bion (?) Pedersøn Uro Handelsmand i Halmstad med sin dydige oc gudfrugtige Høstru Pernille Nils Datter som iHerren hensof den 3 november anno 1651 hvilken begrafvelse oc sten børn oc arfvinger tilhører.”
Stenen er sidder i væggen i våbenhuset med den gamle klokke foran.
Søren Nielsen #
Tegning af Nils Månsson Mandelgren. Stenen er ikke omtalt andre steder.
www.alvin-portal.org
Gravstenen er en middelalderlig alterbordplade. Den findes nu i et opbevaringsrum i tårnet. Dens oprindelige placering er ukendt. Materialet er hvidgrå kalksten. Relikviegemme er uden fals til tabula (låg). Det samme gælder en alterbordplade i Lande kirke. Der er igen konsekrationskors.
Den er senere blevet anvendt som gravsten:
Søren Nelsøn raadmand som døde 2 … ao 16..3 oc Enger Nelsdaater som døde..
Yderligere tekst er formodentlig fjernet. Under teksten er et skjold med en hammer og en nøgle samt initialerne SNS og END.
Karlsson 2015, s. 385.
Jacob Jacobsen #
”(Her)under / (ligger b)egrafvit / erlig oc welact / mand Iacob Iacobsen / Keÿ fordum borger udi / Halmsted som døde / aar 16 … den … / med sin kiere hustru er/lig oc gudfrøctig qvin/de Karine Andersdaater / som døde aar 1640 den / 19 november Gud gifve / dennem en glæde/lig opstandelse. / Amen.”
Laurens van Steen #
”… under denne stene / … erlig och gudfryctig / … a Laurens van Steen / …rels daatter som døde / den 3 augustu anno 1625.”
Hans Lauritsen Hjort #
På hans grav læses: ”I.N.R.I. Her ligger begrafwen Hederligh mand, mester Hans Lauridsen, Provist, som døde 1617, i sit alders aar 67, Hwis sjael Gud hafwer. Som Hjorten efter friske wand, saa rober till Gud min sjael oc aand.”
Han er født 1550. Som barn blev han fanget og ført fra Tyskland til Halmsted. Han var først præst i Treslev og slotspræst i Varbjerg 1593. Derefter kom han til Halmsted, hvor han blev provst omkring 1614. han døde 67 år gammel i 1617.
Han havde to sønner, Jacob og Frederic. Jacob blev præst i Ausås og Strøvelstrup i Skåne og var far til Hans Cervinus Hjort, der blandt andet blev provst i Halmsted. Frederick blev fra at være kapellan i Holm, præst i Ausås i Skåne. Jacob havde sønner, som blev præster i Sletager, Ilsbjerg, Snedstrup og Fjerås. De kaldte sig Cervinus og Cervin.
Det har ikke været muligt at identificere stenen.
Bexell 1817-1819, s. 188. Bexell 1835, s. 193. Pettersson 1872, s. 472.
Thorkild Brahe #
Gravstenen over Thorkild Brahe og hans hustru Merete findes ikke længere. Men der findes en tegning på Kungliga biblioteket, Stockholm, udført i 1673 formentlig af E. Brenner. Stenen var allerede på daværende tidspunkt i stykker, men foruden den korte tekst ses hele hans og det nederste af hendes våbenskjold. Teksten lyder: “Torkil Brade oc marethe ha(n)s hust(ru)”
Cavallin 1978, s. 6-7.
Uidentificerede gravsten #
Svært læselige gravsten, som det ikke har været muligt at identificere.
Klokker #
I dag har kirken fire klokker. De gamle klokker er støbt om. Den ældste er fra 1667. Den skulle have været omsmeltet i 1940, men efter protester blev den taget ud af brug og står nu i våbenhuset.
Omkring 1530 havde kirken mindst to klokker. Klokken i Skt. Jørgens kapel blev det år hængt op i Skt. Nikolaj kirke. 1563 blev klokken fra Øvreby kirke ført til byen. Af regnskaber fra begyndelsen af 1600-tallet fremgår det, at kirken havde fire klokker. Ved bybranden 1619 styrtede alle klokker ned og blev skadet, hvorefter de blev transporteret til Helsingør og blev støbt om.
Kancelliets Brevbøger 1616-1620, s. 731.
Bexell omtaler klokken fra Øvreby. Den har følgende indskrift: ”Sjunger Herren en ny sang, sjunger Herren all werlden, sjunger Herren oc lofwer Hans naffn, Prediker hans salighed dag fra dag, fortæller hans ære iblant Hedningerne oc hans underlige gerninger iblandt alle folck, Thy Herren är megtig og meget loflig. Underlig ofwer alle Guder. Hans Kemmer støbt migh.”
Bexell 1817-1819, s. 190.
Bexell må blande to klokker sammen, da klokkestøber Hans Kemmer var virksom i årene 1616-1636.
Klokkestøber Hans Kemmer #
Der kendes en række klokker fra hans hånd: Ørum ved Grenå 1616, Jyllinge 1629, Helsinge 1610, Asdal ved Hjørring 1627 (her hænger den endnu), Skt. Olai kirke Helsingør 1631, Skt. Petri kirke, København 1631 og Halmsted uden årstal.
På klokken i Jyllinge står der: ”Hans Kemmer me fecit y Helschenøer”. Her menes alle klokkerne at være blevet støbt. Hans Kemmer var støber i støberiet ved Kronborg, som blev oprettet af Christian IV. Den første støber her var Hans Wolff Entfelder, som 18. marts 1601 blev beskikket til ”roetgiether medt støcker och andit at støbe vdj thedt nye giethuus (støberi), som wii vdj wor kiøbsted Helszingøer haffuer ladet bøgge och opsette.”
Han holdt op med at virke 1615, og Hans Kemmer efterfulgte ham. Han støbte et stort antal kanoner, og en lang række af dem er identificeret. Derudover støbte han mange andre ting. Han døde 7. november 1636.
Nyrop 1882, s. 264f.
Skrivelser fra Danske Kancelli #
Som en af de få bygninger i Halmsted undslap kirken branden 1619. Efter branden blev den restaureret af arkitekt Hans van Steenwinckel den yngre, 1587-1639. Se hans gravsten, som findes i kirken.
Skrivelse fra kancelliet af 5. december 1620: ”Miss. til Erik Rosenkrantz. Kongen har ladet udgaa Befaling om, at Kirkerne i Skaane Stift hver skal betale en Sum Penge til Reparation og Opbyggelse af Kirken i Halmstad, eftersom enhver har Formue til. Han skal modtage Pengene af Kirkeværgerne, anvende dem til Kirkens Bygning og nu i Tide bestille Tømmer, Deler og andet nødvendt, saa han straks til Foraaret kan begynde med Bygningen. Han skal flittigt paase, at Kirken bliver forfærdiget og opbygget til Gavns. Han skal ligeledes modtage de Penge, som det er paalagt Præsterne i Skaane Stift at udgive til Opbyggelse af Kirketjenernes Huse i Halmstad, og lade bygge gode og bekvemme Huse derfor, eftersom Pengene kunne strække til Tømmer, Deler og andet saadant til Bygningerne fornødent Træværk skal indkøbes i Sverrig eller hvor det lettest kan faas….”
Kancelliets Brevbøger 1616-1620, s. 940f.
Skrivelse fra kancelliet af 3. april 1621: ”Miss. til Hr Anders Bilde, Hr Andres Sinklar og Dr. Mats Jensen. For nogen Tid siden have de gjort Anordning om, hvor meget enhver Kirke og enhver Præst, Kapellan og Degn i Skaane, Halland og Blekinge skal bidrage til Opbyggelsen af den for nogen Tid siden afbrændte Kirke og Skole i Halmstad. De skulle sørge for at det af dem saaledes paalignede med det allerførste bliver erlagt og tilstillet Erik Rosenkrantz til Glimminge, Befalingsmand paa Halmstadgaard, da der med det første skal begyndes på Bygningen.”
Kancelliets Brevbøger 1621-1623, s. 65.
Skrivelse fra kancelliet af 9. december 1621: ”Miss. til Hr. Anders Bilde [Helsingborg Len], Falk Lykke [Kristianopel Len], Gabriel Kruse [Landskrone Len], Otte Marsvin [Kristianstads Len] og Holger Rosenkrantz [Laholm Len]. Da Kongen har bragt i Erfaring, at den Del af Kirkernes Indkomst i deres Len, som er forordnet til Genopbyggelsen af Kirken i Halmstad By, endnu ikke skal være kommen did, skulle de drage Omsorg for, at dette sker med det allerførste, saa Tømmeret kan købes, medens det er godt Føre, og Bygningen siden have Fremgang.”
Kancelliets Brevbøger 1621-1623, s. 217.
Skrivelse fra kancelliet af 6. maj 1622: ”Miss. til Erik Rosenkrantz. Kongen saa gerne, at Kirketaarnet i Halmstad var saa stærkt, at der kunde sættes Stykker derpaa, til mærkelig Defension og Værn for Befæstningen sammesteds. Da han af Erik Rosenkrantz’s Erklæring har set, at den Side af Taarnet, som vender ind ad mod Kirken, skal være svagest, og at det derfor, hvis der skal sættes Piller til Taarnet, maa ske til den Side, skal Erik Rosenkrantz forhandle med en Bygmester, som kan opmure og forfærdige de Piller paa den Side, der vender ind mod Kirken, og føre Tilsyn med, at det bliver gjort til Gavns med godt Fundament og med saa ringe Bekostning som muligt…”
Kancelliets Brevbøger 1621-1623, s. 345.
Skrivelse fra kancelliet af 28. januer 1624: ”Miss. til Erik Rosenkrantz om saa snart som muligt til Kancelliet at indsende en udførlig Erklæring om Halmstad Kirkes Bygfældighed, saa Kongen deraf kan se, hvad der allerede er forfærdiget paa Kirken, samt et Overslag over, hvad det omtrent vil koste at fuldende Arbejdet, og hvad Forraad af Penge der endnu er til Stede dertil.”
Kancelliets Brevbøger 1623-1626, s. 22.
Skrivelse fra kancelliet af 8. maj 1627: ”Miss. til Her. Anders Bilde og Tage Thott Ottesen. De skal revidere Bygningsregnskaberne for Halmstad og Christianstads Kirker, anordne en aarlig Afgift af Kirkestolene paa Grund af Kirkernes ringe Indtægt og lade udføre tarveligt og nødtørftigt det, der endnu maatte mangle paa disse Kirkers Bygning.”
Kancelliets Brevbøger 1627-1629, s. 78.
Skrivelse fra kancelliet af 15. januar 1628: ”Miss. til Erik Rosenkrantz. Borgemestre og Raad i Halmstad har berettet, at Kirken sammesteds endnu staar uden Tag og ufærdig, og har andraget om Hjælp til dens Opførelse. Han skal snarest til Kancelliet indsende sin Erklæring om, hvormed Kirken kan hjælpes, saa at den kan komme under Tag, og siden lade det bero dermed indtil videre.”
Kancelliets Brevbøger 1627-1629, s. 300.
Skrivelse fra kancelliet af 17. februar 1630: Miss. til Hr. Anders Bilde og Tage Thott [Ottesen]. De har tilforn [8. maj 1627] faaet Befaling til at revidere Bygningsregnskaberne for Halmstads og Christianstads Kirker, anordne en aarlig Afgift af Kirkestolene paa Grund af Kirkernes ringe Indkomst og lade det, der endnu fattes paa disse Kirkers Bygning, udføre tarveligt og nødtørftigt. Da Kongen endnu ikke har modtaget nogen Erklæring herom, skal de med det allerførste indsende en saadan til Kancelliet.”
Kancelliets Brevbøger 1630-1632, s. 61.
Skrivelse fra kancelliet 29. august 1635: ”Miss. til Erik Rosenkrantz. Da Kongen for nogen Tid siden har anordnet nogen Hjælp til Halmstad Kirkes Bygning og det nu berettes, at en Del deraf endnu er i Restance og ikke er fremkommet, skal han indfordre den resterende Sum ved Retten, saa at Kirken med det allerførste og saa snart som muligt kan blive gjort færdig.”
Kancelliets Brevbøger 1635-1636, s. 220.
Skrivelse fra kancelliet af 2. maj 1639. Miss. til Hr. Tage Thott [Ottesen, Malmøhus]. ”Kongen har for nogen Tid siden forordnet, at Kirkerne i Malmøhus Len skulde yde Hjælp til Istandsættelsen af Halmstad Kirke. Han skal af alle Kirkestole (= kirkernes regnskabsbøger) i Malmøhus Len lade udskrive, hvor meget hver Kirke har givet dertil, og give det beskrevet til afdøde Erik Rosenkrantz’s (lensmand over Halmstad til sin død 1637) Arvninger eller til Borgemestre og Raad i Halmstad.”
Ligelydende skrivelse blev samme dag afsendt til Jokim Beck, Christianstad, om at udskrive et hjælpebeløb fra alle kirker i Villand og Gers herreder.
Kancelliets Brevbøger 1637-1639, s. 732f.