Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Det er uvist, om der har været apsis. Senere er der tilføjet et våbenhus på skibets sydside. Det blev revet ned 1815-1817. Hvælving i koret blev lavet i senmiddelalderen.
1651 opførtes et tårn af sten. 1761 blev koret ombygget og et sakristi indrettet. Det er uklart, om der er tale om en til- eller ombygning, eller om der blot er tale om ny indretning. 1815-1817 blev kirken forlænget mod øst. Da den nye kirke blev opført 1892-1893, blev den gamle revet ned, og der er ikke noget tilbage.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 372f.
Siden kirken blev bygget, er træerne vokset højt op. Her er et billede fra 1918.
Stednavn #
Harpeliunge 1349, Harpliunga 1349, Harpliunga 1430, Harpælivngæ 1437, Harpelywnghæ 1447, Harpeliwnghæ 1466, Harpliunge 1566, Harpeliunge 1569, Harplinge 1584, Harpliunge, Harplenge 1586, Harplinge 1601, Harplønng 1605, Harplunge 1605, Harplinge 1608, Harplønnge 1613.
Harpeliung 1645, Harplinge 1646, Harpliunge 1660, Harplinge 1691-1876.
Sahlgren 1948, s. 115.
Skib #
Kor #
Altertavle fra 1683 og udført af Gustaf Kihlman og Anders Svensson. Den bærer Carl Gustaf XIs monogram. Motivet er nadverens indstiftelse. En detalje er, at kunstneren har ladet Judas’ pengepung bryde billedets ramme.
Altertavlen blev restaureret i 1951 samtidig med prædikestolen. Men i modsætning til prædikestolen lykkedes det ikke at få den oprindelige bemaling frem. Derfor valgte man at male den på ny med samme farveholdning som på prædikestolen.
Alterkalken fra 1654 bærer Caspar Otto Sperlings og hustrus initialer. Han var Hallands første svenske guvernør.
I.L. Nilsson 2016, s. 43-47.
Bexell 1817-1819, s. 152.
Alterstager #
Prædikestol #
Prædikestolen, som er fra 1616, har fem sider, hvoraf de fire viser skulpturer af evangelisterne. Den femte side er blevet ødelagt ved en tidligere restaurering, hvorfor man besluttede at lave en kopi af Johannes. Storfelternes rundbue er udfyldt med beslagornamentik. Der er listekapitæler og i sviklerne englehoveder. I buens topfelt ses en løvemaske. Evangelistfigurerne står i en mindre rundbue med forgyldt kant omgivet af en rig ornamentik og frugtklaser. Navnet står nedenunder. På et fremsrping mellem storfelterne står kvindelige hermer med dyderne Tro, Håb, Kærlighed og Ydmyghed.
I de nederste smalfelter står der: ”Bevara tin fot när Tu går till Guds hus och kom til at höra.” Præd. 4,17. På hængestykkerne under smalfelterne står årstallet 1769. Prædikestolen blev nymalet af Johan Blomberg, Halmstad, det år.
I de øverste smalfelter står der: ”Hvilken eder hörer, han hörer mig; then eder förakter, han förakter mig.” Luk. 19,16. Der er ikke nogen lodret indeling af felterne foroven. En tandsnitfrise afslutter den øverst.
Lydhimlen er samtidig med prædikestolen. Den har syv sider.
På prædikestolen skal der have stået: ”D:nus Janus Olai F. Pastor confirma hoc Deus, quod operatus es in nobis 1616.” Hans gravsten (se nedenfor) lå i den gamle kirke.
Prædikestolen blev konserveret i 1951, hvorved det viste sig, at den oprindelige bemaling var godt bevaret under flere lag maling.
Bexell 1817-1819, s. 155f.
I.L. Nilsson 2016, s. 43-47.
Røgelseskar #
Et røgelseskar fra 1200-tallet er bevaret og hænger på skibets sydvæg. Med de stænger, det hænger i, er det 20 cm højt. Bunden har otte udbugtninger, mens låget er højt med fire afsatser og huller til røgen.
Da den gamle kirke blev revet ned, havnede det som så meget andet på museum, men 70 år senere kom det tilbage til kirken.
I.L. Nilsson 2013, s. 40.
Gravsten #
Gravsten over præsten Olav Jensøn:
”Døden er syndernes sold, men det evige liv er en naadegafve i Jesu Christo. Her under ligger begraffuen hederlig Wellærd mand, Her Olof Jensøn fordom sogne Prest her paa steeden som døde Anno 1647 i sit alders 40de Aar.”
Bexell 1817-1819, s. 151f.
Præstetavle #
Anders Frantz blev præst i sognet 1648. Han efterfulgte Olav Jensøn, hvis gravsten ligger i kirken. 1658 flyttede han over til Danmark.
Præstetavlen er udført af Erik Nilsson, Harplinge.
Bexell 1817-1819, s. 156.
Klokker #
Den ældste klokke er fra 1666.