Dele af en middelalderkirke resterer i den nederste del af tårnet. Den bestod af skib og kor. Tårnet var opført i ældre middelalder og var et såkaldt bredt tårn. Spiret er fra 1708. Kirken har haft kamtakkede gavle. Kirken havde senmiddelalderlige hvælvinger og fra cirka samme tid et våbenhus i syd. 1863-1864 blev det middelalderlige skib og kor revet ned, og kirken fik sit nuværende udseende. Kun i det romanske tårn indgår middelalderligt murværk.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 223, 235 og 385.
Før ombygningen 1862-1863. Foto: Jan Svensson, Hallands Konstmuseum. Licens: CC BY-NC
Den gamle kirke var opført af kampesten. Den var 42 alen lang og 13 bred. Også tårnet var opført af kampesten til samme højde som skibet og derover en høj spids i tre dele.
Bexell 1817-1819, s. 56-57.
Notater i kirkebogen #
Bexell bringer to fyldige citater fra kirkebogen for Haslev og Vogstrup sogne, som begge handler om krigene.
Landshøvding Durells enke Magna Brita v. Krakav har anført følgende:
“Annis 1676, 1677, 1678, 1679 är als ingen tionde inkommen eller uppburen av någon enda man, Lantgille jordskyll eller något annat, efter som allmogen endels litet, endels intet har fått för krigets skuld, i förty första års grödan 1676 blef förtärd af de Danske, jemte all wår afwel på Dömmestorp och Wallen, då deras armée stod wid Wallen och-Wåxtorp i ellova dagar.”
Et andet notat meddeler følgende:
“1709 trenne dagar före Jul kom ett parti af Ungerske Dragoner (De woro ifrån Hessen, men kallades så emedan de warit uti Ungern emot Turken,) med de Zeländske till Dömmestorp och fouragerade, reste derifrån Julafton till Båtstad. 1710 d. 4 Febr. klockan wid pass 4 om aftonen möttes de Swenske och. Danske Ambassadeurerna mellan Sevid Månssons och min Broga (en åker på Hasslöfs gärde), och talades wid öfwer en timmas tid. Så drog den Swenske till Windarp, och låg der hos Nils Persson. Den Danske drog till Karup. En timma derefter kom en Dansk Waktmästare till Hasslöfs by, och hade med sig 15 Ungerska Dragoner, som redo omkring i Socknen och twingade sig till penningar och hafra. Den 8 Januari woro wid pass 60 Dragoner i Hasslöf.”
Bexell forklarer om baggrunden:
Hallandsås var tilholdssted for omstrejfende grupper, og røvere og snaphaaner opholdt sig i åsens mørke skove og grotter, og på enhver tænkelig måde plagede de lokalbefolkningen. I snaphanernes sold stod også en stor del af lokalbefolkningen. Et retslig undersøgelse af Høgs herreds herredsret den 7. december 1658 viser, at landshøvding Durell havde ført 18 krabater eller snaphaner fra Vallen (gården Volden), som opholdt sig på åsen.
Bexell 1817-1819, s. 62-63.
Stednavn #
Hathersløf 1406, Hadersløf 1408, Hadeszleff 1409, Hadersløff 1475, Aderesløff 1484, Hadissloff 1505, Hassløff 1507, Hasløff 1569, Harsleff 1577, Hasløff 1577, Harslof 1578, Hasløf 1584, Haasløf 1593, 1607, Haslef 1610, Hasleff 1629.
Hasslöff 1646, Hasslöf 1660-1777, Haslöf 1825, 1876.
Sahlgren 1948, s. 5.
Skib #
Kor #
Dele af alterkalken er fra 1300-tallet. Det gælder knuderne, krucifixet og muligvis også skaftet. Bægeret er fra 1745.
I.L. Nilsson 2013, s. 40f.
Alterbillede #
Alterbillede fra 1600-tallet. Under alterbilledet skal der have stået følgende:
”Menda en nostra cruenta heus. Jesu crux abolevit HEReuLee, Atque CibUS DAtur Hic aLmo uBERe pinGuis, PASTORem o homo lauda hunc, cujuscum-que LOCI extes.”
Bexell 1817-1819, s. 56.
Døbefont #
Der findes en kraftigt skadet fragment af et mellemstykke til en font fra Haslev kirke på Länsmuseet i Halmstad. Det er af kalksten, rund og har cylinderform. Den har fire diametralt modsat placerede ansigter og et centralt udtømningshul.
Den er udført af den gotlandske anonyme mester, der har fået navnet Calcarius, der var virksom i første halvdel af 1200-tallet. Den har dog et mindre avanceret præg end sine gotlandske forbilleder. Den kan være en efterligning af mesterens værker.
Hallbäck 1969, s. 23-28 og 50.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 411.
Den nuværende døbefont er fra 1500-tallet.
Dåbsfad #
Prædikestol #
Prædikestolen kan være lavet af den samme snedker, som har lavet prædikestolen i Brøndby, Skåne. Den bærer årstallet 1610.
Motiverne i de fire storfelter er evangelisterne. De står i en niche, der er indrammet af en rundbue med dukatbånd indelt i grupper på to, tre, fem, tre og to dukater.. Over storfeltet er der en trekantgavl med tandsnitfriser og en engel. Fritstående glatte søjler med joniske kapitæler står på et fremspring. Søjlerne har et højt bånd med udsmykning. Fremspringene er dekoret med løvemasker på den side, der vender frem, og diamantudsmykning på siderne. Under fremspringene hænger kugler.
I de øverste smalfelter er et citat fra Luk. 11,28, som er en nyere indskrift. De nederste smalfelter er udfyldt med beslagornamentik. Under smalfelterne er der hængestykker.
I.L. Nilsson 2016, s. 104.
Krucifix #
Triumfkrucifix fra slutningen af 1400-tallet. Kristus er gengivet som levende med åbne øjne og med kraftig tornekrone. Armene er udstrakte diagonalt, og højre fod er bøjet ind over venstre og slået fast med én nagle. Sidesåret er diagonalt. Lændeklædet er kort. Den vandrette bjælke i korset har fire stiliserede blade på hver side af korsstammen. Øverst sidder skiltet med bogstaverne I.N.R.I.
I den gamle kirke hang korset over triumfbuen. 1830 omtales det som en af flere ”træsager”. I 1950 fandt man det på loftet og besluttede, at det skulle hænges op igen.
I.L. Nilsson 2007, s. 44f.
Jakob den Ældre #
Træskulptur fra omkring år 1500 af apostlen Jakob den Ældre. Han bærer en pilgrimshat med muslingeskal. Armene er borte, men han har holdt om sin stav med højre hånd. Han har en kappe på med mange folder, og han løfter den op med venstre arm. Figuren kan stamme fra Lübeck, selvom der er usikkerhed om, hvilken kunstner der står bag. Den hænger nu på væggen i koret.
I.L. Nilsson 2007, s. 92.
Bænkegavl #
Bænk med rundbuet gavl smykket med et mønster bestående af to rækker rektangler med en prik. Rundbuen udfyldes af et stort Kristus-monogram. Under gesimsen læses:
H. Rasmus Fuel lod gøre denne stoel 1575.