Middelalderlig kirke 1100-1350. Den er opført af natursten og bestod af skib og kor.
1764 blev det middelalderlige kor fjernet herunder triumfbuen. Koret blev erstattet af et nyt i hele skibets bredde og med afrundet korafslutning mod øst. Taget er beklædt med tegl og valmet mod øst.
Ifølge grundplanen fra 1939, som bygger på arkæologiske undersøgelser, findes der fundamenter til et tårn. Om det har været fuldført, er uvist.
Da man byggede en ny kirke 1892-94, blev den gamle kirke opgivet. Materialer fra den middelalderlige kirke blev genanvendt. Inventaret blev spredt blandt sognets beboere, og noget blev indkøbt af Göteborgs museum. Den gamle kirkebygning fik lov at forfalde, men blev ikke revet ned. Dog blev der foretaget visse konserveringsarbejder på murværket i 1920.
1936 blev den nye kirke så meget ødelagt af brand, at man ikke fandt det værd at genopbygge den. I stedet blev den gamle nu meget forfaldne kirke sat i stand og genindviet 1940. Det meste af det gamle inventar, som lå hos folk i sognet og på museet, blev tilbageført til kirken.
Våbenhuset er mod nord og sakristiet mod syd. Denne indretning fandt sted i 1940. Begge oprindelige nord- og syddøre er stadig åbne.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 335.
Bebyggelseregistret
Grundplan 1939, Hallands Konstmuseum, Digitalmuseum. Licens: Creativecommons
Stednavn #
Hunehals 1296, Hunehaltz 1299, Hwnahals 1323, Hwnehalss 1477, Hundehals 1570, Hunnehals 1580, Hundehals 1581, Hunehals 1593, Hundehals 1600, Hanhals 1612, Hundehals 1613.
Hundehalss 1660, Hanhals 1691.
Ståhl 1980, s. 134-136.
Skib #
Loftsmalerier af Johannes Dürcks, 1770.
Kor #
Det oprindelige alterbord stod op ad korets østvæg.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 238.
Altertavle #
Altertavlen er oprindeligt en trefløjet gotisk skabsaltertavle fra 1500-1525. Den står på en predella, og lige under storfeltet ses et skriftcitat. Storfeltet er Marias Himmelkroning. Hendes lange lyse hår er udslået, og hun sidder med hænderne i bedestilling. Til venstre for hende ses Kristus som Smertensmand med tornekrone med lange spidse torne og en rød guldkantet kappe, der gør det muligt at se sårene. Han sidder på en trone og velsigner Maria. Til højre ses Gud Fader fremstillet med en gammel mands ansigt. Også han sidder på en trone. Han er statelig klædt i kongeligt skrud og med en stor krone på hovedet. I venstre hånd holder han jordkloden, der er forsynet met et kors. Sammen holder de en stor krone over Marias hoved. Bag dem er et grønt draperi og derover en blå baldakin. Rammen sluttes af foroven med en flad bue med masværk.
Til venstre for storfeltet er to mindre billedfelter med Bebudelsen foroven og Flugten til Ægypten forneden. Motiverne til højre ses Fødslen og Kongernes Tilbedelse. Også de små felter har masværk. De er ikke fremstillet med samme kunstneriske overlegenhed som kroningsscenen, så de er måske skåret af andre hænder.
Tavlen kan være et importarbejde fra Tyskland eller lavet på et etableret værksted i Lunds stift med indflydelse fra Claus Bergs værksted i Odense. Ifølge Liepe er det et indenlandsk arbejde. Altertavlerne i Skummeslev og Tving ligner, men ligheden beror på stilpræg og er ikke værkstedspecifik.
Tavlen blev moderniseret formodentlig sidst i 1600-tallet, idet man påbyggede vinger og topstykke. Vingerne er rigt ornamenteret med brusværk og kartoucher med årstallet 1769. Konservatoren har dog konstateret en ældre bemaling bagved. Stilmæssigt hører ”tilbygningen” hjemme i 1600-tallet.
Topstykket har et maleri af Kristus på korset flankeret af Maria og Johannes. Også det er omgivet af bruskværk. Til venstre står Moses med tavlerne og til højre Johannes med giftbægeret.
På predellaen læses følgende: ”Gud til ære, Kircken til beprydelse haffuer Hederlig oc vellærdt Mand, Herr Carolus Suendsøn, Pastor oc Sogneherre til Kongsbaccha oc Hanhals sogne med sine sognemend, ladet REPARERE og stoffe (staffere) denne ALTERTAFLE. N.M.B.p.”
Da den nye kirke stod klar, blev altertavlen solgt til Göteborgs Stadsmuseum for 450 kr. Efter den nye kirkes brand 1936 blev altertavlen deponeret i kirken.
Liepe 1995, s. 250.
I.L. Nilsson 2007, s. 96-101.
I.L. Nilsson 2016, s. 39-42.
Døbefont #
Døbefonten er af klæbersten og udført af stenmesteren Thorkillus, der har signeret en lignende døbefont i Rolstrup. Den består af tre dele.
Kummen er cylinderformet. På siden et kronet hoved en face. Ud af munden kommer spiraler med palmetter, som snor sig rundt om kummen. Kummens underside har bægerblade og afsluttes forneden med en vulst. Den har udtømningshul.
Skaftet er cylindrisk med et bånd midt på og dekoreret med ranker med palmetter.
Foden er rund med vulst.
Fonten opbevares på Statens historiska museum, Stockholm. En kopi udført 1940 står i kirken.
Hallbäck 1969, s. 17 og 49.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 394.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1600-tallet. Den har fire sider adskilt med snoede søjler, som i hjørnerne er parvise. Storfelterne har blomstermotiver og indrammes af to rammer. Smalfelterne forneden er blanke, men er sikkert tænkt til tekster.
Trappeopgangen har billeder af Kristus og evangelisterne med deres navne under.
Lydhimlen er fra restaureringen 1939, men lavet helt i samme stil som prædikestolen. Gavlene er derimod gamle.
Da den gamle kirke blev opgivet i 1895, var prædikestolen det eneste inventar, der forblev i kirken, nemlig i våbenhuset, som havde tag og kunne låses. Efter den nye kirkes brand blev prædikestolen restaureret og genanvendt.
I.L. Nilsson 2016, s. 39-42.
Pulpitur #
Pulpitur fra 1600-tallet med Kristus og apostle.
Kirkeskib #
Foto: Göteborgs Stadsmuseum. Creative Commons
Kirkeskib fra 1600-tallet med Frederik IIIs monogram og dansk flag. Modellen opbevares på Göteborgs Stadsmuseum, som købte det i 1895.