Skbets vestlige murværk er fra 1200-tallet. Den har oprindeligt være en langhuskirke (uden kor).
Et våbenhus af træ er omtalt 1662. Det blev revet ned i forbindelse med opførelse af et nyt våbenhus i sten 1791.
Ved en ombygning 1772 blev kirken forlænget mod øst og fik den nuværende afrundede form.
Tårnet af sten er tilføjet 1828, mens sakristiet er fra 1946-1947.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 335f.
bebyggelseregistret.raa.se
Historik #
I 1555 blev det bestemt, at kirken skulle nedrives. I Klemmebrevet af 9. maj 1555 står der:
Efftherdi adt Frillisaas, Geilinge och Idall er vnder en prest, the skal Idal Kirke affbrydis, och Sognefolket søge thil Frillisaas Kirke, och for/ne Idal Kirke med Ornamenter at komme Frillisaas och Geilinge Kirker thil hielp thil Bygning.
Rørdam 1883-1889, bd. 1, s. 431.
Midt i 1500-tallet var præsternes løn især på landet så ringe, at mange ikke kunne leve af den med deraf mange klager til følge. Centraladministrationen iværksatte da en undersøgelse af de konkrete forhold i hele landet. På baggrund af denne undersøgelse forordnede centraladministrationen en forbedring af lønnen, som i øvrigt bestod af naturalier. I de fleste tilfælde handlede det om mindre justeringer, men i nogle få tilfælde valgte man af nedlægge sogne og kirker for at spare penge. I Lund stift drejede det sig om 6 kirker, hvoraf dog kun én blev nedlagt.
Slottved 1973, s. 465-490.
Wienberg 1993, s. 115.
Stednavn #
Ydale 1461, Jdalle 1570, Jidall 1580, Idal 1592, Idal 1597, Idall 1600-1632.
Idaal 1646, 1660, Idahla 1691, Iddala 1718, 1756, Idala 1825.
Ståhl 1980, s. 139.
Skib #
Skibet har fået sit nuværende udseende ved en restaurering 1993-95.
Tøndehvælvet af træ blev udsmykket 1795 af Jacob Magnus Hultgren. Hans billeder blev senere overmalet, men fritlagt igen 1946-47.
Kor #
Altertavlen er fra 1795.
Alterskranken fra 1700-tallet har været taget ned, men blev fundet på et loft og skænket til kirken, hvorefter den blev opstillet igen i 1947.
Skaftet på kalken er fra 1400-tallet, mens bæger og fod er nyere. På knopperne på skaftet ses bogstaverne I H E S U S.
I.L. Nilsson 2013, s. 42.
Døbefont #
Døbefont af sandsten. Kumme og skaft i et stykke. Helt glat. Kummen skråner indad mod skaftet, der har et bånd midt på. Der er intet udtømningshul.
Fonten har lighedstræk med nogle fonte i Västergötland og Småland. Herom skriver Hallbäck:
Den är då den enda dopfunten i Halland, som uppenbarligen importerats från Västergötland – ett i sanning märkligt faktum, väl värt att notera. Om man samtidigt vet, att endast tre funter exporterats från Halland till södra Västergötland, torde riksgränsens betydelse som effektiv kultur- og konstspärr mellem Sverige og Danmark klart fremgå.
Herefter tilføjer han, at man dog skal være opmærksom på samspillet mellem klæberstensfontene.
Datering: 1200-tallet.
Dåbsfad #
Dåbsfad af messing fra 1600-tallet. I bunden af fadet ses Mariæ Bebudelse og på randen fem drueklaser.
Hallbäck 1969, s. 21 og 50.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 394-395.
I.L. Nilsson 2013, s. 42.
Krucifix #
Triumfkrucifixet hænger skibets sydvæg. Datering: begyndelsen af 1300-tallet. Korset er tre gange så stort som Kristusfiguren. Korstræet har halvcirkelrunde udspring langs kanterne, og korsarmene ender i runde plader, der har haft evangelistsymboler. Kristusskikkelsen udtrykker lidelse. Kroppen bøjer mod højre, mens benene bøjer mod venstre.
Denne Kristusfigur har ikke de udprægede træk af smerte, som blev almindelige ved århundredets midte. Her er endnu de beherskede ansigtstræk og en værdig ro hviler over skikkelsen. I.L. Nilsson 2007, s. 24.
Krucifixet har stadig få farvespor. 1924 blev det deponeret på et museum, men blev hjemtaget 1953 efter konservering.
I.L. Nilsson 2007, s. 24-25.
Gravsten #
Gulvet i våbenhuset består af gravsten fra 1600- og 1700-tallet.
Præster #
Thor Christensen Hjort skal være født i Sletager. Han levede både i den danske og den svenske tid. I den danske tid havde han et fortroligt venskab til sine svenske kolleger i Mark og Surteby. De advarede gensidigt hinanden, når en omstrejfende gruppe fra den ene eller den anden side var ved at rykke ind over grænsen. Thor fik en stor sorg, da hans danske tilhørere fra Idal dræbte hans ven, den svenske præst i Surteby.
Bexell 1817-1819,s . 527.