Romansk kirke fra slutningen af 1100-tallet. Den består af skib, kor og apsis. I senmiddelalderen blev den forlænget mod vest og fik krydshvælvinger i tre fag – også i det nye.
På skibets sydside har der været et våbenhus fra 1500-tallet, som blev fjernet 1853. Norddøren blev tilmuret i 1880.
Et trætårn blev opført i 1500-tallet. Det nuværende 34 meter høje tårn blev opført 1892. Sakristiet er fra 1954.
På Bexells tid havde kirken to klokker, hvoraf den ene var støbt 1696 og den anden 1600.
Bexell 1817-1819, s. 91.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 380.
bebyggelseregistret.raa.se
Stednavn #
LB Jilsbiergh
Ygelsbierge 1392, Ighilsberghe 1451, Egelsberg 1495, Yderssbergh/Ydelssbierg 1502, Jelsbierg 1555, Iilsbiergh 1569, Ilzbierg 1577, Ilsbierg 1581, Ildtesbierg 1589, Elszbierg 1629.
Elszbärgh 1646, Ellssberg 1691, Elldzberga 1718, Eldsberga 1756-1876.
Sahlgren 1948, s. 84.
Skib #
Korbuen er bevaret. Se Ing-Marie Nilsson 2009, s. 236.
Kor #
Alterkalken er fra 1400-tallet. Til højre på den sekpasformede fod skimtes et våbenskjold. Det er et af tre våbenskjold: en fransk lilje og Braheskjoldet med en bjælke med ranke. Det tredje våbenskjold er i stykker, men man ser et lille hjerte. Der er ingen tvivl om, at der har været en sparre over hjertet. Det er de tre samme våbenskjold, som ses på alterkalken i Ørkelynge (Örkelljunge) i Skåne. Det er altså Thorkild Brahe og hans to koner: Aleta Clausdatter (Dume) med liljen. Hun døde 1406 og ligger begravet i Herredsvad Kloster. Hans anden kone hed Merete.
Cavallin 1984, s. 22ff.
Døbefont #
Døbefonten er støbt af malm 1619. Den står på en nyere fod af granit.
Inskription:
- Første bånd: ”Hvo som troe oc blifver døbte, hand sal(ig) blifv. Døber i navfn Gud Fader oc Guds Søn oc Helligand.”
- Andet bånd: ”Sogneprest Her Lavris Chrestensen. Kerkeværger. E Sallig. Men hvo som icke troer, skal fordømmes. Marc 16.”
- Tredje bånd: ”Andereas Klocken Geyter. – T.S.O.P. 1619.”
Bexell nævner en dekoration over døbefonten (måske en ikke længere eksisterende fontehimmel), hvor der skulle have stået: ”gifwen af Iffue Krabbe paa Laholms slot”. Bexell 1817-1819, s. 90.
Middelalderlig døbefont #
På Hallands museum findes en kumme fra en middelalderlige døbefont fra Ilsbjerg. Den er nærmest firkantet, men får en rund form forneden. På tre af siderne er der blandt andet et græsk kors og figurer, der er vanskelige at tolke. Hallbäck regner den til de terningformede fonte. Sonnerup kirke på Sjælland har en font, der kan minde i formen.
Hallbäck 1969, s. 12 og 40.
I.L. Nilsson 2013, s. 27.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1614. Den har fire sider med fremstillinger af evangelisterne med deres attributter. Navnet står i rammen under dem. Evangelisterne står i en lille rundbue omgivet af ornamentik og en større rundbue med listekapitæler og slyngornament. Over storfelterne er en trekantgavl udfyldt af en engel og frugter i hjørnerne ovenover. På hjørnerner står glatte søjler på fremspring. Søjlerne har høje skeder og joniske kapitæler. Fremspringene har løvemasker for forsiden og diamantornamentik på siderne. De runde hængestykker under fremspringene minder om hængestykket nederst på prædikestolen.
De øverste smalfelter har volutter med kvindeansigter. I smalfelterne står der: ”Sanderlige sanderlige siger jeg eder der som nogen holder mit ord hand skall icke se døden evinderlig. Johannes 8 kap.”
Teksterne i de nederste smalfelter:
- Under Matthæus: ”Himmel oc Jord forgaa / men mine or skulle icke for/gaa. [Matthæus] 24 cap.”
- Under Markus: ”Guds rige er Nær bedrer / eder oc troer Evangelium. [Markus] 1. cap.”
- Under Lukas: ”Salige erre de som / Høre guds or oc beua/re ded. [Lukas] 11. cap.”
- Under Johannes er der kun to bogstaver. Teksten er formodentlig brændt ud af solen.
Lydhimlen kan være samtidig med prædikestolen.
Prædikestolen er lavet i samme stil som prædikestolen i Tøndersø (Tönnersjö). Den har bevaret sin oprindelige plads i skibets sydside.
I.L. Nilsson 2016, s. 102.
Krucifix #
Triumfkricifix fra 1500 eller senere.
Kristus er fremstillet som død med kraftig snoet tornekrone, diagonalt udstrakte arme med let indadbøjede fingre. Øjnene er lukkede. Sidesåret er diagonalt. Lændeklædet er kort, men udført af tykt stof. Venstre fod er bøjet ind over højre. Korset har profilerede kanter og kan have haft en glorie.
I.L. Nilsson 2007, s. 58-59.
Kalkmalerier #
I apsis ses Verdensdommen med en apostelrække nedenunder. Kristus har glorie og løfter højre hånd til velsignelse. Nedenunder knæler Maria. Johannes er ikke så synlig. Til venstre er de frelste, der er fremstillet nøgne, på vej ind i Himlens Borg, der består af flere bygninger med tårne. En engel med basun ovenover har et skriftbånd med teksten: ”Venite benedicti”. Til højre er de fortabte på vej mod Helvedes gab.
I apostelrækken kan man skelne Paulus med sværdet, Jakob den Yngre med valkestokken og Thomas med lansen.
I korets hvælv er billeder af fisk og træer. Fisken skal sandsynligvis forstås som symbol på Kristus. Der er seks sorte og en rød. Der er to konsekrationskors og fragmenter af en bort. Dertil kommer enkelte murmesterbemalinger.
Ribber og buer i både kor og skib er udsmykket med sik-sak mønster.
Der er usikkerhed omkring dateringen, men tiden op mod år 1500 kan være et bud.
Masker og fisk i sviklerne i koret. Skjoldbuerne (ind mod væggen) har sparremønster i sort og rødt. Gjordbuerne er henholdsvis sorte og røde.
Det første billede er fra korets nordøstlige hjørne, og billederne vises derfra i urets retning.
Triumfbuens kragsten har en planteornamentik stående på et rødt bånd med mørke kanter.
Både skjoldbuer og gjordbuer i skibet har sparremønstre af samme type som i koret.
I.L. Nilsson 2013, s. 102-104.
A Catalogue, bd. 2, s. 80.
Epitafium over Jørgen Daa #
”Anno 1619 den 12 Nowember haffuer / Erlig og welbyrdig Frue Karine Packs / til Erichsholm giffuet dette alterklæde / til Ilsbierg kierke til en ihukommelse / for hindes gode ven som her er begra/ffuen i kirken Erlig og velbyrdig mand / Salig Jørgen Daa. Kong. May: s for/dum skibshoffwiuts mand og befalnings/mand paa Holbeck, som døde den / 6 Februar 1619 her i Præstegaarden, / der han med menige adelsskafft (?) / var opdragen at tage imod Kong / Gustavum aff Sverige, som da / besøgte Kong. May. aff Danmarck / i Halmsted. Den gode Gud giffue / hannem en glædelig opstandelse.”
Over tavlen hænger en kårde, som skal have tilhørt den afdøde.
Tavlen har tidligere haft sin plads i koret, men hænger nu på skibets vestvæg under pulpituret.
Admiral Jørgen Daa fik 1611 kommandoen over 7 danske skibe, som blev sendt til Kattegat og erobrede med dem den del af den svenske eskadre, som var udrustet ved Älvsborg. 1612 bidrog han ved sin blokade af Älvsborgs fæstning til dens fald og fik som belønning Holbæk slot som forlening, men fortsatte at gøre tjeneste som admiral.
Præstetavle #
Den første præst på tavlen, Laurentius Christierni, er den samme som den Lavris Christensen, der er anført på døbefonten.
Thorkild Brahe #
o. 1370-o. 1450
Thorkild Brahe tilhørte adelen dog nok ikke højadelen og havde rang af væbner. Fra midten af 1390-erne og frem til 1410 har han haft en begrænset politisk karriere, idet han optræder som medunderskriver af nogle politiske dokumenter. Herefter er han hovedsagelig optaget af sin egen virksomhed. Det kan spores i nogle ejendomshandler i 1420’erne i Landskrone. Fra omkring 1430 og frem til sin død har han mest opholdt sig på sine gårde i Halland.
Han ejede gården Rendenæs (Rännenäs) i Skummeslev sogn og gården Mygdal i Våbenø (Vapnö) sogn. Mygdal, som i dag hedder Mickedal, ligger tæt på Halmstad og er nu en forstad.
Han var søn af Peder Brahe, der ejede de to nævnte gårde. Thorkild havde en bror, der hed Aksel, som var tip-tip-oldefar til Tycho Brahe.
Han var gift to gange. Med sin første hustru Alhed havde han fire sønner og en datter. Alhed døde 1406 og ligger begravet i Herredsvad Kloster. De fire sønner, Aksel, Johan, Peder og Thorkild, døde alle sammen i 1416 og ligger begravet i Skummeslev kirke, hvor deres gravsten stadig ligger i gulvet. Stenen har tidligere ligget i koret, hvilket viser Brahes fremtrædende stilling. Datteren Johanne giftede sig ind i den svenske højadel og blev stammoder til den svenske gren af Braheslægten.
Med sin anden hustru Merete fik han fire døtre.
Thorkild Brahe har også sat sig spor i to andre kirker. Både i Ørkelynge og Ilsbjerg findes der to alterkalke, der bærer hans og hans to hustruers våbenskjold.
Han har taget flere kirkelige initiativer, hvoraf tre er kendte. Han har således
- indstiftet et kapel i Lauholm for Skt. Gertrud. Det findes ikke mere, men der er fundet bygningsrester.
- indstiftet et Vor Frue alter i Halmstad kirke.
- doneret en gård i Torup sogn til et alter for Thomas af Canterbury i Lund Domkirke.
Fra 1442 forvaltede han det biskoppelige len Snedstrup (Snöstorp).
Hans dødsår kendes ikke, men han døde før Merete, der døde 1456. De blev begravet i et gravkapel i Sortebrødreklosteret i Halmstad. Efter reformationen blev klosteret revet ned, og stenen blev overflyttet til Halmstad kirke. Den findes ikke længere, men der findes en tegning af den fra 1673.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 281-286
Cavallin 1978
Cavallin 1984