Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Skibet målte 19 x 7 meter. Mod syd var et våbenhus fra slutningen af middelalderen. En dør mellem våbenhus og skib bærer årstallet 1450. Den findes nu på Hallands museum. Kirken har måske haft en vestforlængelse. År 1800 blev der bygget et trætårn. Kirken blev revet ned i 1901, da den nye kirke stod færdig.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 385.
Grundmurene fra middelalderkirken kan stadig ses cirka 25 meter sydvest for den nye kirke.
Stednavn #
Izhwltte 1475, Isolltte 1523, Isoltt 1524, Isholltte 1528, Hissolte 1552, Is(h)olte 1554, 1555, 1556, 1559, Isolte 1559, Hissolte 1569, Isolt(e) 1561-1563, 1568, 1573, 1574, Isolte 1574, Hissolltt 1603.
Hisshült 1646, Hijsshult 1660-1718, Hishult 1756, 1777, 1825.
Sahlgren 1948, s. 10.
Skib #
Altertavle er fra 1708 og udført af Gustav Kilman. Prædikestolen er udført af billedhuggeren Johan Ullberg og blev skænket til kirken 1768.
Døbefont #
Døbefonten af egetræ er fra 1621-1626. Foden bærer årstallet 1626 og har billeder af evangelisterne.
Fontehimlen hænger i smedede kæder og bærer årstallet 1621.
Dåbsfad #
Motivet i dåbsfadet er Mariæ Bebudelse.
Krucifix #
Triumfkrucifix fra 1450-1475. Kristus er fremstillet som døende med øjnene halvt åbne og læberne lidt åbne. Armene er strakt opad med åbne hænder. Fødderne krydser hinanden. Korset er lavet 1950.
Inden den gamle kirke blev revet ned, lå Kristusfiguren i et lille rum under trappen. 1926 blev det deponeret på Lunds Historiska Museum. I slutningen af 1940’erne kom der ønske fra menigheden om at få det tilbage til kirken, og 1951 blev det hængt op på nordvæggen i skibet.
I.L. Nilsson 2007, s. 42-43.
Klokke #
25 meter sydøst for middelalderkirken har man fundet en klokkestøberplads og udgravet både gruben og fundamentet til smelteovnen. Klokkens form og en analyse af fundmateriale taler for en datering til 1300-tallet. Støbegruben har kun været anvendt til den ene klokke.
I Rigsarkivet, København, findes en oplysning om, at en gammel klokke blev omstøbt 1636. Muligheden foreligger for, at der er tale om den samme klokke.
Bexell omtaler en klokke med følgende indskrift: ”År 1719 uti Kongelig ringning spräcktes jag i sönder, utaf oförsiktige människors händer, och sedan Gud gifvit hugnelig fred, uti pastoren herr Fagerströms tid anno 1722, Då blev jag i Jönköping bringad tillrätta, Fick ljudet mitt detta, som Hishults Församling nu kallar tillhopa, Att höra de prester Guds ära utropa. - Uti kyrkan fann jag några söndriga stycken av en gammel oljad duk föreställande yttersta dommen.”
Den kongelige ringning, der hentydes til, er sjæleringning ved Karl XII’s død.
Det er muligt, at den klokke, der sprak i 1719, er den, der blev omstøbt i 1636.
Bexell 1817-1819, s. 31.
Carlie 2002, 266-267, 274.