Köinge

Köinge

Kønge

Faurås herred, Halland

På kirkegården nordøst for den nuværende kirke lå har den middelalderlige kirke. Den bestod af skib og kor. Senere er et våbenhus tilføjet på kirkens sydside.

Da man opført en ny kirke 1894-1896, blev den gamle kirke nedrevet. Der er intet middelalderligt murværk tilbage.

Ing-Marie Nilsson 2009, s. 359.

Stednavn #

Kønge 1330-34, Kønga 1351, Kønge 1362, Kÿinge 1569, Kiønng 1612, Kiønge, Kiønng 1613.

Kiönge 1746-1756, Köinge 1825, 1876.

Sahlgren 1950, s. 265.

Skib #

Inden en omfattende modernisering 1873 dokumenterede kunstneren Severin Nilsson kirken. Maleriet hænger i dag i kirkerummet.

Kor #

Altertavle #

Altertavle fra 1600-tallet, mens alterbilledet af Korsfæstelsen er fra 1950. Teksten på soklen (”Prö..ve meniskan sig sielfwa: och ät af dhet brödet och drick af ten kalcken.”) refererer til det oprindelige billede, som forestillede Nadverens Indstiftelse. Billedet indrammes af en rundbue med beslagornamentik, og i stedet for pilastre er der to hermer. I sviklerne er der englehoveder. Storfeltet flankeres af to søjler med glatte skafter, korinthiske kapitæler og prydbælter. Rundbuen og søjlerne ligner meget altertavlen i Okome (Aagome).

I nichen på hver side af storstykket er en dyd flankeret af hermer. På nordsiden står en kvinde med en søjle. Det er styrke. På sydsiden står en kvinde med en bog i venstre hånd og noget i højre. Opsatserne har et lille topstykke med en kvindefigur øverst. Begge kvinder står med et anker. Der er ganske små vinger.

Storstykket afsluttes foroven af et bjælkelag med en frise og en gesims. Tekstfeltet er tomt.

Topstykket har et motiv (kan ikke ses på billedet) og er flankeret af to personer. Øverst står den Opstandne.

Alterstager #

Alterstager fra midt i 1600-tallet.

Døbefont I #

Kummen er lavet af en rødlig finkornet stenart, som nok er sandsten. Kummen er cylinderformet. Den skrånende underside begynder relativt højt oppe. Den afsluttes forneden med en rundstav. Foden er firkantet med kort cylindrisk skaft. Den menes at stamme fra Funtaliden. Foden blev lavet af materiale fra Funtaliden i 1958. Den står i kirkens østlige korsarm.

Hallbäck 1969, s. 28 og 52. Ing-Marie Nilsson 2005, s. 44-46. Ing-Marie Nilsson 2009, s. 404.

Døbefont II #

I den vestlige korsarm står en anden kumme. Den er af en rødlig granit og er rundet og glat. Den bærer præg af, at den i en længere årrækket har stået udendørs (forstsprængning). Den står på et nytilvirket cylindrisk skaft. Den firkantede uregelmæssige fodplade med et kort cylindrisk skaft består af amfibolit og har hjørneblade. Den er sandsynligvis lavet i Funtaliden.

Begge kummer mangler udtømningshul.

Det er uvist, hvorfor kirken har to døbefonte. Det er muligt, at font nummer 2, som er den mindste, kan have været et vievandskar.

Hallbäck 1969, s. 28 og 52.
Ing-Marie Nilsson 2005, s. 44-46.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 404.

Prædikestol #

I begyndelsen af 1800’tallet havde kirken en ældre prædikestol med nogle fragmentariske danske indskrifter. Den findes ikke længere.

Bexell 1817-1819, s. 292.

Sakramentskab #

Kirken har haft et sakramentskab i lighed med det, der findes (en kopi af) i Svartrå. Skabet opbevares nu på Göteborgs historiske museum.

B. Jansson 1985, s. 39.

Røgelseskar #

Røgelseskar af kobberlegering. Opbevares på Statens historiska museum.

Sten Rosensparre #

Bexell beretter, at syd for kirken på en klippe stod der tidligere et mindesmærke for Sten Rosensparre i anledning af slaget ved Axtorne, der er beliggende i sognet. På en firkantet piedestal stod en billedstøtte af klæbersten, hvorpå der øverst stod en løve, som holdt Rosensparres våbenskjold. Derunder var der forgyldte tekster på latin, tysk og dansk. Den danske lød således:

Erlig og Wälbyrdig Sten Rosenspar till Skarholt, Dannemarkis Rigis mand og Commissarius lod sit lif og blod för sin fäderneslands Rige emod Rigens fiender, blef slagen her paa Vallsteden den 20 October aar efter Christi födsel 1565 daa hand war 42 aar gammil og bleff hans lig medt tillbörlig äre bestedigt till sitt sowekammer i hans kircke Skarholt.

Allerede i begyndelsen af 1700-tallet var dette monument ødelagt, og kun nogle få rester af det blev reddet til Kjønge kirkegård.

Bexell 1817-1819, s. 292.

Sten Rosensparre blev som anført begravet i Skarholt kirke, hvor hans gravsten stadig kan ses. Læs mere om Sten Rosensparre i Dansk biografisk Leksikon