Kirken er opført i tidlig middelalder – i 1000-tallet eller begyndelsen af 1100-tallet. Dateringen baserer sig på en analyse af tympanonen.
Oprindelig bestod den af skib, kor og apsis. En undersøgelse af tårnet i 1916 viser, at det er opført senere, måske omkring år 1200. (Ing-Marie Nilsson 2009, s. 224.) Tårnets østmur hviler på skibets vestmur, hvilket fortæller, at skib og tårn er opført i forskellige faser. Tårn og skib var forbundet med en tårnbue.
I 1200- eller 1300-tallet blev der bygget et våbenhus ved den nordlige indgang. Det blev fjernet igen i 1826.
Da hvælvene blev bygget i senmiddelalderen, blev de små højtsiddende vinduer dækket. Der er et på hver side.
1869 blev den udvidet som korskirke med udvidelser mod syd, nord og øst. Herved blev kor og apsis revet ned, og kirken fik et nyt kor. Skibets mure blev forhøjede og nye store vinduer indsat.
Kirkens gamle inventar blev opbevaret i præstegården, men det hele gik tabt, da præstegården brændte. Det gælder også den gamle altertavle, der forestillede nadverens indstiftelse, men ikke prædikestolen. Se nedenfor.
1916 styrtede tårnet ned og måtte genopbygges. Spiret og klokkerne blev ikke ødelagt og blev derfor genanvendt. Selv hvælvet i tårnrummet klarede sammenstyrtningen.
På en klokke kaldes provst Hans Cervinus eller Hjort Archipræpositus 1667. Follin 1851, s. 339.
Nils Månsson Mandelgrens tegning
Stednavn #
Karope 1499, Kagorp 1506, Kagerup 1551, 1555, Karup 1552, 1555, 156-1577, Kagerupp 1569, Kagerup 1577, Karuppe 1584, Kaggerup 1593, Karup 1601, 1602, 1610, 1629, 1630, 1639.
Karup 1646-1777, Östra Karup 1884. Ifølge kongeligt brev af 18. juni 1884 skal sognet benævnes Östra Karup på grund af det nærliggende sogn Västra Karup i Bjerge herred, Skåne.
Sahlgren 1948, s. 18.
Skib #
Hvælvene er fra senmiddelalderen. Det østlige hvælv i skibet faldt dog sammen ved den store ombygning af kirken 1869 og måtte retableres.
Kor #
Alterbordpladen kan være fra efter middelalderen. Der er intet relikviegemme. I et notat fra 1923 nævnes et enkelt konsekrationskors. Da det gamle alterbord blev fjernet i 1826, har bordpladen ligget først foran én indgangsdør og senere foran en anden, inden den blev flyttet ind i sakristiet i 1917. Siden 1966 har den fungeret som bordplade på alteret.
Karlsson 2015, s. 461-462.
Døbefont #
Døbefonten er af granit og har samme alder som kirken. Kummen er delvis kugleformet med vulster foroven og forneden og ellers glat. Der er intet udtømningshul. Foden er formet som en terningkapitæl med fire sider og rundede hjørner. Også foden har en vulst midt på.
Hallbäck 1969, s. 13.
Prædikestol #
Den gamle prædikestol blev solgt på auktion ved kirkens restaurering 1869 og havnede på Skotterup slot, hvorfra den i 1943 kom til Skummeslev kirke.
Kalkmalerier #
Murmestermaling fra slutningen af 1400-tallet. Ribberne har dekorationer. Issefelt og andre toppunkter har rosetter. En biskop i en enkelt udført stregtegning har mitra og står op opløftede hænder. I højre hånd har han et lys, mens et oliekar hænger på armen. Et stykke af et skriftbånd begynder med ordene: ”in honori simhilitud…”
På skibets nordvæg ses et skib, en kogge, og lidt af en labyrint. Bag skibet anes en tegning.
En smilende person står med en palmegren. En roset er delt i seks. Ovenover bogstaverne PP, som sikkert er et bomærke.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 278.
Inga Lindén Nilsson 2013, s. 125-127.
Tympanon #
En tympanon blev fundet i grundmuren til præstegårdens stald 1898. Den stammede fra den oprindelige sydindgang. Den viser en biskop med mitra og bispestav. Ved biskoppens venstre side er et indvielseskors og en bispestav. Det slyngede rankeornament forneden minder om et ligenende ornament på døbefonten i Vindbjerg (Vinbjerg).
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 234 og 406.
Krucifix #
Triumfkrucifix fra første halvdel eller midten af 1200-tallet hænger i triumfbuen.
Kristus er fremstillet som død. Hovedet med den kraftige flettede tornekrone hælder mod højre. Armene er strakt opad. Hænderne er åbne og fingrene strakte. Sidesåret er i venstre side. Lændeklædet er langt. Fødderne peger nedad med den højre over den venstre, så de er fastgjort med én nagle.
Korset måler 251 cm i højden og 235 cm i bredden. Oven på det brede kors er et smallere grønt med blade både på korsstammen og korsarmene. Midterskiven er rund. Korsenderne har firkantede plader, men kun den nederste har bevaret sit billede, der viser evangelisten Johannes, der arbejder med at skrive.
Liepe 1995, s. 247.
I.L. Nilsson 2007, s. 20-21.
Epitafium #
Del af epitafium fra 1655. Der er ingen omlysning om, hvem epitafiet er til minde om. De to personer står på hver side af korset på billedet i storfeltet. Det er indrammet af en dobbeltbue med en enkel planteornamentik i sviklerne. Billedet flankeres af to pilastre, der bliver smallere forneden, og som er smykket med dukater. Pilastrene har små joniske kapitæler. Vingerne og bundstykket har behersket bruskornamentik. Vingerne har tillige en halv palmet. Bundstykket har en kartouche med initialer og et årstal 16… Over billedet er en arkitrav med teksten: ”Christus er død for wore synder skyld”.
Ifølge Bexell skal epitafiet være over sognepræst Peder Hansen, 1643-1663, og dennes hustru.
Bexell, S.P. og J.G. Bexell 1835, s. 278.
Skulpturer #
Da S.P. Bexell besøgte kirken midt i 1810’erne, iagttog han en række gotiske træfigurer. De gik desværre til, da de var opbevaret i præstegården, da den brændte, mens kirken blev ombygget. Han beskriver dem således:
”Uti kyrkan förvaras följande helgonbilder, vilka såsom katolska fornlämningar här må anföras. En bild, 2 1/2 aln lång, föreställer en gammal skäggig man i sittande ställning, hållande vänstra handen på bröstet. Den högra handen, uti vilken han hållit det attribut, som gjort honom igenkänlig, är avbruten.
En annan bild, även föreställande en gammal skäggig man, sittande bunden med händerna korsvis lagda, och det rep, varmed han är bunden, gående emellan benen, är fästad i den långa pall, varpå han sitter. Kroppen är utmärglad. I ansiktet uttryckes den största smärta, och tungan är till en del uträckt. Den vänstra armen är avbruten, men en del av handen kvarsittande, bunden emellan repet. Denna bild föreställer en martyr, och är olik den förstnämnda däruti, att han är arbetad med beräkning att ifrån alla sidor kunna ses, och har troligen haft ett sådant rum bland de tillbedjande mitt uti församlingen. Den förre, urholkad i ryggen, visar, att hans ställe varit emot en vägg eller uti en nisch.
En mindre bild, föreställande en krönt man, som håller ett övertäckt kalkfor-migt käril i vänstra handen. Den högra är avbruten. Han trampar på ett monstrum, som har människohuvud. Denna bild har haft sin plats i en nisch.
En Mariabild med barnet på armen. En bild, föreställande en gammal krönt och skäggig man, han håller på sina armar en bild med genomstungna händer och fötter.”
Bexell 1817-1819, s. 70.
Gravsten #
Gravsten i gulvet over Sven Jensen, der var sognepræst i Karup-Skummeslev pastorat fra 1625 til sin død 1640. Se præstetavlen i Skummeslev kirke.
Ligkistebeslag #
Beslag af bly til ligkiste. Diameter 11,2 cm. Der har været fire nittehuller i beslagets rand. Inde i den glatte ramme står bogstaverne I H S i gennembrudt arbejde. De frie ender løber ud bladlignende ornamenter.
Datering omkring 1600 eller kort derefter.
Beslaget blev fundet under en udgravning af gulvet 1933.