Langhuskirke fra midt i 1200-tallet. Store dele af murværket i kirkens østlige del er middelalderlig. 1786-1789 blev kirken forlænget mod vest, og et trætårn blev opført mod vest. Et våbenhus fra middelalderen blev nedrevet 1867, da et nyt våbenhus blev opført af træ. Omkring 1870 blev der opført et sakristi på nordsiden.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 374.
bebyggelseregistret.raa.se
Fra 1662 findes nedenstående beskrivelse af kirken:
”Kinderød kirke er bygget af kampesten og er tækket med spån på syd- og nordsiden. Våbenhuset har spåntag. Klanghuset på kirkegården er tækket med spån, og der hænger én klokke i det. Loftet består af bjælker og brædder. Alteret er af kampesten, men der er ingen altertavle. Der er en alterdug, en messeskjorte, en messehagel af rød silke dekoreret med guldknipling. Der er en forgyldt sølvkalk og disk. Der er to store og to små lysestager af messing. Der er en alterbog og en tinflaske. Prædikestolen er dekoreret. I degnestolen ligger en gammel salmebog. Der er stole (bænke) med ryglæn og en klingbeutel med klokke. Kirken har 4 vinduer med to på sydsiden og et på hver gavl. Kirkegårdsmuren af kampesten er dækket med brædder. Der er en kirkeport og en låge."
Det var almindeligt at lægge brædder oven på kirkegårdsdiget for at hindre, at sne og is skulle flytte stenene i stærk kulde.
Andersson, C.M. 1987, s. 5.
Stednavn #
Kynnariuth 1298, Kinnærydz 1432, Kinderydt 1569, Kinderøed 1605, Kinnderød 1613.
Kinnaröd(h) 1645-1660, Kinnare(d) 1691-1777, Kinnared 1825, 1876.
Sahlgren 1948, s. 125.
Skib #
1776 blev det flade bjælkeloft fjernet, og kirken fik et tøndehvælv af træ udsmykket af Sven Niclas Berg. Kirkens indre har fået sit nuværende udseende ved en omfattende restaurering 1936-1937.
Andersson, C.M. 1987, s. 10f og 18.
Kor #
Bordpladen på alterbordet er den sten, der stammer fra det middelalderlige alterbord. Da kirken blev moderniseret, blev mange ting smidt væk. og da der blev bygget ny skole i sognet 1850, kom alterstenen til at fungere som trappesten. 1988 kom den tilbage til kirken. Da man fjernede gulvet i koret, fandt man fundamentet fra det oprindelige alterbord og byggede et nyt alterbord op på samme sted.
Draperierne på væggen blev malet 1667.
Glasmaleriet i korets østvæg er udført af Yngve Lundström, 1919.
I.L. Nilsson 2013, s. 46.
Andersson, C.M. 1987, s. 8 og 21f.
Foto: Sigfrid Gunnäs, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Alterkalken er gotisk. Foden er ottepasformet, ligesom skaftet er ottekantet. På foden er indgraveret et krucifix med et dødningehoved og ben. Knuden på skaftet har seks knopper. På bægeret er der senere indgraveret: ”Hörer till Kinare Kyrka. Wäger med patén 39 lod.”
Disken har indgraveret et ligearmet kors. Kanden er fra 1704.
Andersson, C.M. 1987, s. 26.
Alterstager #
I inventariefortegnelsen fra 1662 – jævnfør ovenfor – omtales de to store og de to små lysestager, som ses på det sort/hvide billede. De store stager er balusterformede. På foden er indgraveret: ”Anno 1606 hafver staffen Staffensen fra Kolebo oc hans hustru Ingeborg Davitsdatter gifuet dese Lysestage til deris sogne Kierke.”
I regnskabet for 1671 omtales en (middelalderlig) primklokke. Den er sidst set 1916.
Andersson, C.M. 1987, s. 31 og 36.
Døbefont #
Døbefont i rød kalksten fra Gotland. Kun en del af kummen og skaftet er velbevaret. Det øverste af kummen er slået i stykker. Den mangler udtømningshul.
Skaftet er cylinderformet og afsluttes foroven af en kraftig vulst. Den står på en ny granitfod. Den er af samme type som døbefonten i Slöinge (Slønge).
Den har stået på kirkegården og er kommet til skade, men blev atter taget ind i 1880’erne. I 1910’er blev den repareret ”tämligen pietetslöst”.
Hallbäck 1969, 25 og 51.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 408f.
Andersson, C.M. 1987, s. 25.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1631. Den har tre sider. Storfelterne har en rundbue med listekapitæler, beslagornamentik og roser i sviklerne. Felterne adskilles med søjler med glatte skafter, korintiske kapitæler og høje baser.
Tekster i de øverste smalfelter: ”Salige ere De Som hører Guds Ordt. De bevare det. LUC. 11.” – Denne og de øvrige tekster stammer fra Chr. IIIs danske bibel.
I det midterste felt fandtes Christian IVs monogram. I de to andre felter er der bibelcitater. På feltet ind mod væggen står der: ”IOH 10,27. De som ere mine Faar høre min Røst oc jeg kender dem oc de efterfølge mig oc jeg Giffuer Dem det euige liff oc de skule icke forfaris Evindelig oc ingen skal [slide] dem aff min hand. IOH 10,22.”
På feltet, som vender ind mod kirken står der: ”Huo som er aff Gud, hand hører Guds ord. IOH 8,47. Vi ere aff gud. Hvo som kiender Gud hører os. Huilken icke er aff Gud hørrer os icke.”
Tekster på smalfelterne forneden:
- ”Evangelium er en Guds krafft til salighed hver de som tror.”
- ”Himmel oc jorde skule forgaa, men mine ord skule icke forgaa.”
- ”Vor Guds ord bliffuer Euinnerlig. ESA 40,8”
På lydhimlen står der: ”Ver tro indtil Døden, da vil ieg giffue dig liffsens Krune. APOC 2,10 – 1631.”
1776 blev prædikestolen malet over, og de danske tekster blev skiftet ud med tekster fra Carl XIIs bibel, ligesom Christian IVs monogram blev erstattet af Gustaf IIIs.
1843 blev prædikestolen flyttet fra skibets sydside til dens nuværende placering på nordsiden. Ved restaureringen 1936-37 blev det ældste farvelag og de oprindeligt danske tekster fremdraget.
I.L. Nilsson 2016, s. 105.
Andersson, C.M. 1987, s. 22-24.
Triumfkrucifix #
Kristus er fremstillet som død. Munden står helt åben. Der er meget stof i lændeklædet. Fødderne ligger ind over hinanden. Arme og tornekrone mangler. Datering 1330-1350.
Korset er fra 1988. Det er nu anbragt på skibets sydvæg.
I.L. Nilsson 2007, 26-27.
Andersson, C.M. 1987, s. 29.
Madonna #
Madonna med langt udslået hår og krone. Dragten er lang med mange folder. Barnet er nøgent. Datering 1450-1500. Figuren står nu på et fundament ved skibets sydvæg efter, at den blev fundet frem fra loftet i forbindelse med restaureringen 1936-1937.
I.L. Nilsson 2007, s. 82-83.
Andersson, C.M. 1987, s. 28f.
Lysekrone #
Over døbefonten hænger en middelalderlig lysekrone af jern. Den består af fire ringe, der hænger over hinanden. De tre ringe er lige store, mens den fjerde og øverste er mindre. Fra hver ring hænger løv. Den nederste ring har fire lyseholdere. Den næstnederste ring har fire holdere, som lyset føres ned igennem.
Meningerne om dateringen er delte. Kulturhistoriska Museet i Lund mener begyndelsen af 1400-tallet.
Lysekronen blev opbevaret på museet i Halmstad, men kom tilbage til kirken ved restaureringen 1936-1937.
Den omtales ikke i de mange inventariefortegnelser fra 1662-1830. Det tyder på, at den ikke har haft sin plads i kirken. Lysekronen kaldes Ebbes lysekrone efter sagnet om Ebbe Skammelsøn, der blev dømt fredløs for mord og lagt i jern, som han måtte vandre rundt med til sin død.
Josua Andersson, Kinnared, skriver:
”Riddaren Ebbe Skammelson som för mord på sina anhöriga blev dömd att fredlös smidd i järn vandra omkring till sin död. När riddaren under sina vandringar kom till Kinnareds kyrka fick han höra en jungfru på Tovareds gärde (ligger intill kyrkan) sjunga hans sång, den kända medeltidsvisan. Då hände ett under, järnbanden föllo av honom och han var fri. Hans brott var sonat, men hans levnads dag var också slut och han dog och blev begraven i Kinnareds kyrkogård. Av järnbanden smiddes sedan kronan som fick bära riddarens namn.”
I.L. Nilsson 2013, s. 46-47.
Andersson, C.M. 1987, s. 18, 29-30 og 43.