Den oprindelige middelalderkirke bestod af skib og kor. Om der har været apsis er uvist. Et våbenhus, hvis alder og placering er ukendt, blev revet ned i forbindelse med en ombygning 1826. I forbindelse med at en ny kirke blev opført 1838-1842 blev den gamle blev revet ned, og der er ingenting tilbage.
Visse dele af inventaret blev genanvendt i den nye kirke.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 358.
Historik #
I Klemmebrevet af 9. maj 1555 står der:
Kielszrød Kirke skal ødeleggis, och Sognefolket søge thil Fauritz Sogn, och siden Faurød og Wlffrød adt bliffue vnder en prest.
Rørdam 1883-1889, bd. 1, s. 432.
Midt i 1500-tallet var præsternes løn især på landet så ringe, at mange ikke kunne leve af den med deraf mange klager til følge. Centraladministrationen iværksatte da en undersøgelse af de konkrete forhold i hele landet. På baggrund af denne undersøgelse forordnede centraladministrationen en forbedring af lønnen, som i øvrigt bestod af naturalier. I de fleste tilfælde handlede det om mindre justeringer, men i nogle få tilfælde valgte man af nedlægge sogne og kirker for at spare penge. I Lund stift drejede det sig om 6 kirker, hvoraf dog kun én blev nedlagt.
Slottved 1973, s. 465-490.
Wienberg 1993, s. 115.
Stednavn #
Kætilryt 1330-34, Kædelssrydh 1492, Kielsrødt 1569, Krelsie 1577, 1578, Kiellssøe 1612, Kiellszø 1613.
Kiällsse, Kielse 1646, Kielsse 1660, Kiällsse 1691, Kielsiö 1718, Kiällsio 1756, Kjällsjö 1825.
Sahlgren 1950, s. 260.
Skib #
Altertavle #
Altertavle fra 1600-tallet hænger på sydvæggen i skibet.
På fodstykket står der: ”Sij, Guds Lamb.” Billedets motiv er Kristus på korset flankeret af Maria og Johannes. Det er indrammet af en rundbue med beslagornamentik med rosetter og diamanter, mens pilastrene er udfyldt med drager i samme flade relief som beslagornamentikken. Søjlerne er glatte med prydbælter besat med diamanter. Vingerne har to store diamanter og et løvehoved i profil. På arkitraven står der: ”Så älskade Gud werlden at han utgaf sin enda Son.” Arkitraven såvel som trekantgavlen har tandsnitfriser. Trekantgavlen er tom.
Døbefont #
Fonten består af to dele: kumme og fod. Kummen er lavet af en lødlig granit fra Funtabacken, mens foden er lavet af amfibolit fra Funtaliden. Kummen har lige sider med rundet underside. Skaftet er konisk. Forneden vider det sig ud til en ottekantet fodplade. Der er intet udtømningshul. Den er sandsynligvis lavet i Funtaliden.
Datering: 1200-tallets anden halvdel.
Hallbäck 1969, s. 28 og 51.
Ing-Marie Nilsson 2005, s. 42f.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 403.
Dåbsfad #
En løve udsmykker bunden i dåbsfadet, som har en vinranke med fire store drueklaser på randen. Fadet skal være fra 1621.
Prædikestol #
Kirkens gamle prædikestol fra omkring 1600 står nu i Skt. Olavs kapel, Tylösand (Tylesand). Den er enkelt udført med fire sider med rundbuer og malede fremstillinger af Matthæus, Kristus, Markus og Lukas. Man må gå ud fra, at der har været en femte side med Johannes. Hjørnepilastrene er kannelerede. Smalfelterne foroven og forneden indeholder skriftsteder på latin fra Ps. 34,12 og Luk. 11,28. Hjørnerne mellem smalfelterne foroven har ansigter, mens de nederste har løvehoveder.
Klokke #
Klokke fra 1500-tallet uden inskriptioner. I udformningen minder den om klokkerne i Valde, Gellinge, Frillesås, Svartrå og Skre, så det kan antages, at alle seks er udfærdiget af den samme støber.
Uldall 1906, s. 135.