Den nuværende kirke har haft flere forgængere opført i skiftevis træ og sten.
En middelalderlig trækirke (eller –kapel) blev i senmiddelalderen nedrevet for at give plads til en stenkirke, der blev opført på samme sted. Den havde kor i samme bredde som skibet og halvrunding mod øst. Skibet er senere blevet udvidet mod syd.
Som det fremgår af de to skrivelser nedenfor fra Danske Kancelli, var kirken omkring 1590 så medtaget, at den måtte have ekstraordinær hjælp til genopbygning:
Brev fra kancelliet af 3. juni 1587: ”Aabent Brev, at Borgerne i Kongsback have berettet, at deres Bys Kirke i sidste Fejde er bleven ødelagt af Rigets Fjender og ved al den indtrufne Forandring, saa de nu ingen Kirke have, hvori de kunne samles og høre Guds Ord, og at de ikke have Formue til at genopbygge den, men ville gøre deres yderste, hvis de maa faa nogen Hjælp dertil. Kongen har derfor bevilget, at Undersaatterne i Kongsback til Hjælp til deres Kirkes Genopbyggelse maa faa ½ Ortsdlr. af hvert Pund Korns Indkomst af alle Landsbykirker i Skaane Stift, der ikke selv ere bygfældige og trængende. Borgemestre og Raad i Kongsback skulle beskikke to vederhæftige Dannemænd til at indkræve Hjælpen, siden anvende den til Kirkens Bygning og gøre Anders Bing, Embedsmand paa Vardbierg, Regnskab for Anvendelsen. Det befales alle Kirkeværger at udrede Hjælpen og alle Kongens Fogder og Embedsmænd at befordre Hjælpens Udredelse.
Kancelliets Brevbøger 1584-1588, s. 746.
Missive til M. Mogens Matsen, Superintendent i Skaane Stift af 30. august 1591: ”For nogle Aar siden (se ovenfor) udgik der aabent Brev om, at alle Kirker i Skaane Stift skulde komme den helt ødelagte Kongsbakke Kirke til Hjælp med noget af deres Indkomst for et Aars Tid, for at Kirken des snarere kunde komme til nogen skikkelig Bygning; dette Brev tog hans Formand M. Niels Hvid til sig, og da han noget efter døde, blev det ikke igen tilstillet Kirkeværgerne for Kongsbakke Kirke. M. Mogens skal straks lade søge efter Brevet blandt M. Niels Hvids Breve og, hvis det ikke findes der, kræve det af hans Arvinger; endvidere skal han lade undersøge, om der i Henhold til Brevet er indkrævet noget af Kirkerne, hvem der har oppebaaret det og hvortil det er anvendt.”
Kancelliets Brevbøger 1588-1592, s. 660f.
Denne kirke blev nedrevet, da man opførte en korskirke af træ i 1660’erne. Den havde tårn mod vest, men blev ødelagt ved byens brand 1846.
Kongsbakke med kirken. Richardson 1752, s. 8-9.
Muret stenkirke opført 1852-53 lige øst for den tidligere kirkeplads ved det nyanlagte Stortorgets østside. Kirken havde et rektangulært skib med et polygont kor mod øst og tårn mod vest. På et tidligt tidspunkt stod det klart, at bygningen led af alvorlige bygningstekniske fejl, og at fundamentet var for svagt. Den blev taget i brug midlertidigt, men blev revet ned allerede i 1860’erne.
Den nuværende kirke blev opført 1864-65. Den var tegnet af arkitekt Fredrik Åbom, der også havde tegnet kirken fra 1852-53.
I senmiddelalderen havde kongen patronatsretten til kirken.
Ing.Marie Nilsson 2009, s. 190 og 336.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Koningsbakkæ 1366, Konghensbacke 1382, Kongæsbacke 1403, Kwngssbakkæ 1405, Kongsbacke 1442, Kongxbacca 1498, Koningsback 1532, Kongsbacke 1535, Kongsback 1536, Kongesbache 1573, Kongsback(e) 1587, Kongsbacke 1597.
Kongsbacka 1818, Kungsbacka.
Ståhl 1980, s. 202.
Skib #
Kor #
Altertavlen stammer fra kirken, der blev opført 1664-65.
Der er intet inventar tilbage fra de ældste kirker.
Præster #
Johannes Pedersen Kock blev præst ved kirken 1641, men ville ikke aflægge troskabsløfte til den nye overhøjhed, da Halland blev svensk. Utilfreds med de nye forhold forlod han pastoratet og rejste 1645 til Norge.
Bexell 1817-1819, s. 550.