Kirkens ældste dele er fra 1100- eller 1200-tallet. Når koret er så stort, skyldes det, at det rummer et gravkapel for Roluf Hansson, opført 1673. Der har været kamtakkede gavle.
Et våbenhus på sydsiden fra slutningen af middelalderen er senere fjernet.
Ifølge et regnskab fra 1662 havde kirken et klokketårn i tilslutning til vestgavlen. 1831 blev det erstattet af det nuværende.
Triumfbuen blev fjernet 1867.
Et sakristi på kirkens nordside er opført 1927-1928.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 235 og 374.
bebyggelsesregistret.raa.se
Tegning: Richardson 1752-53, s. 189.
Sådan så kirken ud omkring 1750. Runesten i forgrunden.
Stednavn #
Quithbillæ 1314, 1494, Quitbille 1433, Kwidbilla 1437, Quithbillæ 1439, Quidbiille 1445, Qwidhbillæ 1447, Quidbille 1447, Qwitbylle 1463, Quidbillæ 1466, Quithbillæ 1400, Quidbylle 1566, Quidbille 1569, Qvidbille 1601, Kvibbele 1603, Qvibille 1603, Quidbillde 1605, Qvidbølle 1636.
Qvidbilde, Quidbilge 1645, Qwidbillighe 1646, Quidbille 1660, Qwibille 1691, 1718, Qvibille 1756, Qwibille 1777, Quibille 1825, Qvibille 1876.
Sahlgren 1948, s. 128.
Skib #
Efter at triumfbuen blev fjernet 1867, gav man kirken et nyklassicistisk interiør. Men ved en restaurering 1927-1928 førte man kirken tilbage til sit oprindelige udseende.
Hvælvet af træ er fra 1770. Året efter blev det bemalet af Johan Blomberg, Halmstad. Det har senere været overmalet, men er fremdraget 1948-1953.
Kor #
I koret står en præste- eller degnestol.
Alterkalk #
Foto: Sigfrid Gunnäs. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
På den store kalk står der: ”Der man skref 1579 eptir Guds byrd loid Quidbile kirke gøre denne kalk oc dick till Gudz ære at bruge. Syge og Skrøfwelige till tros oc weier han han XVIII daler oc den tid waar kirche werie Niels Assiersin udi Biskupstorp oc Johans Abiersin udi Skoby, Her Tor Sorrensen Got forle wais frede undt genade."”
Den bærer endvidere Halmsteds daværende bystempel, et kronet hjerte, der angiver tilblivelsesstedet.
Bexell 1817-1819, s. 133.
I.L. Nilsson 2013, s. 47.
Alterstager #
Altertavle #
Altertavlen er skåret af Søren Kierulf 1669, men ommalet 1770 af Johan Blomberg. På fodstykket læses indstiftelsesordene, og på konsollerne er der løvemasker. En arkitrav bærer storstykket. Den er smykket med rankeornamenter.
Storfeltet er en nadverscene i en ramme med mønster i samme stil som arkitraven nedenunder. På hver side er der to blåmelerede felter og yderst vinger med bruskornamentik.
På arkitraven over storstykket står der: ”Jesu Christi hans Sons blodh renar os af alla synder.” På feltet til venstre står initialerne HJ og HH og ude til højre årstallet 1669. Initialerne refererer til provst Hans Hjort, Halmstad, og sognepræst Jacob Hjort.
På topstykket ses Kristus umiddelbart før korsfæstelsen. Topstykket har vinger, der ligner storstykkets, men mindre. Yderst står putti. Den til venstre står med marterpælen.
På den øverste arkitrav ses teksten ”Ecce Homo” og på konsollerne løvemasker med kvindeansigter ovenover. Øverst på topstykket yderligere to putti, som skal have stået med lidelsesredskaberne, men de mangler nu. Mellem dem en sol med stråler.
Det er bemaling – og tekster – fra 1770, som er bevaret.
I.L. Nilsson 2016, s. 48-51.
Middelalderlig altertavle #
Skabsaltertavle fra o. 1500. Midterfeltet er delt i to. Øverst står Himmeldronningen med krone på hovedet og barnet på armen på månen i en solgissel. Til venstre står Skt. Olav og træder på dragen med menneskehoved. Til højre ses den norske helgeninde Skt. Sunniva med sit klippestykke.
Nedenunder ses Gregorsmessen. Under nadveren viser Kristus sig på alterbordet med korset, mens paven knæler. En diakon ordner hans messetøj, mens en anden holder tiaraen. I baggrunden står til venstre en kardinal med en rosenkrans, mens den næste har hængt sin hat op på væggen, mens han knæler i bøn. Yderligere to kardinaler står længst tilbage til højre. Den første ser fraværende ud, mens kardinalen længst til højre folder sine hænder. To biskopper læser i en bog, der ligger på en pult foran dem. Bag dem to præster.
I fløjene ses de 12 apostle, hvoraf en del mangler deres attribut. I venstre fløj foroven står Jakob med sin muslingeskal, Johannes med giftbæger og Peter med nøgle. Nedenunder: Thomas med vinkel, Mattias med åben bog og en uidentificeret.
I fløjen til højre står Andreas med sit X-formede kors og to vanskeligt identificerbare. Derunder Judas Thaddæus med hellebard, en uidentificeret og Jakob den Yngre med valkestok.
Altertavlen er importeret fra Nordtyskland og kan have en forbindelse til Bernt Notkes værksted i Lübeck på grund Gregorsmessens lighed med Notkes tilsvarende.
1873 blev altertavlen købt af Statens Historiska Museum, men kom 2017 tilbage til kirken.
I.L. Nilsson 2007, s. 108-113.
Prædikestol #
Prædikestolen er muligvis fra 1639. Den har fire sider med billeder af evangelisterne. De er indrammet af en rundbue med forgyldt beslagornamentik på rød baggrund. I sviklerne en blomst. I buens toppunkt er en mindre rund dekoration og i rammens underkant er endnu en blomst midt for. Storfelterne adskilles af søjler med korinthiske kapitæler, glatte marmorerede skafter og en høj base med beslagornamentik. De står på en lille konsol, der forneden afsluttes med en kugle. I de nederste smalfelter står evangelisternes navne. I de øverste smalfelter står der: ”Ropa trösteliga, spar icke; uphäf tina röst såsom en basun, och förkunna mino folke theras öfwerträdelse, och Jacobs hus theras synder.” Sproget viser, at teksten stammer fra en senere restaurering.
I.L. Nilsson 2016, s. 48-51.
Triumfkrucifix #
Triumfkrucifix 1225-1250, nu på korets sydvæg.
Kristus er gengivet som levende. Man ser ham frontalt. Han bærer en kongekrone med huller til ædelsten eller slebet glas. Armene er strakt lige ud. Øjnene er åbne. Fødderne er slået fast med én nagle og hviler på en støtte. Lændeklædet er bundet med et reb og når ned til knæene. Korset er fra 1928.
Den er den sejrende Kristus uden spor af lidelse. Man har søgt at tilpasse krucifixet til den gotiske stil ved at anbringe en tornekrone ovenpå kongekronen. Blodsporene i panden skal være et vidnesbyrd om det.
Figuren anses for at være et enkelt arbejde, som snarest er en lokalt opstået efterligning af provinsiel karakter (Liepe).
Et notat fra 1830 oplyser, at krucifixet hang på sydsiden af den nu nedrevne triumfvæg. Korsarmene havde da firpasformede ender, og en indskrift fortalte, at det var blevet malet 1672. Ved kirkens ombygning 1867 blev det lagt på loftet. 1928 blev det hængt op igen på sin nuværende plads.
Liepe 1995, s. 247.
I.L. Nilsson 2007, s. 16-17.
Kirkekiste #
Kirkekiste fra 1500- eller 1600-tallet har en tid været borte fra kirken, men kom tilbage 1953.
Roluf Hanson #
På korets nordvæg hænger et epitafium over Roluf Hanson, 1603-1683. Nord for koret havde han opført et gravkapel til sig selv. Øverst ses et alabasterrelief med en fremstilling af Opstandelsen. Det er flankeret af Matthæus og Markus. På arkitraven over mellemstykket står der: ”Gloria in excelsis deo et in terra pax, hominibus bonae vo…as. Luc 2. cap.” Flankeret af Lukas og Johannes ses et alabasterrelief med to motiver, som er delt af et træ uden blade. På de venstre to tredjedele af relieffet ses Hyrdernes Tilbedelse. På den højre tredjedel ses Begrædelsen. Under gesimsen står der: “Lex per Mosen data, gratia & salus facta per Jesu Christu, Joh. 1 Cap.” Den store teksttavle flankeres af henholdsvis Moses og Kristus. Ligesom mellemstykket indrammes denne etage af overdådige frugtklaser. På tavlen står der:
”Dette sacristie med sin heele / structur hafver den ærbaarn oc / welfornem mand, Roluf Hanson, for/dum raadmand udi Warberg oc Halm/stad, omside paa Tronerup reside/rende med sin kiere hustro ær/baarn, dydig og gudfrychtig matro/ne Anna Albertsdaatter paa egen /bekostning af grunde ladet opbyg/ge Gud ti ære, kircken til zirat / sig oc sine arfvinger allenest til / begravfnings monument oc til des / conservation gifvet én bonde/gaard i Aarstad sogn bene / Floegaard med ordinarie oc / extraordinarie hvar af halfdee/len af det ordinarie til Halm/stads Latine sckoles fattige / discipler aarligen deputeret / er efter donations brefvets / wiidere indhold. Ingen derfor ente / ved kiøb, gafve etc denne stru/ctur i nogen maade uden som forbtt / er invertere eller forkrencke.”
”Ætatum variis in fatis orbe Rudolphum pulchre stare jubent fata suprema virum, exuviis premitur tumulus, mens pergit in astra, stat clarumque boni nomen in orbe Viri, solvite iusta viro Musæ respubl. templa serviit en vobis viribus ille suis. Sic parentat Christiern Rudolphi filius. Past. Harpl. Roluf Hansson fød 1603 den 22 Dec. S(alig) hens(o)fven 16… —Anna Albertsdaatter fød 1615 den 2. februarius. S(alig) hensofven 16…”
Denne tavle er flankeret af våbenskjold. Det til venstre har initialerne R.H. og S.W. og det til højre A.A. og D.M.
På den nederste tavle står der: ”Herre befest mine gange i dit ord oc lad ingen uræt regere ofver mig. Psalm 119, v. 132. Anno 1673 den 22. decemb. er dette epitaphium opsat.” – Denne tekst er flankeret af to løvehoveder. Underneden hænger et englehoved.
I skibet hænger et portræt af Roluf Hanson.
Der hænger endvidere et relief med de samme våbenskjold som på epitafiet.
Røgelseskar #
Foto: Christer Åhlin, Statens Historiska Museum. Licens: creativecommons Ingen ændringer foretaget.
Røgelseskarret er af malm og opbevares på Statens Historiska Museum. Datering: 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet.
Runesten #
Stenen er indmuret i kirkens sydmur. Der har den siddet al den tid, den har været kendt. Datering: 1000-1100.
Tekst: ”Eve og Thorgot de lagde stenen over Thorlak. Gud hjælpe hans sjæl.”
Dørring #
Foto: Christer Åhlin, Statens Historiska Museum. Licens: Creative Commons Billedet er uændret.
To drager af bronze er forbundet med en flettet ring. I yngre jernalder var flettede ringe meget almindelige, hvorfor den anses for at være meget gammel. 1858 sad den stadig i kirkedøren, men 1873 solgtes den til Statens Historiska Museum for 10 kr.
kulturarvsdata.se
I.L. Nilsson 2013, s. 47.
Billede #
Billede ophængt i skibet.
Klokker #
Foto: Sigfrid Gunnäs. Riksantikvarämbetet. Public Domain.
I tårnet hænger to klokker. Den store er den ældste og er fra 1641. Den har indskriften: ”Soli Deo gloria, in excelsis Deo. Aus dem feijer bin ich geflosssen, Hans Mejer in Helsingør hat mich gegossen A:o 1641.”
Hans Meyer var klokkestøber i støberiet ved Kronborg 1639-1655, hvor han efterfulgte Hans Kemmer. 1655 overflyttedes han til København. Hans øvrige klokker hænger i sjællandske kirker. Den sidste klokke, han har lavet, er den i Kildebrønde med årstallet 1668. Ligesom Hans Kemmer støbte han ikke kun klokker, men også kanoner.
Nyrop 1882, s. 272-274.