Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Koret havde et hvælv. 1764 blev taget sænket og blev tækket med tegl. 1788 blev skibet forlænget mod øst. Koret blev fjernet, og et nyt blev opført i hele skibets bredde med en polygonal form. I den forbindelse blev triumfbuen og et våbenhus fjernet.
Tårnet, der er opført 1794, erstattede en klokkestabel. Samme år blev våbenhuset fjernet, og indgangen blev gennem tårnet. Et sakristi blev tilføjet på korets nordside 1915.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 337.
bebyggelseregistret.raa.se
Stednavn #
Landæ 1455, Landha 1529, Lande 1555, Lando 1563, Lande 1570, Lande 1580-1632.
Landa 1646, Lanna 1660, Landa 1691.
Ståhl 1980, s. 143.
Skib #
Malerierne i loftet er udført 1804 af P. Hallberg, Halmstad, og Jacob Magnus Hultgren, Varberg.
Folder om kirken.
Kor #
Alterbordplade med relikviegemme ligger nu på kirkegården.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 238.
I.L. Nilsson 2013, s. 52f.
Altertavle #
Altertavlen er fra slutningen af 1600-tallet. Ifølge en ikke bekræftet oplysning skal den være en gave fra Onsal kirke. Den er muligvis udført af Marcus Jäger den Äldre.
På fodstykket, der har en tandsnitfrise og ansigtsmassker for enderne, står der: ”Hwilken som äter mitt kött och dricker mitt blod han hafwer ewinnerliget lif. Joh. 6,54.”
Motivet på alterbilledet er et bord eller måske snarere et alter med brød og vin i forgrunden, bagved ligger lammet med sejrsfane flankeret af to lys. Billedet indrammes foroven af et blåt draperi. På venstre side ses står Johannes Døber og længst ude Moses med lovtavlen. I midten en herme. Imellem disse tre er der to gange to billeder af profeter. Til højre for billedet ligeledes fire profeter indrammet af Peter med nøgle og Aron med bog. I midten en herme. På vingerne er der masker og kvindefigurer.
På bjælkelaget ovenover er der fire volutter med ansigter, en tandsnitfrise og en æggestav. Mellem volutterne læses: ”Wi hafwe ock ett Påska-lamb, som är Christus offrad för oss. 1. Cor. 5,7.”
Over bjælkelaget to billeder. På det ene ses Lammet med sejrsfane. På det andet holder to engle en dug med et blødende hjerte i midten samt hænder og fødder med nagler. Øverst tornekronen. Forneden til venstre i billedet ses hanen, der galede, og til højre lygten, der er en reference til tilfangetagelsen. Mellem billederne er en pilaster og til højre og venstre hermer. Vingerne består af gennembrudt slyngornamentik og groteske masker.
Altertavlen afsluttes for oven af en trekantgavl med Guds navn på hebraisk. Ovenover den er en sol med stråler. Trekantgavlen flankeres af planteornamentik og en mandlig og en kvindelig figur med et blæseinstrument.
I.L. Nilsson 2016, s. 52-55.
Døbefont #
På Länsmuseeet i Halmstad findes en groft tilhugget kumme fra Lande kirke. Den er af granit eller gnejs (Ing-Mrie Nilsson siger dog klæbersten) og groft tilhugget. Den har hverken dekorationer eller udtømningshul. Der kendes ingen fod til den. Måske er der i virkeligheden tale om et vievandskar.
I kirken ligger noget, der kunne være en rund fod, men det er nok snarere en møllesten.
Datering: uvis, sikkert tiden efter 1300.
Den nuværende døbefont er fra 1915.
Hallbäck 1969, s. 29 og 53
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 395.
Prædikestol #
Prædikestol fra 1699 udført af mester Hans Hultman. Lydhimmel med tre kongenavne: Gustaf V, Karl XII og Gustaf IV.
I.L. Nilsson 2016, s. 52-55.
Kalkmalerier #
Kalkmalerier udført af Sæbyværkstedet. Datering omkring 1520. De er fragmentariske og befinder sig i to horisontale rækker adskilt af en vandret omvunden stav med blade. Ligesom Stråvalde er de indrammet af rundbuer. I sviklerne findes modstillede engle i halvfigur med udbredte vinger.
Nordvæggen #
På nordvæggen ses motiver fra Jesu barndomshistorie og hans voksenliv.
Det Hurtigtvoksende Sædekorn. En person med åben mund, som om han er i færd med at sige noget, holder en segl i højre hånd og et knippe nyhøstet korn i venstre. I bæltet om livet sidder en kniv, og i baggrunden ses et hus. Måske har Flugten til Ægypten været der, hvor vinduet nu er, og manden, der sår kornet.
Her ses et stykke af den omvundne stav, som deler de to billedrækker horisontalt. Over denne stav ser man basen til den søjle, der adskiller to billeder. Der er tale om en udendørs scene med planter på jorden og i øverste højre hjørne en trækrone.
To motiver er indrammet af en søjle og rundbuer. I sviklen mellem de to buer ses en engel med udredte vinger.
Til venstre ses Josef med glorie ved tilbagekomsten fra Ægypten. På hans højre side ses æslet.
Til højre: Jesus som 12-årig i templet. Jesus med glorie sidder på et podium og taler til de skriftlærde. Én person peger med en finger og følger med i bogen, en anden sidder og lytter. Til højre ligger en opslået bog. Til venstre for Jesu fødder gestikulerer en mand, mens en anden kigger på ham.
Foroven ses fragmenter af to billeder: noget, der kan ligne en rytter til hest og et hoved af et æsel. I så fald er det Kongernes Tilbedelse. Motivet til højre lader sig næppe identificere.
En skikkelse i rød dragt med løftet pegefinger. Det må være venstre hånd, idet fødderne er drejet mod venstre i billedet. Urter på jorden viser, at motivet er udendørs. Til venstre ses noget, der er tolket som bukkefødder. Motivet kunne derfor være Fristelsen i Ørkenen.
Til højre: Jesus i Betania hos Marta og Maria.
Sydvæggen #
På sydvæggen fremstilles Lidelseshistorien.
Motivet øverst menes at være Indtoget i Jerusalem. Oppe i et træ sidder en mand og lytter. I et skriftbånd kan læses: ”…n nomine domini” (i Herrens navn). Dette er en reference til Matt. 21,9: ”Velsignet være han, som kommer i Herrens navn” – altså indtoget i Jerusalem.
På sydvæggen længst mod vest i den nederste række ses fragmenter af dødssynderne: Gula (frådseri), Acedia (dovenskab) og Luxuria (vellyst).
Kalkmalerierne har slående ligheder med dem i Stråvalde. Der har været megen diskussion om, hvilket kalkmaleriværksted, der har udført billederne: Amund fra Östergötland, Torummesteren fra Jylland, Risingemesteren.
Der synes dog ikke at være tvivl om, at det er Sæbyværkstedet, der står bag. Her fremstilles Jesus næsten altid i en rød dragt. Den omvundne stav, der adskiller den øvre og den nedre billedrække går igen i alle Sæbyværkstedets udsmykninger. Englen med udbredte vinger er et andet fælles træk. Se redegørelse ved Stråvalde (Stråvalla) kirke.
A Catalogue 1976, s. 254.
I.L. Nilsson 2013, s. 104-107.