En kirke omtales første gang 1225. den var opført af tegl og bestod af skib og kor. Det kvadratiske tårn og våbenhusene ved både nord- og sydindgangen er sandsynligvis fra 1400-tallet. Tårnets overdel blev ombygget i 1630’erne.
Bygningen brændte 1802, og alt blev revet ned undtaget tårnet. Det gamle tårn med krydshvælv blev bibeholdt. Det bar årstallet 1632.
I senmiddelalderen havde kongen patronatsretten til kirken.
Ing-Marie Nilsson 2009, s.190, 226 og 386.
Stednavn #
Lagholm 1131-1325, Laughulm 1309, Laghaholm o. 1340, Laughulm/Lagaholm 1400, Lagholm 1488, Lauuholm 1569, Laugholm 1581, Laugholm 1592, 1593, 1596, Laholm 1600, Laugholm 1602, Laughollmb 1603.
La(ge)holm 1646-1691, Lahol(l)m 1718-1756, Laholm 1777.
Sahlgren 1948, s. 35.
Skib #
Skrivelse fra kancelliet af 28. april 1626: ”Miss. til Christopher Ulfeldt og Biskoppen i Skaane. Da der er Trætte mellem Borgerskabet i Laugholm angaaende Stolestaderne, skulle de udvise enhver hans Stolestade, hvorefter enhver skal rette sig, dog maa ingen, der giver Kirken og Præsten god Rettighed, forbigaas, men der skal tages noget Hensyn til dem, selv om det er Bønder.”
Kancelliets Brevbøger 1624-1626, s. 660.
Dåbsfad #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dåbsfadet er hamret messing og sikkert lavet i Nürnberg i 1500-tallet. Motiv: Bebudelsen.
Krucifix #
Et triumfkrucifix fra 1450-1475 hænger på skibets sydvæg.
Kristus er fremstillet som død. Hovedet hælder langt ned til højre, og munden er let åben. På hovedet har han en kraftig tornekrone. Armene er strakt diagonalt ud, nogle fingre er bøjede indad. Fødderne er vredet ind over hinanden og fastgjort med én nagle. Spydstikket er diagonalt. Lændeklædet er bundet foran.
Korset er meget stort. Mens Kristusfiguren er 100 cm høj, måler korset 260 cm i højden. Det meste af korset er det oprindelige. Langs korsets arme er der rundede knopper. Korsarmene ender i runde plader med evangelistsymbolerne. Til venstre Matthæus, som er fejlagtigt gengivet som en okse. For oven Johannes med ørnen. Til højre Lukas fejlagtigt med en løve.
Forneden mangler Markus. I middelalderkirken hang korset i korbuen. Da den blev revet ned, blev korset flyttet til våbenhuset, men det var alt for stort. Derfor blev det savet af lige under fødderne. I 1930’erne blev det manglende stykke rekonstrueret, og krucifixet fik sin nuværende placering på sibets sydvæg.
I.L. Nilsson 2007, s. 38-39.
Gravsten #
”Her liger begravet / erlig mand Oluf Hansøn / Borgemester udi Lavholm / som døde den XIX aprilis / Anno MDCVI.”
”Herunder hvila i Herren efter/skrefne 2ne salige mænn Hans Hen/dricsön fordom borger og kirkewerger / i Laholm som döde Ao. 1677 den 7 ianuar / i sin alders – 82 aar/
Lars Andersön Kraag fordom / raadman i Laholm som döde Ao. 1691 / d. 1. februar i sin alders – 45 aar / med begge deris kiere hustruer /borne og gudfryctige Kirsten Peders/datter som döde d. - Ao. – Gud / gifve dem og os en gledelig opstandelse.”
Præstetavle #
Skrivelser fra Danske Kancelli #
En række skrivelser fra Danske Kancelli i årene 1633-1636 viser, at kirken er forfalden, og hvordan man har kæmpet med at få rettet op på skaderne.
Skrivelse fra kancelliet af 4. marts 1633: ”Miss. til Ifver Krabbe og Dr. Mads Jensen. Borgemestre og Raad i Laholm har berettet, at deres Sognekirke er meget brøstfældig og for lille til den Mængde Almue, som nu findes dér i Sognet, hvorfor de forrige Sommer har ladet begynde paa Arbejdet med Istandsættelse af Kirkens Brøstfældighed. Der er hertil allerede medgaaet en stor Sum Penge og mere, end Kirken havde i Behold, saa at de har været nødt til at laane Penge hertil af Godtfolk, og der behøves endnu en Sum Penge dertil, inden Kirken kan blive fuldt færdig. Da denne deres Bys Kirke har en Andel Ejendom i Ager og Eng, hvoraf Kirken faar en ringe Indkomst og aarlig Afgift, har de begæret, da Kirken nu storligen trænger til Penge til Fuldførelsen og aldeles ikke har andre Midler dertil, at det maa tillades dem at sælge den nævnte Kirkejord til Bedste for Kirken. Adressaterne skal med det første undersøge Sagen nøje og indsende Erklæring til Kongen om, hvorvidt denne Begæring kan opfyldes uden Skade og til Fordel for Kirken.”
Kancelliets Brevbøger 1633-1634, s. 55.
Skrivelse fra kancelliet af 15. november 1633: ”Aabent Brev, hvor Borgemestre og Raad i Laholm faar Tilladelse til at sælge den til Kirken i Laholm hørende Jord, mod at de reparerer og genopbygger Kirken og betaler Kirkens Gæld, dog paa Betingelse af, at Menigheden dér i Byen herefter selv holder den ved god Hævd og Magt. Adressaterne har berettet, at Kirken er geraadet i Gæld ved det Byggearbejde, som de forleden Aar begyndte paa Kirken, og at der endnu er noget at gøre ved den. Derfor har de søgt om Tilladelse til at sælge ovennævnte Jord (hvoraf der kun gaar en ganske ringe Landgilde) til Bedste for Kirken. Ifver Krabbe til Jordberg, Embedsmand paa Laholm Slot, og Dr. Mads Jensen, Superintendent over Skaane Stift, har erklæret, at deres Begæring er til Kirkens Bedste.”
Kancelliets Brevbøger 1633-1634, s. 322.
Skrivelse fra kancelliet af 13. septeber 1634: ”Miss. til Ifver Krabbe, Erik Rosenkrantz og Dr. Mats Jensen. Da Kongen har bevilget, at den Jord, der ligger til Laholm Kirke og hvoraf der kun gives en ganske ringe aarlig Afgift, maa sælges til Betaling af den Gæld, der er opstaaet ved Kirkens Bygning, skal de taksere Kirkens Jord, som de eragter det billigt, saa at der kan ske Kirken Fyldest.”
Kancelliets Brevbøger 1633-1634, s. 754.
Skrivelse fra kancelliet af 30. december 1636: ”Aab. Brev, hvorved det bevilges, at den til Laholms Kirke liggende Jord maa sælges til Borgemester Hans Pedersen i Laholm for den af ham tilbudte Pris, nemlig 10 Sletdlr. For hver Td. Land og 10 Sletdlr. For hvert Læs Eng. Det blev for nogen Tid siden berettet, at der aarlig kun gives en ganske ringe Afgift af den Jord, der ligger til Laholms Kirke. For at Kirken kunde komme ud af den Gæld, der er anvendt paa dens Bygning, befalede Kongen Jfver Krabbe til Jordbierg, Erik Rosenkrantz til Glimminge, Embedsmænd paa Varberg og Halmstad Slotte, og Dr. Matz Jensen, Superintendent over Skaane Stift, at taksere Kirkens Jord, saa at den siden kunde sælges til Kirkens Bedste. De beretter, at de til bedre Underretning til Tinge har opkrævet 8 Mænd, som skulde taksere Jorden, og af disse har nogle sat hver Td. Land til 6 Kurantdlr. Og nogle hvert Læs Eng til 6 Sletdlr. Hans Pedersen, Borgemester i Laholm, hvem Kirken skylder den højeste Post, har derefter, for at Kirken kan komme ud af sin Gæld, tilbudt at overtage og sælge hver Td. Jord for 10 Sletdlr. Og hvert Læs Eng for 10 Sletdlr. Kongen bevilger, at Hans Pedersen maa faa Jorden til denne Pris, med mindre de, der nu har Jorden i Brug, vil erlægge den tilbudte Pris for den.”
Kancelliets Brevbøger 1635-1636, s. 787.