Den middelalderlige kirke er væk, og dens udformning er ukendt udover, at man ved, at der var et våbenhus af ukendt alder.
Den blev forlænget mod øst 1669 og fik i 1729 et anseligt tårn af sten i vest. Den var delvist tækket med spån og delvist med kobber.
Den nye kirke blev opført 1882-1884, og i den forbindelse blev middelalderkirken revet ned.
Kirken har to klokker. Den store er fra 1577, men omstøbt 1754 i Göteborg.
I senmiddelalderen havde kongen patronatsretten til kirken.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 190 og 337f.
Bexell 1817-1819, s. 594.
Bebyggelseregistret
I en skrivelse fra Danske Kancelli af 17. november 1577 hedder det, ”at Kirkeværgerne for Lindum Kirke i det næste Aar maa oppebære Kronens Part af Korntienden af Lindum Sogn, kvit og frit, til deres Kirkes Bygnings Behov.”
Kancelliets Brevbøger 1576-1579, s. 267.
Stednavn #
Lyngemæ 1403, Lingemme 1482, Lindume 1563, Lymene 1588, Lindomme 1592, 1596.
Lindomme 1646, Lindomme 1691, Lindome 1718.
Ståhl 1980, s. 147.
Skib #
Altertavle #
En altertavle fra 1600-tallet hænger på korets sydvæg.
Døbefont #
Døbefonten er udført af klæbersten fra egnen. Kummen er glat og rundet nedad. Foroven en mundingsprofil. Skaftet er rundt, foden firkantet. Der er ingen ornamentik og intet udtømningshul.
Den er muligvis hugget af en elev eller efterfølger af Thorkillus midt i 1200-tallet. Se også fonten i Ølmevald. Den har været skadet, men er repareret. Da kirken 1839 fik en messingfont i gave, kom stenfonten til at tjene som blomsterkumme. Først ved restaureringen 1923 kom den tilbage til sin plads i koret.
En anden font af klæbersten blev fundet samme år. Den havde været anvendt som fodertrug for hønsene på en gård i Anderstorp.
Hallbäck 1969, s. 17 og 54.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 395.
Prædikestol #
Den nuværende prædikestol fra 1880’erne. Om den gamle prædikestol hedder det, at den er ”utarbetad med gammalt bildhuggeri”.
Bexell 1817-1819, s. 594.
Pulpitur #
Pulpitur fra 1600-tallet.