Den middelalderlige kirke bestod af skib, kor og apsis. Et våbenhus på sydsiden blev tilføjet i senmiddelalderen. Et tårn med spir med usikker datering. Den nederste etage i tårnet fungerede i 1600- og 1700-tallet som gravkapel, men blev i 1850 lagt til kirkerummet. Et våbenhus på korets sydside blev bygget 1759, men fjernet igen 1850. En brand efter et lynnedslag 6. juli 1869 ødelagde kirken. Herefter blev en ny kirke bygget 1871-1873.
En brand efter et lynnedslag 6. juli 1869 ødelagde kirken. Herefter blev en ny bygget 1871-1873.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 359.
Stednavn #
Lyungby 1267-1333, Lyundby 1330-34, Liwngby 1415, Liwngby 1459, Liungby 1472, Lymby 1482-94, Lywngby 1492, Liwngby 1503, Liungbÿ, Lÿngbÿ 1569, Lyngby 1572, Liungby 1577, Lyngbye 1586, Liungbye 1592, Lyngbye 1593, Liungby(e) 1600.
Lÿngbÿ 1646, Lyngbÿ 1691, Liungby 1718, 1756, Ljungby 1825, 1876.
Sahlgren 1950, s. 268.
Skib #
En lysekrone, som ikke blev mere ødelagt af branden i 1869, end at den kunne repareres, blev solgt til en person fra Svartrå, som skænkede den til Svartrå kirke, hvor den hænger endnu.
B. Jansson 1985, s. 44.
Kor #
Den gamle altertavle forestillede nadverens indstiftelse. De fire evangelister med deres sædvanlige atributter står i nicher. Øverst læses: ”Blif beständig till ende saa…” (Bexells retskrivning). Derunder står årstallet 1646 og videre ”in Dei gloriam renovata 1747 Pastore Sev. Wallin.” Nederst står indstiftelsesordene på dansk. På højre side af tavlen ses Caspar otto Sperlings våbenskjold samt årstallet 1646, og på den anden side ses Ellen Ulfsparres våben.
På altertæppet var Lejencrantz’ våbenskjold broderet samt navnene ”Cicilia, Arnica, Maria, Ebba, Emerentia Lejencrantz år 1688.”
Bexell 1817-1819, s. 315.
Alterstager #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Alterstage fra omkring 1660.
Døbefont #
Gotlandsk sandsten. Ciborietype. Kummen er cylinderformet med skrånende underside. Skaftet er helt cylindrisk. Der er centralt udtømningshul. Den firsidede base har hjørner med blade.
Foden blev skadet ved branden 1869. En ny blev lavet 1955. Skaftet blev forkortet med 5 cm, da man syntes fonten var for høj.
Datering: midt i 1200-tallet.
Hallbäck 1969, s. 26 og 55.
Ing-Marie Nilsson 2009, s 404f.
Dåbsfad #
Et dåbsfad er fra 1600-tallet.
Prædikestol #
Bexell fortæller, at evangelisterne prydede den gamle prædikestol.
På lydhimlen stod der: ”Vær trofast indtil døden”.
Bexell 1817-1819, s. 315.
Peder Olsøn #
På nordvæggen hang på Bexells tid et epitafium over pastor Peder Olsøn og hustru. På billedet er han omgivet af tre sønner, mens hun er omgivet af tre døtre.
Tekst: P.O.S. + K.A.D. Anno 1635. MORS ULTIMA LINEA RERUM. Videre læses skriftstederne Rom. 10,9 og Es. 40,6 på dansk. De afdødes gravsten lå i koret.
I koret lå en gravsten over præsten Peder Olsøn:
”Salige äro de döde som i Herranom dö. Anden säger de skola hwila sig ifrån sitt arbete, ty deras gerninger följa dem efter. P.O.S + K.A.D. Memorari novissima tua.”
Bexell har vist forsvensket teksten.
Epitafium og gravsten findes vist ikke mere.
Bexell 1817-1819, s. 315.
Tavler #
I kirken hænger der i dag to tavler. Den ene har nadveren som motiv, hvor Kristus sidder i centrum med brødet og vinen, mens disciplene er anbragt i kartoucher på hver side. Ovenover står der: ”Hvo som bliver bestandig indtil enden skal blive salig”. Nedenunder ses indstiftelsesordene på dansk.
Den anden tavle har et billede af Kristus på korset flankeret af to mandspersoner med et langt lændeklæde stående mellem hver sit søjlepar. Øverst læses: ”Se, Guds lamm, som borttager världens synder.” Og nederst: ”Gån ut i hela wärlden och prediken evangelium för allt skapat!”
Kirkekiste #
Ved branden blev der reddet en kirkekiste fra 1623 til opbevaring af værdisager.