Morup

Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor med korbue. Det er uvist, om der også har været apsis. Den var opført af teglsten sikkert under indflydelse fra det nærliggende cistercienserkloster Munkegård, som hørte under Esrom kloster.

1613 aflagde Lundebiskoppen besøg i kirken formodentlig i forbindelse med en genindvielse efter en større istandsættelse, hvor kirken blandt andet fik en ny døbefont.

I den danske tid blev Morup kirke kaldt den røde kirke på grund af de røde teglsten. Den fungerede tillige som sømærke. Først i 1804 blev kirken pudset og hvidkalket.

I anden halvdel af 1600-tallet blev en klokkestabel erstattet af et tårn af træ, som var rødmalet.

Ved en større ombygning 1804-1806 blev et våbenhus fra den slutningen af middelalderen fjernet og kirken blev forlænget mod øst. En klokkestabel blev erstattet af et tårn af sten 1810-1813. I 1850’erne blev der opført et sakristi på korets nordside, og tårnet fik støttepiller. Middelalderligt murværk er bevaret i skibets vestende.

Bexell 1817-1819, s. 324-325.
Andersson 1978, s. 2-9.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 359f.
Bebyggelseregistret

Historiske oplysninger #

Øen Anholt var ifølge nogle oplysninger anneks til Morup. Den ligger 7 svenske mil fra Morupstrand og 8 mil fra Jylland. Endnu i 1500-tallet blev lig overført fra Anholt til Morup for at blive begravet og børn for at døbes. Præsten i Morup havde en gård på Anholt, ligesom der var en embedsbolig til degnen. S.P. Bexell oplyser, at kilden til disse oplysninger er dokumenter i præsteembedets arkiv.

I en skrivelse fra Danske Kancelli af 29. november 1551 omtales Hr. Peder Knudsen som sognepræst på Anholt.

Bexell 1817-1819, s. 321.
Kancelliets Brevbøger 1885-1886, s. 97.

Stednavn #

Mothorp 1170-1201, Møthorp 1330-34, Moørpa 1444, Mothorp 1445, Morup 1561, Morup 1561, Marup 1567, Morupp 1569, Mørup 1580, Marup 1584, Marrup 1585, Morup 1586, Mørup 1589-1591, Morup 1600, Morup 1607, Maarup 1610, Morup 1612, 1613, 1632.

Mooroph 1646, Morup 1660, 1825, 1876.

Sahlgren 1950, s. 274.

Skib #

Kor #

Den nuværende altertavle er udført af Carl Nilsson 1863.

Andersson 1978, s. 15-18.

Altertavle #

Den gamle altertavle var skåret i træ i begyndelsen af 1600-tallet. Motivet på alterbilledet var nadverens indstiftelse. På begge sider af billedet var der dobbelte søjler med korintiske kapitæler og englehoveder ved søjlebaserne. På gesimsen, som bar topstykket, fandtes følgende indskrift: ”Qvando pascha suum celebrare cupivit Jesus, nocte sacrum dedit discipulis epulum.” (Da Jesus ville fejre påskehøjtid indbød han sine disciple til et helligt måltid.) Under nadverbilledet fandtes teksten: ”Jesu Christi hans Sons blod renar oss af alla synder.”

Storstykket havde vinger med blomster, engle og en havfrue. Under højre vinge stod der: ”Hvilken nu owärdeliga äter af thetta bröd, eller dricker af Herrens kalk, han blifwer säker på Herrens lekamen och blod”. Under venstre vinge kunne man læse: ”Och thetta är ewinnerliget lif, at the känna tig allena sannan Gud, och then tu sändt hafwer, Jesum Christum.”

Altertavlen havde også friskulpturer, der fremstillede de fire evangelister samt lammet med korsfanen.

Fodstykket bar teksten: ”Thetta är min lekamen, som för eder gifwen varder; thet görer til min åminnelse.”

Topstykket var rektangulært med en trekantgavl øverst. På det rektangulære stykke var et skjold med kong Carl XIs monogram. Derover var der en kongekrone, som blev båret af to løver, der stod på bagbenene. Carl XI regerede 1660-1697.

Topstykket havde vinger med Chr. IVs monogram, hvilket viser, at altertavlen er blevet til før 1648. Øverst læstes teksten ”Gloria Deo in excelsis”.

Da den nye altertavle blev opsat i 1863, blev den gamle lagt på loftet. 1881 blev den solgt til en omrejsende antikvitetshandler. Dele af topstykkets vinger med Chr. IVs monogram og ørnen, symbol for evangelisten Johannes, opbevares nu på Hallands museum. Altertavlens øvrige skæbne er ukendt.

Bexell 1817-1819, s. 325.
Andersson 1978, s. 18-19.

Døbefont #

Den profilerede døbefont er ifølge en indskrift hugget i 1613. Udover årstallet findes også initialerne M R M.

Foden er middelalderlig og fra Gotland. Den er rund med hulkehl.

Datering af foden: 1250-1350.

Hallbäck 1969, s. 27 og 55.
Andersson 1978, s. 21.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 405.

Dåbsfad #

Dåbsfadet er hamret kobber og helt uden ornamenter. Der er ingen oplysninger om, hvor det stammer fra.

Andersson 1978, s. 22.

Prædikestol #

Den gamle prædikestol havde fem sider med motiver udskåret i træ. Den skal have lignet den fornemme prædikestol Okome – Ågomme. Billedfelterne var indrammet af rundbuer. Motiverne med tilhørende tekst var med forbehold for den gamle danske stavemåde:

Jesu fødsel: Eder er i dag en Frelser fød.
Kristi død på korset: Christus er død for vore synder.
Opstandelsen: Oc opvacht for vaar retferdigheds skyld.
Himmelfarten: Du opfor i højheden oc fangede fengseled. Han skildis fra dem, for op i himmelen.
Åndens udgydelse: Jeg vil udgyde min Aand ofver alt kjød. De begyndte tale med andre tunger.

På hjørnerne mellem billedfelterne var der fremstillinger af evangelisterne, mens Peter med nøgle og Paulus med svær var fremstillet ved enderne.

På den gamle prædikestols fem sider var der relieffer, som fremstillede Kristi fødsel, hans død på korset, opstandelsen, himmelfarten og helligåndens udgydelse over apostlene. De var alle forsynet med danske indskrifter.

Den teori er fremsat (Andersson), at både prædikestol og altertavle kan være fra 1613, idet døbefonten bærer det årstal, og fordi man ved, at biskoppen var på visitats det år.

Bexell 1817-1819, s. 325.
Andersson 1978, s. 20.

Krucifix #

Krucifixet er formentlig et triumfkrucifix. Kristus er fremstillet som død. Hovedet er foroverbøjet, og armene er strakt højt op. Fingrene er udstrakte. Højre fod er lagt ind over venstre. Lændeklædet har en stor knude i højre side. Tornekronen er kraftig og flettet. Alt dette tyder på, at kristusfiguren er fra senmiddelalderen. På selve korset findes årstallet 1699. Det kan være det år, korset kan være fornyet.

Andersson 1978, s. 25.

Pulpitur #

Midt i 1600-tallet fik kirken et pulpitur. Det findes ikke længere i kirken, men er nu opsat i Skt. Olofs kapel i Tylösand. Pulpituret har 15 billedfelter med rundbuer med beslagornamentik med bosser samt riflede pilastre med listekapitæler. I midterfeltet ses Kristus (Salvator Mundi). Til venstre for ham er der fremstillinger af Adam, Set, Noah, Abraham samt profeterne Nahum, Habakuk og Zakarias. Til højre for Kristus ses Peter, Paulus, Simon, Filip, Bartholomæus, Tadæus og Mathias.

I hele pulpiturets længde står følgende tekst:

Herre Zebaoth huor lystige erre dine bolige, min siel lengis oc begierrer inderlige at komme til Herrens forgard, thi en dag er bedre i din forgard en ellers tusinde. Jeg wil heller wocte dørren i min Guds huse end lenge bo i de ugudeligis bolige. Psalm. 84. Rasmus Olsøn, Suend Suendsøn, kierkevergere. Dette pulpettu haffuer Hederlig oc bester mand H. Laurits Olsøn med sine Sognemend Hjulpet til at lade staffere Gud til ere oc kierken til prydelse.

Laurits Olsøn var sognepræst 1646-1661.

Pettersson og Litzén 1872, s. 445.
Andersson 1978, s. 23-24.

Epitafium #

På skibets nordvæg hang der tidligere et epitafium, som senere er gået tabt, over sognepræst Anders Børgesøn (Andreas Birgeri Warbegensis). Det havde et portræt af ham i legemsstørrelse med pibekrave og sko med høje røde hæle. Indskriften under tavlen var følgende:

Hic tumulo conditus beatæ memoriæ D. Andreas Birgeri Warbergensis, natus Warbergæ Anno 1635. Depositus Hafniæ 1654. Philosophiae Baccalaureus, ibidem factus 1656. Rector Scholæ Halmstad creatus 1658. Ordinatas et Pastor Morupensis constitutus 1661. In matrimonium ibidem intravit 1662. Incendio fere omnibus exutus 1675. Mortuus 1677. Cujus ossa hic quiescunt, quæ ultiino die olim virescant. Migravit e solo triumphat in coelo.

(Her i denne grav ligger Hr. Anders Børgesøn fra Varberg i salig ihukommelse. Født i Varberg 1635. Han blev indskrevet på Københavns Universitet 1654, fik filosofisk grad samme sted 1656. Valgt til rektor i Halmstad 1658. Præsteviet og udnævnt til sognepræst i Morup 1661. Indtrådte i ægteskab samme sted 1662. Brøvet næsten alle ejendele 1675 på grund af ildebrand. Død 1677. Her hviler hans ben, som en gang på yderste dag skal få liv. Han flyttede fra jorden og triumferer i Himlen.)

Nederst på tavlen læses:

Hafver Anne S. Rolufs foreret till Kirken Anno 1682.

Anna Salig Rolufs var ikke hans enke. Hun var derimod enke efter rådmand Roluf Hansøn, Varberg. I Kvibille kirke hænger et epitafium over ham. Der kaldes hun Anna Alberts Daatter.

Anders Børgesøn indgik 1662 ægteskab med Brita Larsdatter, der var hans forgænger Lars Olsøns datter. Han nævnes også på pulpituret.

Bexell 1817-1819, s. 325.
Andersson 1978, s. 34, 38-39.

Kirkeskib #

Kirkeskibet er skænket til kirken 1750, men menes at være lavet omkring 1725.

Andersson 1978, s. 27-28.