Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor med apsis. Et formentlig senere opført våbenhus på skibets sydside blev nedrevet 1824. Et trætårn, der sandsynligvis blev opført 1672, blev 1759 erstattet af et nyt trætårn. Tårnets nuværende overdel stammer fra 1867.
1824 blev det oprindelige kor fjernet og kirken forlænget mod øst.
Klokken, som senere er omstøbt, har haft følgende indskrift: ”C. 4. Se Deus pro nobis, quis contra nos? Till Refwinge Kirke i Halland Holger Rosencrantz Axelsen Aar 1620.” Se mere nedenfor.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 375.
Bexell 1817-1819, s. 143f.
Stednavn #
Ræffwynghæ 1447, Reffuinge 1462, Ræwinghe 1504, Fefuinge 1566 1566, Reffuinge 1569, Refvinge 1601, Reffuinge 1605 Refvinge 1608, 1611, 1636.
Reffvinge, Räffuinge 1645, Räffwinghe 1646, Refwinge 1660, Räfwinge 1691-1777, Räfvinge 1825, 1876.
Sahlgren 1948, s. 134.
Skib #
Ved en restaurering i 1952 fik skibet sit nuværende udseende.
Malerierne i loftet er udført af Johan Blomberg 1774. Det har været dækket til, men blev fremdraget igen ved restaureringen 1952.
Folder fremlagt i kirken.
Kor #
Foto: Sigfrid Gunnäs. Riksantikvarämbetet. Public Domain.
Altersølvet er fra 1665. På kalken står der: ”Refwinge Drickeskalk 1665” og på disken: Ego sum panis vivus, qui discendit de Coelo.”
Bexell 1817-1819, s. 143.
Altertavle #
Altertavlen er fra 1640’erne. På siderne af fodstykket ses en drage i profil. På soklen under søjlerne er der tre skriftsteder, fra venstre:
”I Hans namn skal predikas bättring” … fortsættes i feltet under søjlerne i højre side.
”Så älskade Gud werldena at han utgaf sin enda son på det at hwar och en som tror på honom skal icke förgås utan få ewenerligt lif.” Joh. 3,16.
”…och syndernas förlåtelse ibland alt folck.” Luk. 24,47.
Billedet på storstykket er Kristus på korset flankeret af Maria og antagelig Maria Magdalene. Nedenfor korset ligger den første Adams kranie og knogler. Billedet er indrammet af en æggestavsbort og flankeres af to søjler i hver side. De har glatte skafter med korinthiske kapitæler og et prydbælte forneden med beslag- og diamantornamentik. Helt ude til venstre står Matthæus og til højre Markus.
På arkitraven ovenover ses i venstre side Gustav IIIs monogram. I midten et citat fra Åb. 1,18: ”Jag var död og si jag är lefwande ifrån ewighet till ewighet.” I højre side ses dronning Sofia Magdalenas monogram.
I topstykket ses et billede af Opstandelsen rammet ind af en rundbue flankeret af hermer. Dernæst drager i profil, som hviler på volutter. Yderst står til venstre Lukas og til højre Johannes.
Topstykket rundes af foroven med en arkitrav med tandsnit og æggestav. Herover en trekantgavl, der er gennembrudt, hvor den Opstandne med jordkloden i hånden.
Altertavlen blev renoveret og nymalet af Johan Blomberg 1774 i forbindelse med, at han udførte udsmykningen af loftet. De oprindelige tekster havde et andet indhold. Der skal også have været en tekst, hvor der stod ”H. Bent Nielsen Sognepræst 1640. Ludovicus S. Pinx” (billedskærer eller maler).
Ved en restaurering 1937 fandt man ældre malelag bagved, men besluttede at konservere Johan Blombergs bemaling, da bemalingen af loftet også var af hans hånd.
I.L. Nilsson 2016, s. 68-71.
Alterstager #
Døbefont #
Kirken har en døbefont af træ fra 1935.
Både Bexell og Hallbäck omtaler et fragment af en døbefont, som ligger (1966) i haven ved gården Underlund. Den kan være gået i stykker, inden den var færdiglavet, og derfor opgivet. Den skal være udsmykket med en slange.
Bexell 1817-1819, s. 146-147.
Hallbäck 1969, s. 7, 29 og 60.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1620’erne. Den er firsidet med de fire evangelister i storfelterne. De er indrammet af en rundbue med listekapitæler. Rammen er udfyldt med beslagornamentik og ædelstensornamentik på rød baggrund – undtagen Johannes, hvor baggrunden er grøn, og rammen er udfyldt med dukatmønster. I hver svikkel er der en roset. I hjørnerne står glatte joniske søjler med prydbælte udfyldt med beslagornamentik. Evangelisternes navne står i smalfelterne forneden. Under fremspringet, som søjlerne hviler på, sidder en kugle, og under smalfelterne er et hængestykke med centralt placeret ædelstensornamentik.
I de øverste smalfelter, som der ikke er nogen adskillelse imellem står der: ”Saa sandelig jag leffuer siger Den Herre jeg haffuer ingen behagelighed till den ugudeliges død.” Ez. 33,11.
Bexell nævner, at kong Christian IVs monogram samt Holger Rosencrantz’ og hustrus våbenskjold står på prædikestolen.
I.L. Nilsson 2016, s. 68-69.
Bexell 1817-1819, s. 143.
Holger Axelsen Rosencrantz #
Holger Axelsen Rosencrantz, 1586-1647, var lensmand og en af landets rigeste godsejere. I Skåne ejede han Glimminge, i Halland Demmestrup, Perstrup, Torup, Skotterup, Claustrup og Troilunge, på Sjælland Egholm, Trudsholm og Vemmetofte, på Fyn Skjoldemose, Løjtved og Bramstrup, i Jylland Landting Hovedgård samt en gård i København. Han var kendt for sin omsorg for de fattige ved godserne og byggede både asyler og skoler. Men hovedparten af hans ejendomme lå i Halland.
Heiberg, Steffen; Bøggild-Andersen, C. O.: Holger Rosenkrantz - godsejer i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk Hentet 11. februar 2021
Kalvariegruppe #
Kristus er fremstillet som levende. Han bærer en omviklet tornekrone. Armene er udstrakt diagonalt, og fingrene krummer indad. Sidesåret er åbent og lige. Benene er udstrakte, og fødder ligger over kors med højre fod øverst.
Korset har bladskud på alle korsarme. Hvor korsarmene krydser hinanden er en rund midtskive med en stor glorie. Korsarmene har firpasformede endeplader med evangelistsymbolerne: Johannes øverst, Lukas til venstre, Matthæus til højre og Markus nederst. Endepladerne har fire hjørneblade.
Maria står til venstre og Johannes til højre. Begge hælder hovedet let ind mod korset, og begge har løftet deres foldede hænder op til brystet. De har glorier og er iklædt en lang dragt, der går ned til fødderne.
Ved en registrering af kirkens inventar 1830 registreres kalvariegruppen. Ved den efterfølgende registrering i 1918 noteres det, at korset mangler. I 1928 foreslog sognepræsten, at figurerne skulle konserveres og sættes op inde i kirken. Rigsantikvaren bakkede ideen op, men der var en uenighed om det manglende kors. Menigheden ville rekonstruere et nyt i ”tidstro stil og farve”, mens rigsantikvaren ville have et simpelt kors af brædder. Inden man nåede frem til en konklusion, blev det gamle kors fundet på kirkens loft, og det var tilmed i god stand. Gruppen er nu anbragt på skibets sydvæg.
Kalvariegruppen menes at stamme fra begyndelsen af 1500-tallet og er måske et nordtysk arbejde.
I.L. Nilsson 2007, s. 52-55.