Middelalderkirke sandsynligvis fra 1200-tallet bestående af skib og kor. Midt i 1300-tallet blev skibet forlænget mod vest med 5 meter. Den har haft kamtakkede gavle. Et våbenhus blev opført på kirkens sydside.
Et trætårn blev opført 1728. Før tårnet har der sandsynligvis været en klokkestabel. Det nuværende tårn er fra 1820. Overbygningen på det nye tårn imiterede det ældre trætorn. Samme år blev våbenhuset på skibets sydside fjernet. Et sakristi blev tilføjet 1934, og et våbenhus på skibets nordside kom til i 1979.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 235, 268, 272 og 377.
Ridderen Sigvid Trane donerede 1349 flere gårde til Sønderum kirke og præstegård. En del af disse midler kan have gået til kirkens udvidelse og måske hvælvet i koret, mens hvælvene i skibet er kommet til senere. Af Lund stifts Landebog 1569 fremgår det, at kirken ejede fem gårde.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 191f og 272.
Brev af 13. november 1349: ”Simundi dicti Trana militis åth Söndram kyrckios opbyggning gifne donation på én gård kallad Bökesgård i Harpliunga sochn, och till prästeborden i berörde sochn Syndram gaf forbemelde 2 gårdar i Prorlatorp i Snestorp sochn och två gårdar i Eketånga, nembl. Lumxgård be medh én qwarn i Odensö i Söndrom sochn, alt i Halland liggiandes.”
Erslev 1894-1895, s. 370.
Stednavn #
Søndrom 1349, Synderom 1386, Sonderam 1399, Sundram 1431, Søndram 1466, Sønderom 1530, Syndrom 1564, Sÿnndrum 1569, Synderom 1569, Sinderum 1591, Syndrum 1596, Syndrom 1596, Sønderom/Sønderum 1600, Søndrum 1605, Sønndrum 1613, Sindrumb 1636.
Söndrum 1645-1660, Söndrom 1691, Söndrum 1756-1825.
Sahlgren 1948, s. 150.
Skib #
Døbefont #
En døbefont af træ findes på Hallands museum. Den er ganske enkel uden ornamentik af nogen art. Den er endvidere svært skadet.
I skibets vestende er der fundet stensætninger, som kan have været et podie til en døbefont.
Den nuværende døbefont er hugget i en lokal granit 1944.
Hallbäck 1969, s. 30.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 239.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet. Den har fire sider med evangelisterne, men havde oprindelig en femte side med Kristus. Den er nu anbragt i sakristiet. Den er måske fjernet i forbindelse med flytning af prædikestolen fra syd- til nordsiden. Evangelisterne er fremstillet i fritstående skulptur og står i en rundbue, der er udfyldt med beslagornamentik og med en ”diamant” i toppunktet. I hjørnerne er der søjler med glatte skafter og et prydbælte forneden. Søjlerne står på fremspring. I smalfelterne forneden står evangelisternes navne. I de øverste smalfelter står der: ”Evangelium är Guds krafft, allom them till Salighet tro.”
Lydhimlen er samtidig med prædikestolen. Øverst har den en jordklode og et kors. Begge er forgyldte.
Prædikestolen ligner den, der står i Våbenø (Vapnö).
I.L. Nilsson 2016, s. 117.
Kalkmalerier #
I skibets østligste fag findes en inskription, der daterer hvælvet: ”Arbejdet med dette hvælv blev udført i Herrens år 1528”. Desværre volder læsningen af årstallet problemer. Der kan også stå 1428, men sagkundskaben hælder mest til 1528.
Derudover findes der rosetter og ribbebemalinger.
Ing-Marie Nilsson 2009, s 229.
Bænkedøre #
Foto: Peter Sillén, Statens Historiska Museum. Licens: CC BY 2.5 SE Der er ikke foretaget ændringer i billedet.
Bænkedøre fra 1600-tallet eller eventuelt 1700-tallet. Motiverne er apostlene Filip og Jakob den Ældre.
Figurer #
Figurer opsat på væggene i skibet.
Klokker #
En klokke fra 1577 blev brugt frem til 1766, da den revnede og måtte omstøbes.
Carlie 2002, s. 275.