Kirken er opført i middelalderen. Måske har den haft en forgænger som kapel under Ås Kloster. Der har været tilbygninger, men de middelalderlige dele er stort set bevarede. 1791 udvidedes kirken mod øst med et tresidet kor i samme bredde som skibet. Herved fik den form som en langhuskirke. En arkæologisk undersøgelse i 2014 viste, at middelalderkirkens længde gik frem til den daværende korbue i øst. Undersøgelsen viser, at middelalderkirken har haft en længde på 18 meter.
Tårnet, der er af træ, er opført 1772.
Et våbenhus, der har været opført ved kirkens sydvestlige side, er sidenhen fjernet. Hidtil har man kun kendt til det fra historiske oplysninger. Men den arkæologiske undersøgelse 2014 viste rester af mure og gulv. Gulvet bestod af natursten. Murene vurderes at have været ca. 1,5 meter brede, mens våbenhuset havde en indvendig bredde på ca. 3,6 meter. Der var ingen sammenbygning mellem våbenhuset og kirkens mur, hvorfor man må antage, at der er tale om en sekundær tilbygning. Der blev ikke gjort nogle fund, der kunne datere våbenhuset.
Et sakristi på kirkens nordside er fra 1915.
Ing-Marie Nilsson 2015
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Sakælstorph 1344, Segilstrupp 1570, Segilstorp 1570, Sielstrup 1580, 1592, Selstrup 1612-1644. Siællstruph, Siellstrup 1646.
Siälstruph 1646, Siälstorp 1691, Sellstorp 1718, Sällstorp 1756.
Ståhl 1980, s. 75-76.
Skib #
Malerierne i loftet udført af Sven Wernberg 1723.
Kor #
Altertavlen er fra 1723.
Alterstager #
Døbefont #
Døbefont af kalksten fra Gotland af ciborietypen. Kummen er cylindrisk med rundet underside og helt glat. Skaftet er konisk og afsluttes foroven med en vulst. Foden er rund med konkav overside. Der er intet udtømningshul.
Datering: 1225-1275.
Hallbäck 1969, s. 26 og 66.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 398.
Dåbsfad #
Dåbsfad af messing fra 1600-tallets første halvdel. Fadet er otte-kantet. I bunden ses Jesu dåb. På randen i højre side står en kvinde med et kors. Hun symboliserer troen.
Prædikestol #
Prædikestol fra 1679.
Motiverne i storfelterne er evangelisterne, som er indrammet af rundbuer med beslagornamenter. På hjørnerne står hermer – skiftevis mandlige og kvindelige. De nederste smalfelter er skiftevis udsmykket med beslagornamentik og slyngornamentik. På hjørnerne er der løver og masker.
Lydhimlen er samtidig med prædikestolen. Den har høje trekantgavle og på hjørnerne høje dekorationer.
Den bærer kong Karl XIs monogram og en kongekrone, men kronen er dansk og navnet henviser til Chr. V, der var konge 1670-1699.
I.L. Nilsson 2016, s. 116.
Madonna #
Træskulptur fra 1250-1300. Maria har krone på, og barnet har en krone, der er som en lille udgave af moderens. Hun er iklædt en folderig dragt, der falder naturligt ned over hendes krop. Barnet sidder på hendes venstre knæ. Han støtter højre fod på hendes højre knæ. Begge har et lille smil, som formidler en mild samhørighed. Armene er brækket af. Han har sikkert haft jordkloden i sin venstre hånd.
Skulpturen sidder nu på væggen i koret. Mange små farvespor er bevaret. De anses dog for at være sekundære. Der er fremsat en teori om, at skulpturen skulle stamme fra Aas kloster.
Den ligner tilsvarende skulpturer i Svartrå og Ravlunde, Skåne.
Liepe 1995, s. 247.
I.L. Nilsson 2007, s. 72.
Sankt Olav #
Skt. Olav, skulptur af træ fra 1250-1300.
Han sidder rank på en tronstol og støtter sig til økseskaftet, hans attribut. Han har en fornem dragt på med bælte og brystspænde. Han fører venstre hånd op mod spændet, hvilket anses for at være en fornem gestus. Begge fødder er solidt plantet på underliggeren. Han krymper sig og trækker benene op under sig. Her er han fremstillet som en mand, mens det almindelige er at fremstille ham som en drage med en mands ansigt.
Skulpturen, der anses for et arbejde af høj kvalitet, menes at komme fra et værksted i Skåne eller på Sjælland.
Se også Skt. Olav, Stråvalde (Stråvalla)
I.L. Nilsson 2007, s. 73.
Liepe 1995, s. 247.
Kirkeskib #
På pulpituret står et skib uden rig. Ifølge oplysninger i folder om kirken skal det være fra anden halvdel af 1500-tallet og dermed Sveriges ældste kirkeskib.
Klokke #
Foto: Sigfrid Gunnäs, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
En stor klokke fra 1515 blev omstøbt 1936. Den var støbt af Alf og bar indskriften:
Anno domini mdxv maria ihesus. Alf.
(Det Herrens år 1515. Maria. Jesus. Alf.)
I tekstbåndet findes to indvielseskors.
Klokkestøberen Alf er også kendt fra Stavsinge og Forlande.
Den anden klokke er fra 1733.
Bexell 1817-1819, s. 501.
Uldall 1906, s. 123.
Bebyggelseregistret