Den romanske kirke bestod af skib, kor og apsis. Murene er udført af kampesten og er noget over 1 meter tykke. De hviler på en sokkel af natursten. Et våbenhus er senere tilføjet på skibets sydside, men blev fjernet igen 1862. Skibet blev 1776 forlænget mod vest og fik en tårnoverbygning af træ. 1935-1936 tilføjedes et sakristi på korets nordside. Ved samme lejlighed blev der lavet et krydshvælv i koret, og en tidligere fjernet triumfbue blev genetableret.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 375f.
bebyggelsesregistret.raa.se
Stednavn #
Sletagre 1431, 1447, Slettagher 1447, Sletager 1505, Sletager 1555, Slettagre 1569, Sletagger 1572, Slettagger 1577, Sletager 1596, Slettagger 1605, 1613.
Släätagra, Sletagger 1645, Slätagra 1646, 1660, Slättå(c)kra 1691-1825, Slättåkra 1876.
Sahlgren 1948, s. 138.
Skib #
Korbuen blev fjernet ved ombygning 1776, men blev retableret ved en større restaurering 1935-1936.
Malerierne i loftet er udført af Peter Hallberg.
Nøgle fra 1300-tallet. Den er lavet af håndsmedet jern, som formodentlig stammer fra kirkens første dør. Ved en restaurering i 1971 fandt man et stykke af den yderdør, som nøglen sikkert har hørt til. Nu hænger den på væggen under pulpituret.
I.L. Nilsson 2013, s. 73.
Kor #
Alterkalk har en sekspasformet fod, krucifix og seks knopper. Den lille kalk til højre tilhører formodentlig et hjemmeberettelsessæt.
Alterstager #
Balusterformet alterstage med lysepig.
Altertavle #
Altertavlen er fra anden halvdel af 1500-tallet og Hallands ældste efterreformatoriske altertavle.
Fodstykket har tre fremspringende konsoller. På det venstre findes indstiftelsen af brødet. Den højre er blank, men den må have haft indstiftelsen af vinen. I midten ses Lammet med sejrsfane. I felterne mellem konsollerne er der på venstre side to kvindeansigter mellem to diamanter og til højre en sol, som også er anbragt mellem to diamanter.
Storstykket er todelt med tre kanellerede søjler med joniske kapitæler og bladskeder. Motiverne er Kristus på korset og Opstandelsen. De er begge indrammet af en rundbue med treblade i sviklerne.
På arkitraven over storstykket ses til venstre præsten Rohdes navn og årstallet 1769. En ældre dansk tekst kan anes bagved. Konsollen midt for er blank, og på den til højre ses en tekst, som er svært læselig. Mellem konsollerne ses til venstre en engel med vinger og Gud Fader med en jordklode og et scepter. Til højre ses en due og et endnu et engleansigt.
Altertavlens topstykke er gået tabt. Figurerne, der står øverst, blev skåret i forbindelse med tavlens restaurering 1935. Fra venstre er det Moses med lovtavlerne, Kristus som verdensdommer, der sidder på regnbuen med fødderne på jorden, og længst til højre er Aron med en fakkel.
I.L. Nilsson 2016, s. 76-77.
Prædikestol #
Prædikestolen har fire sider med malerier af evangelisterne med deres atributter og navne. Storfelterne er indrammet af en bue med listekapitæl og beslagornamentik. I sviklerne er der bladornamentik, rosetter og en diamant for oven. På hjørnefremspringene står der karyatider med dyder: Retfærdighed, Tro, Håb og Kærlighed. I smalfelterne både foroven og forneden har der været tekster. På underkanten er der hængestykker og i hjørnerne kugler.
Teksterne er noteret 1830. Over Matthæus: ”Huo som haffver øren hand høre hvad aanden siger til menigheden.” Over Markus: ”Det er det evie liff: at de kende Dig alene en sand Gud, og den Du sendte Jesum Christum.” Feltet over Johannes manglede tekst. Ved siden af stod der ”Ano 34” (1634).
Lydhimlen, der har seks sider, består af et fint listeværk forneden, og foroven er der dekorationer med kartoucher og urner med spir i hjørnerne. Øverst en jordklode med et kors.
Prædikestolen blev skænket af adelsdamen Anna Griis af Halland, som boede på Dahlshult, Sletager. Hun var gift med løjtnant Barvart Hunolt, som var chef for Halmsted garnison. Se nedenfor.
I.L. Nilsson 2016, s. 75-76.
Triumfkrucifix #
Krucifixet er romansk: Kristus havde hovedet oprejst og bar en kongekrone. I issen er der et lille relikviegemme, som er lukket med en prop. Senere er det blevet moderniseret til gotisk stilideal, så det fremstiller den lidende Kristus i stedet for den sejrende Kristus, der var foretrukket i romansk tid. Hovedet har været savet af, og en trekant er skåret væk, så det kunne hælde. Der er tegn på, at en tornekrans har været anbragt over kongekronen. Der er endvidere sket en ændring med ben/fødder, så højre fod er lagt ind over venstre, ligesom sidesåret er en senere tilføjelse.
Kun den vandrette korsarm er bevaret. Den ender i firkantede plader med evangelistsymbolerne i en firpasramme. På Lukas er bevaret et stykke af en tovsnoning på den firkantede ramme.
Der er fundet fragmenter af den oprindelige bemaling.
Ifølge Liepe er krucifixet enten en senmiddelalderlig efterligning af et 1200-tals krucifix eller et stærkt ombearbejdet originalt krucifix fra 1200-tallet.
I.L. Nilsson 2007, s. 14-15.
Liepe 1995, s. 247 note 16.
Epitafium #
Bexell omtaler et epitafium med følgende tekst: ”Her under ligger begrafven, hederlig oc salig mand Herr Jacob Hanssøn Hjort, fordom Sogneprest till Slettager och Qwidbilde sogner, som ocsaa war den anden Sogneprest her paa stede paa 100 aars tid oc døde Anno 16… med sin elskelige ægte Gudfryktige salig Matrone Anna Nilsdatter, som døde 16… Gud giffue dennem med alle Guds børn en ærefuld upstaandelse paa den yderste dommedag.” (Flere svedismer er rettet i Bexells tekst.)
Epitafiet findes ikke længere, men hans navn fremgår af præstetavlen.
Bexell 1817-1819, s. 124.
Barvart Hunolt #
Barvart Hunolt var chef for Halmstads garnison og gift med Anna Griis, som har skænket prædikestolen. Han blev senere dræbt af en underordnet med 37 stik. Morderen blev dømt til døden ved en domstol i København, men blev aldrig henrettet, fordi Halland i mellemtiden var blevet svensk. Men morderen døde i fængsel.
Folder fremlagt i kirken.
Præstetavle #
