En middelalderkirke lå umiddelbart syd for den nuværende kirke. Den var opført af sten og havde spåntag. Den bestod af skib og kor. Det vides ikke, om der har været apsis. I senmiddelalderen blev den forlænget mod øst. Dens længde var 30 meter og bredden 7 meter. Tårnet var 30 alen højt og havde tårnur. Tårnrummet indgik som en del af skibet. Her var der anbragt et pulpitur. Skib og kor havde krydshvælvinger. Kirken har haft kamtakkede gavle.
Den blev revet ned i forbindelse med opførelse af en ny kirke 1882-1883.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 221, 235, 268 og 381.
Stednavn #
Snedstorp 1349, Snøstorpæ/Snostorppe 1450, Snesstorp 1466, Snestorpe 1468, Snedstorp 1469, Snestorpa 1478, Snestorp 1488, 1493, Snestorpp 1494, Snøstorp 1501, Snidstrup 1543, Snydstrup 1553, Snedstrup 1553, 1556, 1559, Sneestrup 1563, Snestrupp 1569, Snedstrup 1571, Snistrup 1576, Snestrup 1577, Snidsteruppe 1579, Snedstorp 1593, Snidstrup 1595, Snedstrup 1624, Snidstrup 1629, 1630.
Sneesstorph 1646, Snestorp 1660, Snöstorp 1691-1777, Snöstorp 1825, 1876.
Sahlgren 1948, s. 97.
Skib #
Altertavle #
Altertavle og to løse stykker fra den gamle kirke. Foto: Peter Sillén, Statens historiske museum, Stockholm. Licens crative commons https://creativecommons.org/licenses/by/2.5/se/ Billedet er uredigeret.
Øverst på altertavlen stod der: Salvator mundi Salva nos.
Den havde foroven det svenske våben. Derunder stod følgende:
O! qvam te memorem virgo? Qvam tanta venustas
Ingenium, eloquium, doctrina, potentia Virtus
Certatim exornant poteras Pandora videri,
Ni Christina fores, melioribus inclyta donis
Exitio nec facta hominium, ssed ficta saluti.
Under billedet af Nadverens Indstiftelse læses: Manducate meam carnem, atque haurite cruorem. Et memores mortem concelebrate meam. Dertil årstallet 1653.
Forneden på altertavlen våbenskjold med initialerne C O S for Caspar Otto Sperling og våbenskjolde med initialerne E V for Elin Ulfsparre.
Desuden ses troen og håbet.
Bexel 1817-1819, s. 82.
På bagsiden af sidestykkerne er der rester af ældre malerier med fire runde felter, som sikkert har haft fremstillinger af evangelistsymbolerne. Der er også spor af nogle bogstaver.
Altertavlen med de to løse stykker findes på Statens historiske museum, Stockholm, og blev købt på en auktion i 1925 for 495 kr. Sælger var bureauchef A. Lyttkens, Stockholm.
Forlægget for alterbilledet er et nadverbillede af Rubens o. 1630. Kopier af samme billede findes i mange kirker som for eksempel Børglum Klosterkirke, Serritslev og Nibe kirker.
Caspar Otto Sperling, født 1596 i Mecklenburg, død 1655, havde en militærkarriere og blev adlet 1632. 1644 blev han generalmajor og deltog i krigen mod Danmark, men blev snart afsat på grund af samarbejdsproblemer. 1645 blev han den første svenske guvernør i Halland til 1652, hvor han gik af på grund af helbredsproblemer. Han mente, at svenske adelsmænd skulle opkøbe de godser i Halland, som var ejet af den danske adel. Selv købte han flere godser, som blev samlet under navnet Sperlingholm.
Wikipedia
Prædikestol #
Den gamle prædikestol er ikke bevaret. Bexell oplyser, at prædikestolen er af eg og i sædvanlig stil. Her læses navnet Johannes Nicolai pastor og årstallet 1616, samt videre:
Den tid Erlig og Velbyrdige mand Tage Thott Andersson til Egedegaard war Kongl. Maj:ts Hoffwitsmand paa Laugholms slot, da blef denne Prædikestol stoffereit paa kirkens bekostening. Gud i himmelen till loff og ære.
Egedegaard er en ejendom på Sjælland, som blev opført af Tage Thott 1620.
På prædikestolen fandtes Tage Thotts våbenskjold og ved siden af det et andet våben, der forestiller tre mørkeblå sparrer i et hvidt felt.
Bexell 1817-1819, s. 82.
Epitafium #
Et epitafium var opsat ved siden af alteret. Øverst så man Kristi opstandelse og nedenunder teksten:
Exsiliens tumulo calcata morte resurgit.
Adspice me insontemque tuo pro crimine passum.
Midt på tavlen sås Kristus på korset og derunder pastor Nilsson (Nielsen?) med sin familie. Nederst stod der:
Heus quid vita? Vitrum quid vitrum splendida bulla.
Bulla quid est? Fugiens Umbra. Quid umbra? Nihil.
Der er ikke anført nogle årstal.
Ved siden af epitafiet hang portrætter af provst Kollinius og hans hustru Gunilla Ausén samt sognepræst J.P. Linderoth.
Bexell 1817-1819, s. 82-83.
Klokker #
Kirken havde kun én klokke. Den havde indskriften: ”Herren kallar, låckar, ropar, Till sitt tempel kommen hit. Skynden er i stora hopar, Tjener Herren Gud med flit.” Den er støbt 1740.
Bexell 1817-1819, s. 81-82 og 83.