Middelalderkirken lå cirka 700 meter nord for den nuværende kirke. Den bestod af skib og kor. Et våbenhus blev tilføjet mod syd i den senere del af middelalderen. Et trætårn omtales 1729. Kirken blev forlænget mod øst 1793, hvorved koret blev nedrevet. Da man opførte en helt ny kirke, blev den gamle revet ned 1863.
Den gamle kirkes omrids er markeret med sten på ødekirkegården, hvor der endnu står nogle gravsten. Ved en arkæologisk delundersøgelse i kirken og på ødekirkegården 2003 fandt man blandt andet grundmure og 5 grave foruden genstande af metal, glas, keramik, tegl og flint foruden 9 mønter fra 1200-, 1300- og 1400-tallet.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 361.
Bexell 1817-1819, s. 338.
bebyggelseregistret.raa.se
raa.se
kyrkoruiner.se
Stednavn #
Stefsinge 1330-34, Stafsinghe 1474, Stafsynghe 1484, Staffsinge, Stauffzinge 1569, Stafsinge 1595, Stafsinge 1607, Staffssinge 1612, Staffsinghe 1613, Staffsinge 1632.
Staffsinge 1646, Stafzinge 1660, Stafssinge 1691, Stafsinge 1718-1876.
Sahlgren 1950, s. 290.
Skib #
Kor #
Kalkens fod og skaft er fra midt i 1500-tallet, mens bægeret er fornyet i begyndelsen af 1700-tallet. Foden er sekspasformet med høj gennembrudt kant. Et pas har et billede af Kristus på korset, mens de øvrige har indgraverede billeder og et våbenskjold med bogstaverne A og B foroven og S og H forneden. Et billede forestiller Skt. Andreas på et Andreaskors, og Skt. Olav forekommer på et andet. Madonna med barnet er endnu et motiv.
Skaftet er ligeledes sekskantet, og knopperne bærer bogstaverne IHESVS.
I.L. Nilsson 2013, s. 74-75.
Den gamle altertavle havde ifølge Bexell et forgyldt kors med en derpå hængende tornekrone. Bag alteret var der to døre ind til et sakristi. Orglet var anbragt over alteret 1803.
Bexell 1817-1819, s. 338.
Den nuværende altertavle er fra 1872 med Thorvaldsens Kristus.
Prædikestol #
Om den gamle prædikestol hedder det hos Bexell: ”Predikstolen äger mycket gammalt bildhuggeri, och åtskilliga danska inskrifter.”
Duen kan have hængt over prædikestolen måske under en lydhimmel. Den er set på en særudstilling på fæstningen i Varberg.
Bexell 1817-1819, s. 338.
Triumfkrucifix #
Krucifix fra 1480-1500, som kan henføres til et lokalt værksted.
Bag fire lag maling fandt man ved en restaurering 1938 fragmenter af oprindelige farvespor. Herefter har man malet figuren ud fra disse farvefund.
Da den gamle kirke blev revet ned, solgte man det historiske inventar til ”brændselsværdi”. En bonde fra Vindbjerg købte krucifixet og opbevarede det under tag, men stillede det også op som fugleskræmsel i sin have. Da provst Gustaf L. Björck 1879-1911 kom til pastoratet, købte han det og anbragte det på væggen i kirken.
Liepe 1995, s. 250.
I.L. Nilsson 2007, s. 50-51.
Klokker #
Den ældste klokke er fra 1518 og udført af klokkestøberen Alf. Det er en stor klokke med en smuk form. Den har et indskriftsbånd, hvor typerne har meget forskellig størrelse. Ordene adskilles med en cirkel, hvori der er et kors. Indskriften lyder:
Hielp ihesus oc iofro maria vir gre ano dni dxviii alf
Hjælp Jesus og Jomfru Maria, benåede Jomfru. I Herrens år 1518. Alf.
Den minder i formen så meget om klokkerne i Selstrup og Forlande, at de må stamme fra samme klokkestøber, Alf.
Den yngste klokke er fra 1901.
Bexell 1817-1819, s. 338.
Uldall 1906, s. 123 og 326.