Stråvalla

Middelalderkirken er sandsynligvis fra anden halvdel af 1200-tallet. Den opført af natursten. Den oprindelige kirke havde langhusform.

Den romanske kirke har sandsynligvis kun haft et lille vindue i skibets sydside og et i koret. Men 1666 nævnes ”et Nytt Winduue Näderst i Kyrkian på den Sönder Sijden”. Hermed var der tre vinduer.

1671 blev der bygget et våbenhus mod syd. 1768-1770 fik kirken en østforlængelse, og 1870-1872 blev der opført et sakristi på korets nordside. I samme forbindelse blev våbenhuset fra 1671 fjernet.

Ing-Marie Nilsson 2009, s. 342.
Lindgren 1979, s. 75-80.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Stravold, 1536, Straawalle 1570, Straualde 1592, Straullde 1596, Straualde 1600, 1613, Steraaualde 1632.

Straawalde 1646, Strawalla 1660, Stråwalla 1691, 1718, Stråvalla 1756.

Ståhl 1980, s. 73-74.

Skib #

Malerierne i loftet er udført af Peter Sandell, 1789.

Kor #

Foto: Sigfrid Gunnäs, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

1750 blev der indkøbt en ny altertavle. I en protokol fra 1830 hedder det: ”På nordvæggen hænger en afdanket altertavle. Den spredte maling ser ud til at have forestillet nadveren og sognepræst Oluf Varbergs og begge hustruers navne skrevet på samme måde som på en tavle i Værø kirke.”

Der er to alterstager af messing fra 1602. De er med rund fod, balusterformet skaft, rund dråbeskål og lyspig af træ. På den ene står der: ”H. Iens Andersøn Lach anno 1602” og på den anden: ”Jesper Laurisen Anne Iensdaater”. De er skænket af præsten Jens Andersen Lach og hans datter og svigersøn. Jens Andersen var præst i sognet 1570-1609. Svigersønnen Jesper Laurisen var en formuende mand, som boede i Stråvalde sogn og gården Bye.

Alterkalkens fod og skaft er fra (sikkert) første halvdel af 1600-tallet. Der er ingen indskrifter.

Lindgren 1979, s. 66, 91-93 og 107-108.

Døbefont #

Døbefont udført af Starkärrskolen med rundbuer og planteornamentik. Modsat skolens andre kummer, der har lodrette sider, har denne let skrånende sider. Skaft og fod er runde. Skaftet har foroven en rundstav.

Datering: sidst i 1200-tallet.

Fonten tilhører Statens Historiske Museum, som har udlånt den til Hallands Kulturhistoriska Museum, Varberg. Det er en gave fra menigheden 1880.

I kirken står der en kopi fra 1997.

Hallbäck 1969, s. 64.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 397.

Døbefont II #

Foto af ukendt oprindelse.

Kirken har tre dele af en døbefont af kalksten fra Gotland. Den består af bunden af kummen, et konisk skaft med rundstav og en rund fod. Den ligner fragmentet i Gødested og er formentlig af ciborietypen.

Datering: 1250-1350.

Hallbäck 1969, s. 27 og 65.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 398.

Prædikestol #

Den nuværende prædikestol er fra 1872 og erstattede en prædikestol fra 1750. Kirken har haft en ældre prædikestol, som ikke findes mere. Men den omtales i regnskaberne. 1693 er den blevet repareret og igen i 1699. Her bemærkes det, at den er en foræring fra Varbjerg kirke. Den var udført af Svend Snedker i Varbjerg i 1619 og malet Jens Sørensen Maler, Helsingborg. Da Varbjerg kirke brændte 1666, blev Svend Snedkers døbefont reddet ud af flammerne. Det kan tænkes, at det også skete for prædikestolens vedkommende, som derefter i skadet tilstand blev skænket til Stråvalde kirke. I en optegnelse fra 1744 hedder det om prædikestolen, at den er meget gammel og forfalden.

Lindgren 1979, s. 102.

Kalkmalerier #

På skibets nord- og sydvæg findes kalkmalerier udført af Sæbyværkstedet, omkring 1525. Billederne er indrammet af bueslag, hvor et snoet bånd udgør det for søjler, og kapitælerne er en blomst. I (nogle af) mellemrummene mellem bueslagene sidder en engel med udbredte vinger. Øverste og nederste billedrække på hver væg. adskilles af en vandret omvunden stav med planteornamentik. Den nederste billedrække afsluttes forneden af en X-formet bort med en blomst i åbningerne. Det er alt sammen stilelementer, som genfindes i Sæbyværkstedets øvrige udsmykninger:

• Den omvundne stav findes i Sæby, Dronninglund, Vesterø, Stråvalde, Lande, Rolstrup (Rolfstorp).
• Den X-formede bort med blomster findes i Sæby, Stråvalde.
• En V-formet variant af X-borten findes i Sæby, Vesterø, Aalborg Budolfi.
• Engle i svikler findes i Vrå, Stråvalde, Lande.
• Dertil kommer lighedstræk i fysiognomierne.
• På nordvæggen fremstilles Barndomshistorien, og på sydvæggen Lidelseshistorien.

På nordvæggen fremstilles Barndomshistorien, og på sydvæggen Lidelseshistorien.

Barndomshistorien #

Nordvæggen øverste række:

• Forkyndelsen for hyrderne. Kun et lille fragment er bevaret: et får noget vegetation.
• Jesu Fødsel. Maria og Josef knæler for barnet, der ligger i en stråleglans, som formentlig er en birtittinsk påvirkning. Øverst i billedet ses bjælkerne i loftet i stalden, mens Betlehemsstjernen skinner ind. Måske kan man skimte æslet og oksen.
• Motivet er for fragmentarisk til en præcis fortolkning. Det kan være Fremstillingen i templet eller Vismændene hos kong Herodes.
• Kongernes Tilbedelse.
• Uidentificeret motiv. Kun det nederste er synligt.
• Det bageste af en hest kan ses: måske kongernes tilbagerejsse.

Nordvæggen nederste række:

• Længst mod vest er et meget fragmentarisk billede af det bageste af en mand til hest, som rider østpå. Det er ikke muligt at identificere motivet.
• Flugten til Ægypten og legenden om det Hurtigtvoksende Sædekorn er fordelt på tre billeder. På det første ses Maria med barnet siddende på æslet, mens Josef henvender sig til en mand, der er i færd med at så.
• Bonden og hans kone står ved den halvt høstede mark.
• En knægt med lanse til hest spørger, om de har set den lille familie, der er på flugt.
• Jesus som 12-årig i templet (muligvis). Jesus har korsglorie og den ene hånd løftet. Foran ham knæler en mand med mitra. Scenen er indendørs, og arkitekturdetaljerne er tegnet i perspektiv.
• Jesu dåb (muligvis).

Lidelseshistorien #

Sydvæggen øverste række:

• Fodsvaskingen. Bag Jesus og Peter står fem disciple. Den, der står længst til venstre er dog meget utydelig.
• Nadveren. 6 disciple sidder rundt om bordet. Jesus rækker Judas brødet. I modsætning til de andre disciple er Judas uden glorie og fremstillet i profil.
• Judas’ kys. Billedet er meget fragmentarisk. Foroven ses en soldat og forneden Malkus’ lampe.
• Jesus for Kajfas. To soldater fører Jesus frem. Han har hænderne bundet. En af soldaterne løfter hånden for at slå sin fange. Kajfas bærer mitra.

Sydvæggen nederste række:

• Korsbæringen. Kristus er foroverbøjet af korsets vægt. Bag korset ses Maria og ved siden af hende Simon af Kyrene, der hjælper med at bære korset. Derudover er der yderligere to personer, hvoraf den ene har gjorie. Foran går bødlen og trækker sin fange fremad. Bødlen er tegnet i profil og har et usympatisk karikeret ansigt.
• Korsfæstelsen med Maria og Johannes på hver side af korset. Af Johannes er kun hovedet bevaret.
• Opstandelsen. Den opstandne er iklædt lændeklæde og kappe over skuldrene. Han løfter højre hånd og har sikkert haft sejrsfanen i venstre hånd. Måske kan man ane en sovende soldat nederst til højre.

A Catalocue 1976, bd. 3, s. 116-118.
Lindgren 1979, s. 80-85.
Bolvig 1996, s. 120.
I.L. Nilsson 2013, s. 113-116.

Pulpitur #

Orgelpulpituret menes at stamme fra midten af 1600-tallet. Da man 1852 anskaffede et nyt orgel, blev pulpituret ændret og fik en halvrund udformning i stedet for den oprindelige lige front. Derved blev der byttet om på nogle billeder og deres tilhørende tekst.

1. Bartolomæus med kniv. Tekst: Mathias.
2. Aposstel med stav. Tekst: Jocobus Major.
3. Apostel med stav. Tekst: Thomas.
4. Jakob den ynger med knortekæp. Tekst: Jacobus Mi.
5. Thomas med lanse. Tekst: Bartolomæus.
6. Matthæus med bog og pen. Tekst: Mathæus.
7. Kristus som Salvator Mundi med jordkloden. Tekst: Salvator.
8. Peter med nøgle. Tekst: Petrus.
9. Andreas med diagonalkors. Tekst: Simon.
10. Apostel med stav og bog. Tekst: Andreas.
11. Apostel. Tekst: Filippus.
12. Apostel udført af konservator C.O. Svensson 1966. Tekst: Judas Taddeus.
13. Johannes med kalk. Tekst: Johannes.

Lindgren 1979, s. 104.

Middelalderlige figurer #

Foto: Sigfrid Ericson, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Fra venstre ses Skt. Olav, en basunengel, to små apostelfigurer og tronende Madonna. Skt. Olav og Madonnafiguren er fra middelalderen. Dertil kommer en Kristusskikkelse fra et processionskrucifix.

Alle figurerne opbevares på museet i Varberg.

Madonna #

Datering o. 1250.

Hun sidder rank på en trone med krone på hovedet og barnet på venstre knæ. Kronen har bevaret en af seks spidser. Barnet løfter højre hånd til velsignelse. Venstre hånd mangler, men har sikkert holdt et æble eller en jordklode.

Fysionogmien, klædedragtens folder omkring livet, måden kappen er draperet på foran armene samt de udstående folder på siden af benene minder om madonnaen i Favrød (Fagered) og Reng (Räng).

Figuren opbevares på museet på Varberg Fæstning.

Lindgren 1979, s. 93-94.
Liepe 1995, s. 247.
I.L. Nilsson 2007, s. 102.

Krucifix #

Datering o. 1250.

Udover korset mangler både arme og hoved. Det vides ikke, om der har været en krone. Lændeklædet hænger løst i naturlige folder. Fodstillingen er lidt unormal, idet underbenene krydser hinanden, og derefter krydser fødderne hinanden, idet højre hæl vrides over venstre ben, og højre fod drejes over venstre fod. Det er en type, som er karakteristisk i norsk skulptur i 1200-tallet, men ukendt i Halland, Skåne og det øvrige Danmark. I den periode var der betydelig norsk indflydelse i det nordlige Halland.

Det menes at have været et processionskrucifix, idet det kun måler 66 centimeter. Farveresterne fra stafferingen menes at stamme fra den staffering, der ifølge regnskaberne blev udført 1704. Året efter indkøbtes ”2 kroge til krucifixet”.

Figuren opbevares på museet på Varberg Fæstning. Billede mangler.

Lindgren 1979, s. 93.
Liepe 1995, s. 247.
I.L. Nilsson 2007, s. 63.

Skt. Olav #

Datering 1250-1300.

Kongehelgenen sidder på en trone. Kronen har tidligere haft fem spidser. Hår og skæg er elegant friserede. Han har et bælte om livet med et stort smykke eller spænde. Højre arm mangler. Her har han holdt sin økse. Venstre hånd løfte han op mod kappebåndet, som han holder med fingrene. Dette er et gængs træk. Underliggeren mangler, men man kan ane noget under venstre fod.

Skulpturen har mange træk til fælles med den finere Skt. Olav-skulptur i Selstrup kirke. Der er nogle fælles træk: På begge ligger underliggeren på ryggen, hvilket er usædvanligt på denne tid. Økseskaftet støttes på højre knæ. Dertil kommer nogle specielle folder i dragten.

Skulpturens oprindelige farver er vel bevaret.

Skulpturen kan have haft sin plads som alterbillede på kirkens søndre sidealter, idet kirken var indviet til Skt. Olav, jævnfør kirkeklokken.

Figuren opbevares på museet på Varberg Fæstning.

Se også Selstrup (Sällstorp)

Billede mangler.

I.L. Nilsson 2007, s. 103.
Lindgren 1979, s. 94-95.

Bøger #

Kirken ejer et eksemplar af Peder Palladius’ evangeliebog trykt 1666. Dens fulde titel er »Alterbogen, Det er Søndagis oc Hellige Dagis Episteler oc Evangelia med Collecter oc andet at bruge udi Christi Nadvere effter Ordinantzens liudelse. D. Petrus Palladius».

Lindgren 1979, s. 108 og 111.

Klokke #

1806 blev en klokke fra 1404 omstøbt. Den bar indskriften: ”Anno domini m cd iv”. Navnet Olav skal endvidere have været læseligt.

Lindgren 1979, s. 110.