Kirken er fra 1100-tallet og er en af fire hallandske kirker, som er indviet til Skt. Laurentius. De andre er Ilsbjerg, Falkenbjerg og Tøndersø.
Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Det vides ikke, om der har været apsis. Senere er der tilføjet et våbenhus, som blev revet ned 1822 og indgangen blev flyttet til vest. Oprindelig var kirken meget lille, men blev udvidet mod nord i 1400-tallet.
Kirken har været truet af nedrivning. I et kongeligt åbent brev (klemmebrev) af 9. maj 1555 om forbedring i en del præsters indkomster i Lunds stift blev det befalet at rive kirken ned:
Suaarthraa Kirke skal affbrydis, Achime (Aagome) og King (Kønge) Kirke adt vere vnder en prest, och Sognefolket vdi Suaarthraa søge thil King Kirke, och althid adt holde then for theris rette Sognekirke.” Rørdam 1883-1889, bd. 1, s. 432.
Lokalt forhalede man udførelse af befalingen, og således blev kirken bevaret. Midt i 1800-tallet arbejdede provst Johan Carlsson ivrigt for at erstatte pastoratets tre kirker med én stor kirke, og i slutningen af 1800-tallet, hvor så mange middelalderkirker blev revet ned, var det på tale igen, men lokal modstand hindrede planernes gennemførelse.
Til erstatning for en klokkestabel blev der 1772 opført et tårn af træ, men det er ombygget flere gange siden. Kirken blev udvidet mod øst 1757 og 1801. De store vinduer er fra 1875. Sakristiet på korets østside er fra 1953-1954.
I begyndelsen af 1800-tallet fandt man to bronzealdergravhøje på kirkegården ved kirken, otte dommerringe samt en del bautasten. Af gravhøjene findes den sådakldte høvdingegrav endnu. Af dommerringene findes seks. Kirken er således opført på et sted, der har været anvendt til både begravelse og bebyggelse.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 362.
bebyggelsesregistret.raa.se
B. Jansson 1985, s. 7-18.
Svartrå kyrka. Folder om kirken.
Tegning ophængt i kirken.
Stednavn #
Suarthra 1330-34, Suartraa 1569, Swarteråå, Swartrå 1603-1605, Suartraa 1612.
Swartero 1646, Swarteröd, Swartrå 1660, Swårtrå 1691, Swartrå 1718, Swartrå 1756-1876.
Sahlgren 1950, s. 293.
Skib #
Tøndehvælvet af træ blev lavet 1735. Henrik Wibeck fra Varberg malede loftet 1772. Også bænkegavlene har han malet.
En person fra sognet købte en lysekrone fra Ljungby (Lyngby) kirke efter dennes brand i 1869, hvorefter han skænkede den til kirken. Den er fra 1600-tallet og har en profileret stamme med en ørn med udslåede vinger øverst og en kugle nederst.
B. Jansson 1985, s. 21-24 og 44.
Kor #
Altertavlen bærer Karl XII’s monogram og må derfor være før 1718. Den er udført af Gustaf Kilman.
B. Jansson 1985, s. 27-28.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain
Kalken er fra 1600-tallet, men omsmeltet to gange: 1728 og 1830.
Der findes to alterstager af malm fra 1600-tallet.
B. Jansson 1985, s. 42 og 44.
Degnebænken, der står i koret, er fra 1600-tallet. Bemalingen på bænkegavlen er fra 1777 og udført af Henrik Wibeck.
B. Jansson 1985, s. 23.
Døbefont #
Døbefont fra Funtaliden. Den består af to dele: kumme og fod. Begge dele er lavet af amfibolit. Kummen er rund. Foden er firkantet med cylindrisk skaft. På fodens overside enkle bladornamenter.
Datering: 1200-tallets anden halvdel.
Fonten har en tid stået udenfor kirken og været anvendt til opsamling af vand til vanding på kirkegården. Siden 1920’erne har den igen været inde i kirken.
Hallbäck 1969, s. 28 og 65.
Ing-Marie Nilsson 2005, s. 42.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 405.
B. Jansson 1985, s. 25 og 32.
Dåbsfad #
I en inventarieliste fra 1770 omtales et dåbsfad af messing.
Prædikestol #
Prædikestolen er lavet af Gustav Kilman ligesom altertavlen, men er bygget op omkring en ældre prædikestol fra 1500-tallet.
Ved restaureringen af kirken 1757 blev prædikestolen flyttet fra sydsiden til nordsiden.
B. Jansson 1985, s. 14 og 29-31.
Sakramentskab #
Fra begyndelsen af 1500-tallet. Skabet er to meter højt og 70 centimeter bredt. De to døre danner en rundbue i gavlen. Dørene kan låses.
Skabet i kirken er en kopi, som er udført 1942 af Gottfrid Raning, Eftra. Originalen befinder sig på Hallands Museum, Halmstad.
Et lignende skab findes i Köinge (Kønge) kirke.
I.L. Nilsson 2013, s. 77.
Krucifix #
Krucifix fra omkring 1480. Det er udført på et lokalt værksted.
Kristus er fremstillet som død med hovedet bøjet nedad til højre. Tornekronen er kraftig og snoet. Armene er strakt diagonalt opad. Sidestikket er kort og vandret. Lændeklædet knyttet foran. Fødderne vender nedad, og højre fod er lagt ind over venstre, så de er fastgjort med en nagle.
Korset er ikke originalt.
Det har ligget på kirkens loft i flere dele, men blev i 1930’erne restaureret og sat sammen til en helhed. Da kirken aldrig har haft en triumfbue, antages det, at det kan have hængt på østvæggen over alterbordet.
B. Jansson 1985, s. 28 og 35.
Liepe 1995, s. 250.
I.L. Nilsson 2007, s. 46-47.
Skt. Laurentius #
Skulpturen på væggen er muligvis Skt. Laurentius. Han holder en bog i venstre hånd, men hvad der er været i højre hånd er ukendt. Men det kan være Laurentius’ rist.
Figuren er dateret til omkring år 1500. Den er 80 centimeter høj og kan stamme fra en nu forsvunden skabsaltertavle.
I.L. Nilsson 2007, s. 91.
B. Jansson, s. 36.
Madonna #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Madonnaen har en højtidelig holdning. Spirene på kronen mangler. Barnet sidder på hendes venstre knæ og holder et æble i venstre hånd.
Datering: 1250-1300.
Skulpturen har været opbevaret i tårnet og er blevet ødelagt af vejr og vind. 1924 blev den købt af Göteborgs Stadsmuseum, hvor den nu opbevares.
Den har lighedstræk med madonnafigurer i Selstrup (Sällstorp) og Ravlunde, Skåne.
I.L. Nilsson 2007, s. 104-105.
B. Jansson 1985, s. 36-37.
Kalkmalerier #
Der er kun et fragment tilbage af kalkmalerierne. Det findes på skibets nordvæg. Normalt læses billederne på nordvæggen fra vest mod øst, men her er det omvendt.
Længst mod øst ses Korsbæringen. Af Jesus kan man se en hånd og et ærme samt et knæ og en fod foruden en del af hans korsglorie. To af korsets arme kan ses. En lodret linje afgrænser det i forhold til næste billede. Alligevel bryder korset rammen og når ind foran Johannes’ overarm på næste billede til venstre.
Her er det en korsfæstelsesscene. Af Kristus kan man se det øverste af brystkassen med spydstikket, lændeklædet og begge ben med fødder, hvoraf højre fod er bøjet ind over venstre. Det nederste af korsets stamme ses også. I øverste højre hjørne ses Jesu venstre hånd med nagle og det yderste af korset. Til venstre ses det nederste af Marias dragt. Til højre står Johannes, som er den eneste person, der er bevaret i fuld skikkelse. Han har hænderne løftet i bedestilling og bøjer hovedet let. Han har glorie.
Baggrunden er udfyldt med tre forskellige slags skabelonblomster. Billedet afgrænses forneden af en bladranke mellem to hvide bånd. Der har altså været en billedserie nedenunder.
Viekors på nordvæggen under pulpituret. Det er det eneste, der er bevaret.
Datering: fra sidst i 1400-tallet til først i 1500-tallet.
De er måske udført af samme værksted som Fultofte og Lille Harrie.
I.L. Nilsson 2013, s. 116-117.
Pulpitur #
Pulpitur fra 1600-tallet.
Klokke #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
En klokke er fra 1500-tallet. Den har ingen inskriptioner. I 1936 fik den en revne og blev derfor taget ud af brug. Den kaldes en herredsklokke, fordi den skulle sammenkalde herredets eller landbyens folk i ufredstider.
Lignende klokker findes i Valda (Valde), Gällinge (Gellinge), Frillesås, Källsjö (Kjeldsø) og Skrea (Skre). Disse klokker ligner hinanden så meget, at de må stamme fra samme klokkestøber.
Uldall 1906, s. 135.
B. Jansson 1985, s. 39-40.
Gravsten #
En gammel gravsten er genanvendt som vindueskarm. På kirkegården står flere gravsten fra 1600-tallet.