Lige nord for den nuværende kirkegård blev der 2005 foretaget en arkæologisk undersøgelse, som viste 23 stolpehuller, der tolkes som rester af en tidlig middelalderlig kirke. Bygningen var næsten kvadratisk og havde intet kor. Midterpartiet kan have været forhøjet. Indgangsdør i syd. Under gulvet og udenfor bygningen fandt man fem kristne begravelser. Både gravene og den formodede kirkebygning dateres til slutningen af 1000-tallet eller begyndelsen af 1100-tallet.
Denne kirke blev afløst af en stenkirke. Smykkefund fra 1200- og 1300-tallet kan datere den. Formen er dog ukendt.
Den middelalderlige kirke blev ombygget i øst i 1663 og fik da et halvrundt korparti. Et stentårn i vest er dokumenteret 1729, og kirken havde i sydvest respektive sydøst et større og et mindre våbenhus. Det sidste er opført 1791.
På kirkens nordlige side blev der o. 1770 opført et gravkapel for slægten Sahlgrenska, fra godset Gåsevadsholm.
I senmiddelalderen havde kongen patronatsretten til kirken.
S.P. Bexell beskrev den gamle kirke således:
Tölö kyrka, belägen något över 1/8 mil ifrån Kongsbacka, synes vid landsvägen med sitt spetsiga torn och med en nära därintill på berget stående klockstapel. Hon innehar en längd av 44 och bredd av 12 alnar och är täckt med tegel. Bexell 1817-1819, s. 592.
Den nuværende kirke blev opført 1852-1856, hvorefter den gamle solgtes på auktion og nedrevet udmiddelbart efter. Den ny kirke blev opført tæt ved den gamle.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 190, 213f og 339.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Thølæ 1231, 1367, Thøle 1408, 1420, 1461, Tøle 1475, 1489, 1527, Tolle 1577, Tholle 1578, Tolle 1579, Tølle 1592, Tolle 1596, 1600, Tholle 1613, 1632.
Thööle 1646, Thöle 1660, Töhlöö 1691, Tölö 1718.
Ståhl 1980, s. 176.
Skib #
Kor #
Motivet på den gamle altertavle var Kristus på korset med teksten: ”Si Guds lamb, som borttager werldenes synder.”
Bexell 1817-1819, s. 592.
Alterstager #
Alterstager af malm.
Døbefont #
Døbefont af klæbersten fra midt i 1200-tallet. Kummen er rundet nedtil med mundingsprofil foroven og udtømningshul på siden. Cylindrisk skaft og firkantet fod med skrånende overside.
Den menes at være udført af en efterfølger af Thorkillus. Se også fontene i Lindome og Ølmevald.
Fonten blev solgt på auktion 1857, men blev skænket tilbage til kirken igen 1923.
Hallbäck 1969, s. 17 og 68.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 396.
Prædikestol #
Den gamle prædikestol var udfærdiget i ”vakker” stil og var marmorfarvet. Midt på var der et billede af Kristus.
Bexell 1817-1819, s. 592.
Paillet #
Pailletten, der er af forgyldt sølv, opbevares på Statens Historiska Museum, Stockholm. Den er fra midt i eller anden halvdel af 1200-tallet. Mønsteret er en mindre blomst omgivet af en større. Den har en diameter på 6 centimeter. Den blev fundet i den gamle kirkes mur, da den blev revet ned.
Sølvpaillet fra 1200-tallet. Fundet i den gamle kirkes nordmur, da kirken blev revet ned.
Firpasformet paillet af forgyldt sølv. Motivet er en fugl, der muligvis har glorie. Formodentlig anden halvdel af 1200-tallet. Den er fundet i nordmuren i den gamle kirke, da den blev revet ned.
Klokker #
Den store klokke er støbt i Amsterdam 1651 og bærer indskriften: ”sverus Köster ME fecit Amstelodami Anno 1651. Soli Deo Gloria.” Det er Asverus Köster, Amsterdam.
En mindre klokke er fra 1742.
Bexell 1817-1819, s. 592.
Nyrop 1882, s. 278.