Den ældste del af kirken bestod af skib og kor, mens apsis er en senere tilføjelse.
Et senmiddelalderligt våbenhus og en anden tilbygning i henholdsvis nord- og sydsiden blev 1855 erstattet af korsarme. I begyndelsen af 1860’erne blev skibet forlænget mod vest, og tårnet blev bygget.
Gravkapellet for Cedercrantz, som lå på kirkens nordside, blev også fjernet ved denne store ombygning.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 382f
bebyggelsesregistret.raa.se
Om klokkerne skriver Bexell, at den store er støbt i København 1621 og den lille i Malmø 1765. Bexell 1817-1819, s. 93.
Skrivelser fra kancelliet Skrivelse dateret Frederiksborg 21. marts 1575: ”Befaling til Jørgen Marsuin at lade Bønderne i Thøndersø Sogn faa dette Aars Afgift af Kronens Part af Korntienden af dette Sogn til deres Kirkes Bygning og paasse, at den udelukkende anvendes dertil.”
Kancelliets Brevbøger 1571-1575, s. 593
Skrivelse af 31. august 1577: ”Aabent Brev, at Kirkeværgerne for Thøndersiø Kirke i de næste 2 Aar maa oppebære Afgiften af Kronens Part af Tienden af Thøndersiø og Ilzbierg Sogne til deres Kirkes Bygning, men kun dertil.”
Kancelliets Brevbøger 1576-1579, s. 231
Stednavn #
Tøn(n)ersiø o. 1450, Tinnerssiøø 1466, Tynnersiøø/Tonnersioo 1470, Tynnylshø 1478, Tynnersø 1492, Thwnorsio 1498, Tønnersiø 1552, Thønderszø 1554, 1555, Tønderssiø 1569, Thøndersø 1575, Tøndersø 1600, Thøn(n)dersiø 1603, Tøndersiø/Tøndersøe 1609, 1624, Thøndersøe 1629.
Tonnersiö 1646, Tönnersiö 1660, Tönderssiö 1691, 1718, Tönnersiö 1756, 1777, Tönnersjö 1825, 1876.
Sahlgren 1948, s. 103
Skib #
De gotiske krydshvælv er fra 1400-tallets slutning.
Ved en restaurering af kirken 2020-2021 fandt man under gulvet i skibet fundamenterne for kirkens oprindelige vestvæg samt døråbning. En del af den middelalderlige mur og indgangens hjørnesten er synlige gennem glasgulvet.
Kor #
Nadverkalken er formentlig lavet i Tyskland, sikkert Nürnberg. Disken er fra 1660’erne. Kalken har en fals til et nu forsvundet låg. Den har store udgående buler foroven og en række mindre lige nedenunder. De svarer til de nederste, hvor bægeret har fået en drejning. I stedet for knopper på skaftet er der en ring fyldt med sengotisk akantusløv. Foden er sekspasformet med buler, der svarer til bægerets. Mindre buler danner overgangen fra fod til skaft.
Datering: begyndelsen af 1500-tallet.
I.L. Nilsson 2013, s. 85
I skibet hænger tre af de fire evangelister fra kirkens gamle altertavle. Alterbilledets motiv var Nadverens Indstiftelse. Den var dateret 1649. Bexell 1817-1819, s. 93
Den nuværende altertavle er lavet 1873 af en ukendt snedker.
Prædikestol #
Prædikestolen har fem sider med Kristus og evangelisterne. De er indrammet af en rundbue med en trekantgavl øverst. Trekantgavlen er kantet med tandsnit og udfyldt af en engel, mens hjørnerne på begge sider af gavlene er udfyldt med planteornamentik. Storfelterne adskilles med glatte søjler med joniske kapitæler og runde baser med høje skeder udsmykket med blandt andet ansigter. Søjlerne står på fremspring, der har fremadvendte løver og dekorationer på siderne. I smalfelterne forneden ses evangelistens navn.
Smalfelterne har ikke nogen adskillelse, men er et langt felt. Her står der: ”Sandelige, sandelige Der som Nogen holder mit ord hand skal icke se døden evinnerligen. Johannes 8 kap.”
Prædikestolen er fra 1629 og ligner prædikestolen i Eldsberga (Ilsbjerg) så meget, at det må i det mindste må være samme værksted. Stilen er kronborgstil.
I.L. Nilsson 2016, s. 119
Smertensmand #
Kristus som smertensmand skåret i træ omkring 1450. Han sidder på en sten efter korsbæringen og piskningen, mens han venter på korsfæstelsen. Figuren har bevaret nogle oprindelige farvespor. Det er sikkert et nordtysk arbejde, da der findes en lignende skulptur i klosterkirken Preetz ved Lübeck.
I.L. Nilsson 2007, s. 76-77.
Madonna og Skt. Laurentius #
Madonna med barnet. Hun bærer kongekrone over sit lange udslåede hår. Barnet er nøgent og holder et æble i hånden.
Skt. Laurentius i diakondragt. Når håndstillingen i venstre hånd ser lidt akavet ud, skyldes det, at den rist, der er hans attribut, mangler.
Begge skulpturer er fra 1510-1520.
Figurerne hører til samme værkstedsgruppe som Årby på Sjælland og Hallaröd (Hallerød) i Skåne.
Liepe 1995, s. 212.
I.L. Nilsson 2007, s. 114-117.
Gravsten #
Gravsten indmuret i sydvæggen lige vest for prædikestolen.