Middelalderkirken blev revet ned 1906, og der er ingenting tilbage. Den var opført i tegl og bestod af skib og kor med korbue. Gavlene var kamtakkede. Den havde desuden hvælv i skib og kor, ligesom der blev indbygget hvælv i den vestforlængelse, der blev opført senere i middelalderen. På den tid blev der også tilføjet et våbenhus på skibets sydside. Et trætårn omtales 1729.
1906 blev den gamle kirke nedrevet, og en ny blev opført 1906-1907. Det er den eneste kirke ikke bare i Halland, men i hele Göteborgs stift, som er opført konsekvent i jugendstil.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 235-236, 268 og 388.
Om den gamle kirke fortæller S.P. Bexell, at den var 38 alen lang og 10 bred, og at to tredjedele af den er opbygget af tegl og en tredjedel af kampesten.
Han beretter videre, at man fortæller, at Dronning Margrethe har bygget til kirken. I et notat i præstens embedsarkiv står følgende:
”Da højsalig dronning Margrethe rejste med sin krigshær gennem Tjæreby sogn til kamp mod sin fjende, gik dronningen ind i kirken, hvor hun faldt på knæ og bad Gud inderligt om lykke og sejr. I sine bønner gjorde dronningen nu det løfte, at hvis Gud gav hende sejr, så skulle hun lade denne kirke forbedre og forlænge. Dette skete også lige efter sejren.”
Der sigtes med beretningen sikkert til dronnings felttog i krigshændelserne ved Lauholm 1338. Det ser ud, som om dronning Margrethe opholdt sig på denne egn i længere tid, idet der her findes flere anekdoter.
Bexell 1817-1819, s. 14.
Skrivelse fra Danske Kancelli af 14. juni 1582: ”Kirkeværgerne for Thierrebye Kirke maa i Aar oppebære Afgiften af Kronens Korntiende af V(e)inge Sogn til Istandsættelsen af deres bygfaldne Kirke, da de ikke selv formaa at bekoste den.”
Kancelliets Brevbøger 1580-1583, s. 491.
Stednavn #
Tierebye 1471, Thiereby 1475, Tierbÿ 1609, Thierby 1611, 1629.
Thierbÿ 1646, Tiärbÿ 1660-1718, Tiärby 1756, 1777, Tjerby 1825.
Sahlgren 1948, s. 47.
Skib #
Det historiske inventar blev overflyttet til den nye kirke.
Altertavle #
Altertavlen er formodentlig fra 1630-50. På fodstykkets midterfelt læses: ”Jesu Christi Hans Sons Blodh Renar Os af Alla Synder. 1. Joh. 1,7.”
På storfeltet er Kristus på korset. En kvinde knæler alene ned for korset. Billedet er indrammet af en rundbue med engle i sviklerne. Feltet flankeres af Moses med lovtavlerne til venstre og Johannes Døber til højre, som peger på Gudslammet.
I feltet til venstre ses kobberslangen, der snor sig omkring en pæl. Nedenunder henvises til 4. Mos. 21,8-9: ”Herren sagde til Moses: »Lav en slange og sæt den på en stang! Enhver, der er blevet bidt, og som ser på den, skal beholde livet.« Så lavede Moses en kobberslange og satte den på en stang; hvis nogen så blev bidt af en slange og rettede sit blik mod kobberslangen, beholdt han livet.”
I feltet til højre for korsfæstelsen ses et lidt vanskeligt identificerbart motiv. Det kunne ligne et alter. En lysstråle strømmer ned over det ovenfra. På begge sider ses noget, som kunne være keruber. I feltet nedenunder henvises der til 2. Mos. 25,17-19: ”Du skal lave et sonedække af rent guld, to og en halv alen langt og halvanden alen bredt, og du skal lave to keruber af guld til de to ender af sonedækket; som udhamret arbejde skal du lave dem. Lav en kerub til den ene ende og en kerub til den anden ende; i begge ender skal I lave keruberne i ét med sonedækket.”
Længst til venstre på storstykket ses Aron og længst til højre Peter med nøgle. Vingerne er smykket med bruskornamentik.
Frisen i arkitraven over storstykket har endnu et skriftcitat: ”Min Siäl Är Bedröfvad In til Döden.” Fire konsoller med ansigtsmasker deler frisen – og teksten – i tre. På hver ende af arkitraven står en putto med vinger og basun.
Motivet i topfeltet er Jesus i Getsemane Have. Billedet er indrammet af en fladbue med rankeornamentik og flankeres af hermer. Topvingerne har bruskornamentik. Over billedet står der S. Matthei 26,38. ”Da sagde han til dem: »Min sjæl er fortvivlet til døden. Bliv her og våg sammen med mig!«”
Aller øverst en krone over et våbenskjold, som holdes af to løver.
I.L. Nilsson 2016, s. 90-92.
Døbefont #
Kummen, der er af sandsten, har fire sider med motiver i lavt relief. Det øverste af kummen mangler. På den ene side ses to personer, hvoraf den ene har en nøgle. De er vendt mod en person i midten, der troner i liturgisk klædedragt. På de to sider til højre og venstre for denne scene ses processioner med tre engle på hver side. På den fjerde side ses en båd. (Nilsson)
Eftersom så meget af kummen mangler, mener også Hallbäck, at det er umuligt med sikkerhed at fastslå motiverne. Han mener dog, at det er Kristus, der er omgivet af Peter (nøglen) og Paulus (der kan have været et sværd, men det er svært at se). De tre andre sider skulle da fremstille legenden om Skt. Nikolaj, de søfarendes helgen, der redder nogle mænd i havsnød.
Hallbäck nævner en parallel i Winchester, England, og antyder en påvirkning derfra uden dog at mene, at døbefonten skulle være lavet i England.
Hertil fremfører Ing-Marie Nilsson, at fonten ikke har nogle paralleller i Halland, men at den har visse ligheder med firsidede døbefonte i Skåne som Munka-Ljungby (Munkelyngby), Mörarp (Mørup), Rya (Rye), Össjö (Øssie) og muligvis Kropp (Krop).
Det kan ikke afgøres, om kummen har haft noget afløbshul.
Der kendes ikke nogen oprindelig fod.
Hallbäck daterer fonten til 1100-tallets anden halvdel, men Ing-Marie Nilsson mener, den kan godt være noget ældre.
”Tjärbyfunten är utan gensägelse en av Hallands märkligaste medeltida dopfuntar.” (Hallbäck).
Ing-Marie Nilsson 2009: 412.
Hallbäck 1969: 13-14.
Dåbsfad #
Dåbsfad er lavet af kobber. Motivet er en hjort.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra omkring 1620. Motiverne i storfelterne er evangelisterne. Felterne er indrammet yderst af en æggestavsliste og indenfor af en rundbue, hvor sviklerne er udfyldt med frugtklaser. Evangelisterne står på en godronneret sokkel. I hjørnerne er der søjler, der hviler på fremspring. Søjleskafterne er glatte med joniske kapitæler øverst, suppleret med en korinthisk nedenunder. Søjlerne har forneden et højt bånd med ansigtsmasker.
De øverste smalfelter har englehoveder i hjørnerne. Tekst: ”Helig, Helig Är Herren”.
De nederste smalfelter har skriftsteder under evangelisten ovenover.
- Matthæus: ”Com timore ac tremore vestram ipsorum salutem conficite.” Fil. 2,12.
- Markus: ”Si quis loqvitur, loquatur ut eloqvia dei” Pet. 4,11.
- Lukas: “Verbum dei nostri permanet in seculum.” Es. 40,8.
- Johannes: ”Iesus dixit ei: seqvete me.” Luk. 5,27.
Under lydhimlen hænger kugler, som varer til dem, der hænger under fremspringene nederst på prædikestolen. Øverst store gennembrudte kartoucher og i hjørnerne større kugler med højt spir.
I.L. Nilsson 2016, s. 90-92.
Storfelternes ramme og den godronnerede sokkel, evangelisterne står på, minder så meget om prædikestolen i Ysby (Øsby), at man må gå ud fra, at de stammer fra samme værksted.
Krucifix #
Foto: Greta Wennström. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Triumfkrucifix fra 1400-tallets midte eller anden halvdel. Kristus er fremstillet som død. Hovedet hælder til højre med en stor tornekrone. Arme og fingre er udstrkat. Fødderne er korslagte. Lændeklædet er kort og knyttet i højre side. Korset er det originale. Det har knopper i form af små halvrunde plader. Korstræ og korsarme ender i firkantede plader med tomme felter.
I.L. Nilsson 2007, s. 36-37.
Epitafium #
På en tavle, som ikke findes mere, stod der: ”Jens Andersøn R(aa) Sognepræst paa stedet samt provist over Laholms Len, med sin k. hustru Anna Hansdatter, hvilket ægteskab Gud med 6 dejlige børn velsignede, er her wilendes og i Herren saligen hensovede aar 1662.”
Bexell 1817-1819, s. 16.
Klokker #
Bexell omtaler to klokker. Den ene er omstøbt 1747, mens den lille har et billede af Kristus på korset samt Maria med barnet og Magdalena. Indskriften, som er svær at læse, er følgende: ”Accedite – ad – Dominum – et – illumina – facies – vestræ – non – confundentur. Durch das feyer bin ich geflossen. 1621.”
Bexell 1817-1819, s. 15.