Torup

Torup

Torup

Halmstad herred, Halland

Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. På sydsiden havde den et våbenhus, som var tilføjet senere i middelalderen. Der var formentlig hvælvinger i koret. Et tårn omtales 1729, og på korets nordside var der et sakristi (datering ukendt).

Kirken blev ødelagt af et lynnedslag 1869, hvorefter den blev nedrevet og erstattet af en ny bygning. Stedet er nu markeret med et trækors og en mindesten med teksten: ”Korset restes 1994 och utmärker platsen för Torups gamla medeltida kyrka riven 1869.”

Ing-Marie Nilsson 2009, s. 377.

Om den gamle kirke:

Kirken er tilligemed koret 52½ alen i længden og 18 alen i bredden. Et sakristi af sten er bygget ved nordsiden af koret. Kirketaget er tækket med egespån. Altertavlen, der er opstillet 1775, forestiller en skulptur af Jesu bøn i Getsemane Have og deroverfor opstandelsen. Nedenfor ses Johannes Døber på den ene side og Moses på den anden. På prædikestolen ses i nicher de fire evangelister. Da kirken sidste gang blev malet og repareret, opdagede man på lydhimlen over prædikestolen årstallet 1600, hvilket så blev fornyet med forgyldte tal… Et våbenhus findes på kirkens sydside ved den store kirkedør. Et nyt tårn er opført 1763 i kirkens vestende til erstatning af en klokkestabel. Ved samme lejlighed fik kirken en hvælving af træ og et nyt pulpitur.

Bexell 1817-1819, s. 110.

I senmiddelalderen havde kongen patronatsretten til kirken. Ing-Marie Nilsson 2009, s. 190.

Stednavn #

Thorthathorp 1288, Thororp 1402, Thordhathorp 1409, Thordatorpa 1413, Thordorp 1419, Thordhathorp 1441, Thorop 1447, Tordorp 1466, Tordrap 1488, Tordorp 1491, Tordetorppe 1498, Thorthorp 1400, Torop 1526, Torupp 1569, Thourup 1579, Torpe 1603, Toerup, Thorrup 1603, Thorup 1613, 1636.

Torup(h) 1645-1777, Thorup 1825.

Sahlgren 1948, s. 155.

Skib #

Triumfkrucifix #

Kristusfigur fra et triumfkrucifix. Selve korset er væk. Kristus er fremstillet som død. Armene mangler. Stort sidesår. I den gamle kirke var krucifixet placeret i triumfbuen. Efter den gamle kirke var revet ned, blev det opbevaret på loftet i den nye kirke. 1934 blev det deponeret på Hallands Museum. Billede mangler.

I.L. Nilsson 2007, s. 66-67.

Sven Ausenius: epitafium og gravsten #

Sognepræst Sven Ausenius, Torup, 1617-1678, med hustru og seks børn, hvoraf den ene druknede som 3-årig. Ausenius har selv malet billedet.

Ausenius blev født i Ås sogn i Växjö stift i en bondefamilie. Efter sin kandidateksamen tog han på rejse ud i Europa og kom til Rom, hvor han havnede i den abdikerede dronning Kristinas hof. Kristina skal ha forsøgt at overtale ham til at overgå til den katolske lære og lokket ham med en stilling som kardinal. Ausenius afviste det dog og vendte tilbage til Sverige, hvor han 1659 blev lektor i Växjö og derefter sognepræst i Torup sogn 1665. Under Skånske Krig skal Ausenius forud for slaget ved Fyllebro være kommet ind i den danske lejr for at få viden om deres planer. Ved at tale både fransk og engelsk skal han have befriet sig for enhver mistanke om, at han var en af stedets præster. Da han blev afsløret, skal danskerne være taget hen til hans præstegård for at hente ham, men han skal have dækket alle borden, ladet nøglen sidde i døren og derefter taget væk. Som tak for sine tjenester gav Karl XI ham livslang skattefrihed.

sv.wikipedia.org

Gravstenen, som sidder på muren udenfor, er affattet på latin. En svensk oversættelse er opsat ved siden af stenen:

”Här vilar benen av den salige himlainnevånaren magister
Sven Ausenius från Åhs socken i Östergötland.
Kyrkoherde i Torup. Kontraktsprost i Halmstad-Årstads kontrakt.
Berömd genom kunskaper i nio språk och i andliga och
värdsliga ting, genom sju års resor i hela Europa, genom
avslående från honom i Rom erbjuden kardinalsvärdighet,
genom sin beprövade trohet mot Konung Karl XI,
då danskarna besegrades vid Trönninge,
genom halländska prästerskapets kallelse till biskopsämbetet.
Han avled den 15 december 1678 i sitt 61 år.
Och efter hans ädla maka Ingrid Rubenia, moder till
genom dygderna berömda barn.
Hon sörjde i 34 år sin make i Kyrkobol tåligt bärande
sina lidanden som änka.
Anbefallande sina tårar åt Gud avled hon saligt den 22
november 1712 i sit 75 levnadsår.
Vandrare, vem du än är, efterlikna dem i dygd. Kränk ej deras grav.”

Præstetavle #