Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Den havde en vestforlængelse mulighvis fra senmiddelalderen. Af regnskabet fra 1654 fremgår det, at tårnet blev repareret. Man må derfor gå ud fra, at det er væsentligt ældre end 1654. I samme forbindelse blev der opført et våbenhus på kirkens sydside.
Det oprindelige kor blev revet ned 1774-1776, da kirken blev forlænget mod øst. Ved samme lejlighed blev der oprført et sakristi på korets nordside og et lille våbenhus på korets sydside.
Tårnet blev forhøjet 1826 og blev bevaret, da man byggede nyt skib og kor 1854-1855.
Der er intet af den gamle kirke tilbage. Da den skulle rives ned, blev der holdt en auktion over materialerne, og de indbragte 1472 riksdaler. Særligt værdifuldt var det meget bly, der havde været anvendt til inddækninger og tagryg.
Kirkegården var i 1600-tallet indhegnet af en kampestensmur med flere indgangslåger og en port. Af en optegnelse fra 1657 fremgår det, at danskerne ødelagde indgangene til kirkegården.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 343. M. Lindgren 1979, s. 10-15.
Stednavn #
Væræ 1378, Wære 1466, Wære 1492, Were 1592, Vere 1593, Were 1596-1613, Werøe 1632.
Wäära 1646, Währa 1660, Währöe 1691, Wärö 1718-1876, Värö.
Ståhl 1980, s. 86.
Skib #
Lysekronen nummer fire fra øst – det er den nærmest orglet – blev købt i 1699 for penge indsamlet i sognet som en bod for ”den store tumult”. Se historien om Jonas Gothenius.
Kor #
Et par alterstager af messing er fra begyndelsen af 1600-tallet. Foden er rund og høj, skaftet er profileret, og øverst er en dråbeskål med lysepig.
Lindgren 1979, s. 58.
Foto: Sigfrid Gunnäs, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
I en opgørelse over kirkens inventar 1830 beskrives alterkalken således:
En förgylld Communion Kalk med Patén, som tillsamman wäga 58. lod. På kalkens fot föreställes gennem gravur: De wise Männerna, tillbedjande frälsaren. Widera: En quinna, hållande ena handen på bröstet och i den andra en Bok, i hvilken läses Maria + I.H.S. Widera: En mansperson, som håller ett ljus i handen, samt Herdarnas besök hos Maria i Bethlehem under det hon håller Jesus på sitt knä. På denne Kalk läses: I Herr Jens Anderssen Lack oc Nils Jensen oc Böre Svenningsens tid er denne Kalk giord vid 1575 - samt ofvanomkring: Wärö Kyrko-Kalk utvidgad 1786. Mag Petro Wetterberg P. & Pr. Loci.
På disken var der ingen indskrift.
1831 blev kalk og disk stjålet, og et nyt sæt blev indkøbt 1834, billedet ovenover. Det anvendes stadig.
1686 indkøbte man et hjemmeberettelsessæt for penge skænket af sognefoged Henrich Memsen. Han havde fem år forinden fået uægte tvillinger med en købmandsdatter i sognet. Derefter havde han ikke tilladelse til at gå til alters, før han havde fået syndsforladelse og sonet sin gerning med denne donation.
Fra den gamle kirke findes endvidere et par alterstager af messing, som er fra begyndelsen af 1600-tallet.
Lindgren 1979, s. 30 og 60.
Altertavle #
Altertavlen er formentlig fra 1640’erne, men før 1648, se nedenfor. Dele af den har tidligere været opbevaret på museet i Varberg, men nu er den opsat i våbenhuset.
Den er rigt udskåret og bemalet i farverne rød, blå og grøn. Den består af predella, storstykke med rektangulært midterparti, vinger og topstykke. Storfeltet omgives af brede kanter med ornamenter. Billedet findes ikke længere, hvorfor feltet er tomt. Derimod er der bevaret et maleri på lærred forestillende Kristus på korset, men det er næppe originalt. Storfeltet flankeres af figurer af Moses og Johannes Døber. Vingerne er udsmykket med dragehoveder og frugtguirlander samt ovale felter med relieffer, der fremstiller henholdsvis Troen med kors og bog og Håbet med anker og fugl. På toppen af vingerne er/har der været skulpturer af henholdsvis Fugl Fønix og Pelikanen. På postamentfeltet læses: ”Jesu Christi Gudz Sons blod rener oss af alle Synder Joh. 1,7”. På postamentfeltets sidestykker står til venstre: ”Carl Brag P & P” (pastor et praepositus, dvs. præst og provst) og til højre årstallet 1768.
Topstykket hviler på en bred gesims med indskriften: ”Han är sargat för wåra synders skul Es 53 v 5”. Øverst er en brudt trekantgavl med Gustav IIIs monogram med en kongekrone og omgivet af frugtklaser. Monogrammet er malet ovenpå et udskåret C for Christian IV. Under monogrammet står der: ”Vivat Gustavus Tertius Rex Sueciae” (Leve Sveriges konge Gustav III). Bag denne tekst anes en ældre tekst.
Provst Carl Brag har beskrevet altertavlen: ”På altaretaflan står öfwerst C 4. Det är Christianus Quartus och är i sielfwa trädet utarbetat. Anno 1704., då taflan ånyo blef målad, sattes under det förre namnet Vivat Carolus Rex Sueciae Duedeceimus.”
I et notat fra 1740 hedder det, at altertavlen er ”gjord i Danska Konungens högst sal. Christiani den 4des tid” – altså før 1648.
Altertavlen har lighed med altertavlerne i Favrød (Fagered), Gellerød (Gällared) og Ågome (Okome). Den i Faurød ligner den så meget, at man må tro, den er lavet af samme hånd. Den bærer også indskriften C 4.
M. Lindgren 1979, s. 16-20.
Døbefont #
Døbefonten har fra kirkens opførelse til 1674 været placeret i kirkens vestende i midtergangen. Sognepræst Jonas Bengtsson Gothenius har noteret: ”Anno 1674 den ib/6/May flyttes funten effter min begäran af Anders Muus kyrkiovärjeren och Oluf båtsman nedan ifrån gången och op till Choret.”
Døbefonten, der var af sten, findes ikke længere. Den omtales sidste gang 1830 med en bemærkning om, at den ikke bruges længere. 1784 indkøbtes en døbefont af messing. Hertil anvendes et nyere dåbsfad.
Dåbsfad #
Dåbsfadet fra den gamle font opbevares nu på Varberg museum. Det er et tysk arbejde fra 1600-tallets første halvdel. I fadets bund ses Paulus’ omvendelse. Midt i billedet ses en stejlende hest. Til højre ligger Paulus på knæ, og oppe fra skyen udgår et bundt af stråler fra Kristus, som taler til ham. Til venstre en rytter til hest – antagelig en fra følget – og i forgrunden en hund. På fadets rand ses et jagtmotiv.
M. Lindgren 1979, s. 29-30.
Prædikestol #
Det fremgår af et regnskab, at prædikestolen oprindelig var opsat i kirkens sydside. Af de seks sider er den ene beregnet til at vende ind mod væggen og en til opgangen. De fire resterende sider har motiver fra Lidelseshistorien: Jesus i Getsemane Have, Tilfangetagelsen, Korsfæstelsen og Opstandelsen. Hver scene er indrammet af en rundbue udfyldt med bruskornamentik og hermer i siderne. På hjørnerne har der været enten evangelister eller dyder (kontroller). Smalfelterne har trelinjede skriftcitater hørende til billedet i storfeltet ovenover. Under indskriften skimtes en anden indskrift bagved. På hjørnerne mellem de nederste smalfelter er der englehoveder, og mellem de øverste voluter med kvindeansigter med strålediadem.
Teksten i de øverste smalfelter: ”Går ut i hela verldena och prediker Evangelium allom creaturom. Marc. 16,15.”
Tekster i smalfelterne under billederne:
- Kristus i Getsemane Have: ”Min fader är det mögeliget gånge denne Kalken ifrå mig Math. 26,39.”
- Tilfangetagelsen: ”Juda förråder du människones son med kyssande Luc 22,48”.
- Korsfæstelsen: ”Och de korsfäste honom och de ogerningsmen med honom Luc 23,33”.
- Opstandelsen: ”Han är uppstånden, han är icke här, si rummet der de hade lagt honom Marc 16,6”.
Lydhimlen er samtidig med prædikestolen og er som den sekssidet. Den skal have en indskrift, som desværre ikke er synlig på billedet: ”Basune oc kungiør mit folck…” Ifølge en optegnelse fra 1830 skal teksten i sin helhed have lydt således: ”Opløft din røst som en Basun oc kundgiør mit folck deres ofwerträdelser oc Jacobs hus deris synder.”
På prædikestolen fandtes tidligere en indskrift, som oplyste, at den var udført og malet 1641 af mesteren Ludovicus Sommenweis.
Prædikestolen blev malet igen i 1768. Han har formentlig fornyet teksterne på prædikestolen, eftersom sprogdragten stammer fra en bibeloversættelse fra 1718. Det ældre tekst, der kan anes bagved, er sikkert de tilsvarende danske tekster. Men lydhimlen er han sprunget over, da teksterne her består i deres oprindelige danske form.
Det er formentlig samme værksted, der har lavet prædikestolen i Ågome (Okome), da der er mange ligheder. Der er de oprindelige danske tekster bevaret, og teksten på lydhimlen er identisk med den i Værø.
Også prædikestolen i Fjerås har mange lighedspunkter med Værø.
Der har måske været en ældre prædikestol i Værø. Dele af den indgår formentlig i et skab fra 1873. På døren findes et citat fra Jer. 55,6 samt datoen 23. december 1576. Skabet er i privat eje.
M. Lindgren 1979, s. 21-25.
I.L. Nilsson 2013, s. 121-122.
Epitafium #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Epitafium over Lars Olufsen Varberg, der var præst i sognet 1647 til sin død 1672. Epitafiet, der nu opbevares på museet i Varberg, er formet som en triptykon, hvor fløjene har billeder på bagsiden og kan lukkes. Af den venstre dør er kun et stykke bevaret. Det bærer portrættet af Lars Olufsen Varberg, eller Laurentius Olai Varbergensis, klædt i præstekjole med pibekrave og handsker, idet han holder en rulle papir i højre hånd og en bog i venstre. Ovenover ses en del af en indskrift: ”Lucem Omnipoten… / Laurentius Olai …” Ifølge en optegnelse fra 1830 lød indskriften i sin helhed: ”Lucem Omnipotentis Videbo / Laurentius Olai Varbergensis. Natus … Obiit 1672. d. 25. Nov. Aetatis 58” (Jeg skal se den almægtiges lys / Lars Olufsen Varbjerg født … død 25. november 1672 i en alder af 58 år).
På midtertavlen ses Lars Olufsens første hustru Anna Christensdatter og hans tre børn, en pige og to drenge. Hun var enke efter Lars Olufsens forgænger i embedet Simon Høg, hvis gravsten endnu er bevaret. I højre hånd holder hun en nellike og i venstre en bog. Alle børnene har i venstre hånd en bog. Den yngste har en opslået ABC, mens de andre har en lukket bog. Indskriptionen: ”Amicus Christus Fidelissimus / Anna Christiane Filia / Nata 1602 Obiit 1658 Aetat: suae 56” (Kristus den mest trofaste ven / Anna Christensdatter / født 1602, død 1658, hendes alder 56 år). Ved børnene står der ”OLV (Oluf Larsen Varberg) Aetat: 5 1672”, ”LLV (Lars Larsen Varberg) Aetat: 7 1672” samt ”ALD (Anna Lars Datter) 11 1672”.
På højre fløj ses Lars Olufsen Varbergs anden hustru. Også hun holder en blomst i højre hånd og en bog med hebraiske bogstaver i venstre hånd. Indskriften: ”Benedicti Laetissima Fruentur / Haereditate / Bothilda Laurentii Filii Hvallingia / Aetat: suae 33 / Anno 1672 / Obiit 14 Maii Anno eodem” (De velsignede skal nyde en glædelig arv. Bothilde Larsdatter Hvallingia / hendes alder 33 / år 1672 / Hon døde den 14. maj samme år). På rammen over hendes hoved står ”Ev Math: 25 v 34”.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
På bagsiden af venstre fjøj ses Korsfæstelsen samt en ufuldstændig tekst, fordi noget af fløjen mangler: ”… Christus mortuus…” og neders til venstre nogle få ord: ”… vocatur … cruci … eum W 33”. Det er et citat fra Rom. 14,9: ”In hoc enim / Christus mortuus est” (Derfor døde Kristus) samt ”Et postquam venerunt in locum, qui vocatur Calvariae, ibi crucifixerunt eum” (Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham dér, Luk. 23,33).
På bagsiden af fløjen til højre ses Opstandelsen. Øverst på rammen læses: ”Et resurrexit ad nostri iustificationem” (Og blev opvækket for vor retfærdiggørelses skyld).
Datteren Anna giftede sig med præsten Jørgen Erici Skyrling i Hundested. Sønnen Lars blev sognepræst i Frillesås 1701 og i Gedinge 1703. Han døde 1739. Sønnen Oluf blev kapellan i Vedige.
Lindgren 1979, s. 32-35.
Gravsten #
Lige udenfor kirken ligger en gravsten over Simon Høg, sognepræst i Værø-Straavalde 1625-1645. På stenen står der følgende indskrifter:
Her under hviler hæderlig og vellerd mand s(alig) Her Simon Høg, som var sognepræst til Værø og Straavalde sogner paa det 17 aar, salig hensof udi Herren den 4 marts 1645 i sin alders 51 aar. Gud gifve hannem med alle Guds udvalde en glædelig og ærefuld opstandelse paa den yderste dag.
Denne sten hafver erlig dydig og gudfryctig quinde Anna Christensd. bekostet, som oc hensof den 24 April 1658 i sin alders 56. lefvede i ecteskab med H.S.H (=Hr. Simon Høg) i 15 aar og med h.L.O.V. (=Hr. Lars Olav Varbjergensis) udi 12 aar.
Langs stenens kanter står der:
Voris omgengelse i himelen / hvorfra vi vente vor Frelsere kier / som skal vort legeme forklare / naar hand sig i skyen vil aabenbare.
I den gamle kirke lå denne sten i koret.
Derudover ligger der to gravsten for to præster, der døde 1803 og 1840.
Lindgren 1979, s. 39.
Bexell 1817-1819, s. 506f.
Klokker #
Den store – og gamle – klokke blev smeltet om i 1878. Den bar årstallet 1505, og der nævnes en Dominus Sveno, nok en hr. Svend, som var præst på den tid, samt Skt. Olav og Johannes Døberen. De to var kirkens skytspatroner.
Den anden klokke bar følgende indskrift:
Min syster född i Påviskt töken,
År tusend och femhundrad fem,
Sen Christus kom i werldens öken,
Då Halland lydde Danemän.
Jag ändtlig gifwen är till lisa,
På hennes höga ålders år.
Om jag skall sjunga så lång wisa,
Wet han som öfwer werlden rår.
Lindgren 1979, s. 37.
Bexell 1817-1819, s. 507.
Jonas Gothenius #
1632-1707
Sognepræst i Værø–Straavalde pastorat 1672-1696. Gothenius var født 1632 i Göteborg og var domkirkeadjunkt der, inden han kom til Værø-Straavalde pastorat. Seks uger efter forgængeren Lars Olav Varbjergs (epitafium i Værø) død holdt han prøveprædiken for 7 mænd fra sognet, der var udvalgt til det. De indstillede ham til konsistoriet, hvorpå han fik fuldmagt på embedet.
Men hofprædikant Johan Jørgensen havde sørget for at få kongens fuldmagt på embedet. Han rejste straks ned til Værø og læste fuldmagten op for menigheden den 2. februar 1673. Menigheden sendte da en bønskrivelse til kongen om stadfæstelse af Gothenius. Johan Jørgensen havde fået en del tilhængere i sognet, fordi ”han talte det endnu ikke aflagte danske sprog vel”. Men kongen fastholdt sin beslutning. Til gengæld skulle Gothenius og Jørgensen dele indtægterne fra embedet, og ved først ledige embede skulle Gothenius have fortrinsret.
Siden forgreb Jørgensen sig på Gothenius, hvorpå han fortabte retten til embedet. Gothenius fik kongelig fuldmagt på det den 13. august 1673.
Den følgende søndag mødte Jørgensen op i kirken, da Gothenius stod for alteret, og slæbte ham ud af en dør i koret.
Jørgensen blev arresteret og ført til Varbjergs fæstning, hvor han senere døde.
Konsistoriet besluttede, at der ikke måtte holdes gudstjeneste i Værø kirke, før hele sagen var undersøgt til bunds. Sagen gik senere under navnet ”den store tumult”. Den ældste lysekrone i kirken skal være indkøbt for penge, der var samlet ind i sognet, som en slags bod for denne hændelse.
Bexell 1817-1819, s. 513-514.
Lindgren 1979, s. 66.
Bøger #
Ifølge kongelig forordning af 1678 skulle samtlige danske håndbøger i hallandske kirke skiftes ud med svenske. Da denne forordning ikke blev efterlevet fuldt ud, fik præsterne 1685 ordre på indlevere bøgerne til domkapitlet i Göteborg. På trods af disse forordninger findes ”Danmarks och Norgis Kirke-Ritual”, København 1685, stadig i embedets arkiv.
Lindgren 1979, s. 60.