Vallda

Vallda

Valde

Fjäre herred, Halland

Bygningens ældste dele er fra middelalderen og findes i skibets vestlige ende. Den middelalderlige kirke bestod af skib og kor. Et våbenhus – måske fra senmiddelalderen – er senere nedrevet.

Korbuen og koret blev fjernet i 1662, og skibets mure blev forlænget 10 meter mod øst, og kirken fik en halvcirkelformet afslutning mod øst.

Ved en restaurering 1929 fandt man grundmurene til triumfbuen og til dels koret, som ikke havde apsis. Ved denne lejlighed blev der opført et sakristi.

Tårnet er opført 1765-1770. Før tårnet havde kirken en klokkestabel, der stod på klokkehøjen øst for kirken. Ved en stor renovering 1837 blev meget af inventaret skiftet ud.

Ing-Marie Nilsson 2009, s 339.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Valdhe 1462, Walle 1530, Valde 1536, Valle 1569, Volde 1581, Walde 1592, Wallde 1596, Valde 1600, Valde 1611, Walde 1613.

Wallda 1646, Walda 1660, Wallda 1691, Walda 1718, Walda 1825, 1876.

Ståhl 1980, s. 183.

Skib #

Kor #

Kalken er omstøbt 1748. Der findes et hjemmeberettelsessæt med følgende indskrift: ”Denne kalk och disk er forerit till Walde og Slebs Sognebuds behof uti Halland af Marco Laurentio 1630.”

Bexell 1817-1819, s. 563.

Døbefont #

Døbefont af klæbersten. Den firpasformede font har lodrette sider med 16 arkadebuer, der er udfyldt af fornem planteornamentik. Kummens underside skråner indad. Der er intet udtømningshul.

Skaft og fod er firpasformet som kummen.

Den regnes for den fineste font udført af Starkärrskolen.

Hallbäck 1969, s. 69-70.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 396.

Prædikestol #

Den nuværende prædikestol er fra 1837. Den gamle prædikestol havde figurer, der viste Tilfangetagelsen, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Himmelfarten.

Bexell 1817-1819, s. 562.

Gravsten #

Peder Sørensen #

”Her ligger begraffuen Erlig Mand Peder Søfrenssøn og erlige og Gudfrygtige Hustroe Karen Lauritz daater som dødde…”

Peder Sørensen eller Peder Skriver var lensmand og boede på hovedgården Valde fra 1593 til sin død 1629. 1619 indstiftede han et legat til de fattige og til fattige skolebørn i Varberg.

I 1810’erne levede Peder Sørensen endnu i de fromme stiftelser, han oprettede for fattige og til opdragelsesanstalter i lenet.

Bexell 1817-1819, s. 563.
Opslag i kirken.

Björn Håkansson #

Skeppare
Björn Håkansson
1701 12 12
Gunilla Larsdotter

Herunder hwilar skipparen
Weil aktade Biörn Hackansson
Föd uti Plomhult anno 1655 din 28 december
Döde 1701 den 12 december

Gunilla Larsdoter
Föd uti Hiel anno 1662 din 1 maii
Inträdde tillsammans uti eckta stånd
Anno 1684 den 12 november

Fast iag af hafsen våg är worden
Ofta kastad
Har dock Gud nu med mig
Tryger hamn inhastat
Där mina trötta ben få ro
Till sist då själ och kropp tillik
Af grafwen uppstå wist.

Gengivet efter opslag i kirken.

Klokker #

Den store er uden indskrift, men på dens aksel er følgende ord brændt ind i træet: ”Anno 1511. Præp. et P. D. M. I.”

I udformningen minder den om klokkerne i Skre, Gellinge, Frillesås, Svartrå og Kjeldsø, så det kan antages, at alle seks er udfærdiget af den samme støber.

Den lille klokke er fra 1662 med indskrift på svensk.

Bexell 1817-1819, s. 563.
Uldall 1906, s. 135.