Historie #
Den middelalderlige kirkes udseende og udformning er ukendt. Den blev revet ned i forbindelse med, at den nye kirke blev opført 1866-68. Det vides dog, at den fik en østforlængelse 1773 og et tårn 1792 som erstatning for et ældre trætårn.
Kirken tilhørte Aas kloster.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 190 og 343.
Det meste af inventaret blev solgt på auktion.
I begyndelsen af 1800-tallet så den gamle kirke således ud: ”Veddige kirke, der ligger nær landevejen på et jordstykke 1 ¾ mil fra Varberg, er 46 alen lang, 13 alen bred og 12 alen høj indvendigt. Den har et 50 alen højt grundmuret stentårn med kobbertag, men selve kirken er tegltækket.”
Bexell 1817-1819, s. 491.
Stednavn #
Vighøger 1347, Wyghøghæ 1378, Widhøya 1418, Wydøghæ 1455, Widøge 1466, Wedøge 1492, Vedøge 1495, Vedøge 1495, Wydughe 1531, Widdinge 1533, Vedig 1535, Vædige 1570, Vedige 1574, Widie 1580-1596, Vidie 1600, 1613, Widie 1632.
Widie 1646, Wedie 1660, We(e)dige 1691, 1718, Weddige 1576-1876, Veddige.
Ståhl 1980, s. 78.
Skib #
Døbefont #
Døbefont af granit bestående af to dele: kumme og fod. Den rundede kumme har en kraftig dobbelt mundingsprofil. Der ser ud, som om kummen har en række bægerblade forneden. Den firsidede fod har antydninger af hjørneornamentik. Fonten har udtømningshul.
Fonten har så påfaldende ligheder med fonte i Vestjylland som Outrup, at man må gå ud fra, at den er transporteret fra Vestjylland. Det er en sammenhæng, som Hallbäck ikke har været opmærksom på.
Datering: slutningen af 1100-tallet eller omkring år 1200.
Hallbäck 1969, s. 28-29 og 71.
Ing-Marie Nilsson 2005, s. 47.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 398f
Nyborg 2017, s. 44, 46, 48-50.
Dåbsfad #
Dåbsfad fra 1600-tallet.
Prædikestol #
Nicher fra prædikestol fra 1700-tallet. De opbevares på Statens Historiska Museum i Stockholm, hvor der også flere andre dele fra prædikestolen.
Krucifix #
1600-tallets første halvdel. (Billede mangler).
Pulpitur #
Pulpitur af uvis alder.
Klokke #
Den store klokke skal være fra 1513. Den er dog ikke omtalt hos Uldall.