Den middelalderlige kirke bestod af skib, kor og apsis. I senmiddelalderen blev kirken forlænget mod vest, og våbenhus og sakristi blev tilføjet på skibets nord- og sydside. Krydshvælvene er også fra senmiddelalderen både i skib, kor og i vestforlængelsen.
Tårnet er fra år 1800 og erstattede et ældre tårn af træ.
1819 var kirken tækket med bly, mens tårnet var tækket med spån.
1886-1887 blev våbenhus og sakristi fjernet, og korsarmene blev opført.
Ved en restaurering 1959-1960 søgte man at retablere det middelalderlige indtryk.
Der er to klokker fra henholdsvis 1739 og 1733. Bexell nævner, at en klokke, der vist ikke eksisterede længere på hans tid, bar Morten Andersens navn. Han var præst i pastoratet 1573.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 268 og 388f.
bebyggelseregistret.raa.se
Bexell 1817-1819, s. 15-16.
Stednavn #
Withingi 1269, Widhinge 1401-1450, Vidinghe 1459, Wiidninge 1475, Vedinghæ 1487, Wedinge 1505, 1506, Weinge 1569, Vedinge 1579, Vinge 1581, Vedinge 1600, Vinge 1603, Widdinge 1611, Wi(di)nge 1629, 1643.
Weinge 1646, 1660, Weeinge 1691, 1718, Weinge 1756.
Sahlgren 1948, s. 49.
Skib #
Kor #
Middelalderlig alterbordplade af kalksten er indmuret i alterbordet. Der er intet relikviegemme. Pladen har 5 indvielseskors.
Kirkens gamle altertavle blev købt af handelsmand Jonas Falck og hustru Anna Brita Göterström fra Borås for 40 daler sølvmønt, som skænkede den til Steninge kirke 1762. I kirkens regnskabsprotokol fra 1761 står der: ”Till Stninge, kyrkans gamla altartavla har kyrkoherden och församlingen försålt, enligt kvittens den 19/12 1761 för 40 daler silvermynt”. Den daværende sognepræst, Lars Nilsson Kjerrulf, var ivrigt optaget af at skaffe kirken nyt inventar.
I.L. Nilsson 2013, s. 92.
Andersson, C.M. 2002, s. 28.
Døbefont #
Rund middelalderlig døbefont af granit/gnejs. Den minder om dem i Vindbjerg og Barkager (Skåne). De rundede sider har et rankeornament foroven, ellers er den glat. Der er intet udtømningshul.
Foden er firkantet og terningformet. Foroven er den rundet og sluttes af med en kraftig vulst.
Fonten har lighedstræk med de mange fonte i Østjylland, der er tilskrevet stenhuggermesteren Horder.
Hallbäck 1969, s. 13 og 72.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 413.
Dåbsfad #
Dåbsfadet bærer indskriften:
VELBYRDIGE - HOLGER – ROSENKRANDS - FRU LENE GYLLENSTJERNE
Bexell 1817-19, s. 9.
Prædikestol #
Prædikestolen blev 1761 – samme år som altertavlen – solgt til Øsby (Ysby) kirke, hvorefter den nuværende prædikestol blev lavet/anskaffet.
Andersson, C.M. 2002, s. 28.
Krucifix #
Krucifxet blev fundet ved en restaurering af Vedinge kirke 1959-1960. Det er 16 cm højt og lavet af kobber. Det har enten været anvendt på alteret eller som processionskors. Det er fra slutningen af 1000-tallet eller lige omkring år 1100 og dermed ældre end kirken.
Den sejrende Kristus har korsglorie og er iført en knælang tunica. Ovenover ses Guds hånd række ned mod ham. De tre korsarme ender i liljeformer, men den nederste i bladform med et hul til en stav.
Korset opbevares på Statens Historiska Museum, Stockholm.
I.L. Nilsson 2013, s. 92.
En tekst af Elisabet Regner, Statens Historiska Museum, opslået i kirken.
Kalkmalerier #
Ved restaureringen 1959-1960 fandt man kalkmalerier i apsis. To apostle med glorie står vendt mod hinanden. Den venstre holder en bog i højre hånd og løfter en skriftrulle op i den anden hånd. Den anden, der er iklædt en fodlang grøn kappe, holder en bogrulle med begge hænder. På skriftrullen anes nogle bogstaver, men de er for utydelige til at kunne læses. Mellem dem og længst til højre findes et rudemønster. Der er formentlig tale om en apostelrække. Kalkmalerierne er formodentlig sengotiske (A Catalogue).
På nordvæggen i skibet er der også fundet et enkelt kalkmaleri. Her ses omridset af hovedet på en person og i baggrunden et rudeformet mønster udført i en tynd streg.
Ribberne i skibet har sparremønster.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 174.
I.L. Nilsson 2013, s. 120.
Klokke #
Indskrift i 2 rækker: “Sie [?] Deus Pro Nobis -[?] - –dra nos Anno 1602”.
Klokken hang oprindelig i Vedinge kirke og blev lånt til den nyere Mestokke kapel til dettes indvielse 1878, hvor den blev anvendt som kirkeklokke, indtil kapellet fik sin egen klokke 1879.
Klokken blev derefter anbragt på loftet på en skole, hvorfra den blev stjålet i slutningen af 1800-tallet. En omvandrende handelsmand købte den og solgte den 1902 til en journalist i Falkenberg, som også var antikvitetshandler. Af ham blev klokken 1904 købt til museet i Lund og blev placeret i Bosebo kirke på Kulturen i Lund.
- januar 1974 blev den deponeret i Veinge kirke for al fremtid.