Vessige

Vessige

Vessige

Årstad herred, Halland

Den oprindelige kirke var fra ældre middelalder og bestod af skib, kor og apsis. På sydsiden var et våbenhus sikkert fra 1662, som blev revet ned i slutningen af 1700-tallet. Klokkerne hang i en klokkestabel. Den nye kirke blev opført 1856-1859. Murene blev opført lige udenfor de gamle. Det betyder, at der af og til dukker spor op af den gamle kirke.

Kirkeklokkerne er fra 1600-tallet, men blev omstøbt i 1769 og 1733.

Ing-Marie Nilsson 2009, s. 368f.
Folder om kirken

Stednavn #

Væsøghæ 1288, Væsøghe 1333, Wæsøghe 1348, Wesighe 1369, Wæsøgie 1419, Wæseghis 1422, Veziæ 1439, Wæsyæ 1447, Wæsie 1456, Wesset 1497, Wes(si)ge 1569, Vessicke 1577, Vissige 1584, Vessi(n)ge 1569, Vessicke 1577, Vissige 1584, Vessi(n)ge 1591, Wessige 1605, Veissige 1610, Wessige 1613, Vesche 1625.

Wäscke, Wessijge 1645, Wässike 1646, Wäsicke 1660, Wäsige 1691, Wässige 1718, Wessige 1718-1876.

Sahlgren 1950, s. 219.

Skib #

Kor #

Foden på kalken er fra 1300-tallet, mens bægeret er yngre.

”Ibland kyrkans silver vägende 47 lod utmärker sig kalken lika mycket för sin höga ålder som för sin svårlästa abbrevierade munkstil.”

Bexell 1817-1819, s. 265.

Alterstager #

Alterstage af messingblik.

Døbefont #

Døbefont af gotlandsk kalksten af ciborietypen. Kummen er cylindrisk med skrånende underside og glat. Skaftet er konisk og afsluttes foroven med en kraftig tovstav. Foden er rund med skråkant og meget kraftig tovstav med diamanter. Der er et centralt udtømningshul.

Datering: 1225-1275.

Efter at have været i privateje blev den givet tilbage til kirken i 1936 og restaureret. Kummen har en tid været anvendt som blomsterkumme på et gravsted. Begge dele står nu i kirkens andagtsrum.

Hallbäck 1969, s. 26 og 72.
Ing-Marie Nilsson 2009, s. 407f.
Folder om kirken.

Triumfkrucifix #

Triumfkrucifix 1350-1375. Liepe daterer det dog til 1400-tallets begyndelse og kalder det grovere variant af den type, som findes i Hørby, Skåne. Kristus er fremstillet som død. Øjnene er lukkede, hovedet hælder nedad til højre. Armene er strakt diagonalt opad. Højre fod er drejet ind over venstre. Fra såret i siden hænger en stor blodklase, og fra sårene i hænderne løber store bloddråber.

Korset er fra 1939.

Blodklaserne er ikke så almindelige, men der findes en rækker eksempler i Thy: Hillerslev, Sjørring, Vang og Visby. De tre første er fra samme periode som Vessige. Der er dog næppe tale om samme værksted som Vessige, men sikkert en fælles inspirationskilde.

Krucifixet hænger ikke i kirken, men i et tilstødende lokale.

I.L. Nilsson 2007, s. 28-29.
Liepe 1995, s. 250.